Home Tags Håb

Tag: håb

Håbets afveje

0

Afveje er altid mere frugtbare og frodige end andre veje!


Tirsdag d. 2. november indvier Esbjerg Kunstmuseum den årligt tilbagevendende Håbe- periode i samarbejde med intermediakunstneren Eric Andersen. Under Håbeperioden retter kunstneren vores opmærksomhed mod håbet ved på overraskende vis at inddrage publikum i sine installationer.


I den forestående Håbetid vil Pandora blive hyldet for sin ulydighed, sit oprør og sin passion for forandring. Pandora vil med sin stemme bringe os på afveje. Rundt omkring i byens rum dukker gule afmærkninger op, der markerer disse afveje. Her kan alle træde ud af deres vanlige rute, stoppe op, lytte og være håbefulde.


Hvert år siden 2001 har Eric Andersen iscenesat sine tre Pandora-værker fra museets samling på fortsat nye måder. Værkerne tager udgangspunkt i den antikke myte om Pandoras æske, der indeholdt ondskab og elendighed. Pandora lettede på æskens låg og lukkede alt dette ud i verden. Kun håbet blev tilbage, og det har siden været et af menneskets grundvilkår.
Indvielsen foregår på museet tirsdag d. 2. november kl. 16.00 og alle er velkomne. Eric Andersen vil være til stede, og museet serverer håbevin og -kage.

Om kunstneren

Eric Andersen er født i 1943 og er én af pionererne bag den internationale bevægelse, fluxus, der f.eks. også tæller Yoko Ono, og som i 1960’erne bl.a. arbejdede med at forene kunstarterne og udfordre gængse opfattelser af, hvad kunst er, og hvordan kunsten skal gribe ud i samfundet.

S E S A M – S E S A M (…luk dig op)

De fleste kender den eventyrlige trylleformular fra Brødrene Grimm eller 1001 Nats Eventyr. Men det
er formodentlig de færreste, der har forbundet den med de tomme butikslokaler i Esbjerg Midtby. Det
laver intermediakunstneren Eric Andersen nu om på i anledning af Esbjergs Håbeperiode 2020.

Foto: Esbjerg Kunstmuseum

Hvert år d. 2. november indvies Esbjergs unikke Håbeperiode indstiftet af Eric Andersen i samarbejde
med Esbjerg Kunstmuseum. Og hvert år siden 2001 har han iscenesat sine tre Pandora-værker fra
museets samling på fortsat nye måder. Under Håbeperioden retter Eric Andersen vores opmærksomhed mod håbet ved på overraskende vis at inddrage publikum i sine installationer – og både museumsgæsterne og Pandora har oplevet lidt af hvert gennem tiden. Bl.a. har Pandora været indespærret i den gamle arrest og ophængt på magtfulde mænds kontorer – man har sågar kunnet sove med hende på flere af byens store hoteller.



Værkerne tager udgangspunkt i den antikke myte om Pandoras æske, der indeholdt ondskab og
elendighed. Pandora lettede på æskens låg og lukkede alt dette ud i verden. Kun håbet blev tilbage,
og det har siden været et af menneskets grundvilkår.

I år ønsker Eric Andersen at sætte håbet i forbindelse med de tomme butikslokaler i Kongensgade. Et
ønske som mange sikkert deler netop nu. Med både humor, poesi og skarpsindighed har han flyttet
Pandora ud af museet – og hvem ved, måske bliver lokalerne ganske hurtigt lejet ud, når håbet lukkes
ind?

Håbeperioden varer fra d. 2. november 2020 til d. 3. marts 2021. (Pga. covid–19 har der i år ikke
været afholdt indvielse).

<br>Eric Andersen er født i 1943 og er én af pionererne bag den internationale bevægelse, fluxus, der f.eks. også<br>tæller Yoko Ono, og som i 1960’erne bl.a. arbejdede med at forene kunstarterne og udfordre gængse opfattelser<br>af, hvad kunst er, og hvordan kunsten skal gribe ud i samfundet.<br>