Home Tags Gerningsmand

Tag: gerningsmand

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser to gerningsmænd til vold i Esbjerg

0

Hændelsen fandt sted lørdag eftermiddag ud for Ringen 7, hvor to personer tilsyneladende umotiveret overfaldt en 15-årig dreng, der kom lettere til skade.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldshændelse lørdag den 11. juli mellem klokken 14.00 og 14.45 i Esbjerg.

Hændelsen fandt sted ud for Ringen 7, hvor to personer tilsyneladende umotiveret overfaldt en 15-årig dreng, der kom lettere til skade.

Den 15-årige var ude at gå en tur ved Lergravssøen med en veninde, hvor de blev opmærksomme på, at to personer fulgte efter dem. 
Den 15-årige dreng og veninden gik efterfølgende væk fra søen, i vestlig retning mod Ringen, hvorefter overfaldet fandt sted ud for Ringen 7.

Signalement af gerningsmændene

Personerne beskrives som: 

A:

  • Mand
  • Cirka 15 – 20 år
  • 160 – 170 centimeter høj
  • Spinkel til normal kropsbygning
  • Let brun i huden
  • Smalt og markeret ansigt
  • Havde såkaldt skinfadefrisure, hvor håret er kort i siderne og højere i toppen. I dette tilfælde 5 – 8 centimeter højt med midterskilning/sideskilning
  • Var iført mørke bukser og mørk sweater
  • Havde et rødt tørklæde for munden
  • Var iført mørke, flade sko

B:

  • Mand
  • Cirka 15 – 20 år
  • 160 – 170 centimeter høj
  • Spinkel til normal kropsbygning
  • Var iført hue og mørk jakke
  • Havde et blåt mundbind for munden

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med borgere, der har lagt mærke til gerningsmændene i området omkring Lergravssøen samt på Ringen, vidner til hændelsen samt personer, der kan genkende gerningsmændene.

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Kender du gerningsmanden?

0

Gerningsmanden beskrives som 30 – 35 år, 180 – 185 centimeter høj, almindelig af bygning og lys i huden, talte dansk og har en tatovering på højre underarm.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi beder endnu en gang om borgernes hjælp til at identificere en mand i 30-års alderen, der flere gange har købt varer i Esbjerg for falske Euro-sedler.

Harald Nyborg og Bilka

Hændelsen fandt dels sted den 29. april 2018 klokken 12.55 i Harald Nyborg i Esbjerg, hvor manden købte varer for 1.795 kroner og betalte med fem falske 50 Euro-sedler.

Dels købte manden samme dag varer for falske Euro-sedler i Bilka i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere bragt efterlysningen i maj, dog uden at få gennembrud i sagen. Og nu forsøger politiet med en ny henvendelse til borgerne.

Se også foto af gerningsmanden.

Signalement

30 – 35 år 180 – 185 centimeter høj, almindelig af bygning og lys i huden Talte dansk Har en tatovering på højre underarm Var iført sorte Nike-sko med hvidt logo og hvid sål, mørkegrønne bukser, mørkeblå dunjakke, lyserød T-shirt med logo, grå kasket og sorte solbriller i forbindelse med hændelsen i Harald Nyborg.

Mener du at vide, hvem manden er, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest i Esbjerg, på telefon 1-1-4.