Home Tags Fodbold

Tag: Fodbold

Ny grejbase fra RENZ gør det let at være aktiv i naturen

Esbjerg Kommune åbner nu en ny grejbase ved Vognsbølparken i Esbjerg. Grejbasen er et tilbud til hele familien. Her kan man gratis låne masser af udstyr til aktiviteter i naturen, f.eks. håndvægte, boldtræ og bolde. Der er også mulighed for at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Kom, og vær med, når grejbasen indvies i morgen fredag, den 12. april, kl. 13.30.

Foto: Esbjerg Kommune

Fire skabe fyldt med udstyr til leg og aktivitet står nu klar til brug ved Vognsbølparken i Esbjerg. Her finder man blandt meget andet håndvægte, elastikbånd, keglesæt, kettlebells, sjippetov, vikingespil, boldtræ og bolde, lige til at tage ud og bruge i de grønne omgivelser.

Indholdet er alsidigt sammensat, så der er noget for enhver smag, hvad enten man er en børnefamilie, der vil holde fødselsdag i det fri, en børnehave på tur eller en motionsløber, der lige vil dyrke lidt fitness undervejs – kun fantasien sætter grænser. Der er også et par skabe, som kan bruges til at opbevare tøj, telefon eller andet, mens man er aktiv.

Det er gratis at låne udstyret og opbevare sit tøj m.v., mens man bruger udstyret. For at få adgang til indholdet i skabene kræver det kun, at man indtaster sit cpr-nummer i det digitale låsesystem, som sidder på et af skabene.

Bevæg dig for livet

Grejbasen er blevet til som et led i at få flere til at bevæge sig og være aktive. Esbjerg er en Bevæg dig for livet-kommune, som sammen med Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund arbejder målrettet på at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation. Et konkret mål er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt.

“I Esbjerg Kommune vil vi gerne have flest mulige borgere i alle livsfaser til at være fysisk aktive. Vi laver løbende nye indsatser, som skal gøre det let at være fysisk aktiv, og grejbasen er en af dem. Jeg håber, at rigtigt mange vil gøre brug af basen. Hvis grejbasen bliver en succes målt i antal brugere, kan der på sigt blive tale om at opstille flere grejbaser rundt omkring i kommunen”, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Her finder du grejbasen

De fire skabe med udstyr til aktivitet er placeret på parkeringspladsen på Gl. Vardevej 85, lige over for Blue Water Arena.

Basen indeholder blandt andet:

Håndvægte i forskellige vægte

Fingertræner

Fitness tube

Elastikbånd

Aero-step

Keglesæt med 26 bogstaver

Kettlebells i forskellige vægte

Bolde til dødbold og høvdingebold

Gribe- og kastespil

Gåkugler med snor

Gymnastikbolde

Fodbold

Balancekurve og -skinner

Vikingespil

Svingtov

Sjippetov med tæller

Balancevippe-skål

Sanseskiver

Tal Kubb-spil

Boldpumpe

Rekvisitter til rundbold: boldtræ, markeringskegler, bats og bolde

Vær med ved indvielsen

Formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, indvier grejbasen fredag den 12. april kl. 13.30. Alle er velkomne til at deltage.

E-Sport, Brasiliansk fodbold og gymnastik på højt niveau

Kom tæt på Bakkeskolens unikke Sport PLUS linier, når Yesbjerg taler med pædagogisk leder Christian Varming, manden bag den første E-Sportsklasse i Danmark.

Video af Yesbjerg

Martin Egelund udlejes til Skive IK

0

19-årige Martin Egelund skal tørne ud for 2. divisionsklubben fra Skive IK for resten af sæsonen, hvor det unge talent søger fast spilletid for at kunne udvikle sig.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Esbjerg fB sender Martin Egelund på leje i Skive IK frem til sommer, hvor talentets kontrakt med EfB står til at udløbe. Egelund, der har en fortid i SFS-klubben Holsted FB, søger fast spilletid for at opretholde udviklingen.

Jimmi Nagel Jacobsen ser det som en god mulighed for det unge talent, som vil møde et fint setup i 2. divisionsklubben.

– Martin har været en dygtig spiller på ungdomsholdene og har vist, han er talentfuld. Han mangler dog fast spilletid, som vi ikke kan tilbyde ham på nuværende tidspunkt i EfB. Det er derfor en god mulighed for ham og forhåbentligt vil han få en masse kampe. Skive har et fint setup, hvor han kan udvikle sig som spiller og få mål og assists tilført kontoen. Vi ønsker ham alt det bedste i foråret, hvor vi vil følge ham tæt, fortæller EfB’s sportschef.

Martin Egelund har seks kampe for EfB’s reservehold med et mål til følge, mens den officielle førsteholdsdebut stadig lader venter på sig.

Agus skifter til cypriotisk klub

0

Agus Garcia skifter til Nea Salamina fra den bedste liga på Cypern. Den 33-årige forsvarsspiller har dermed spillet den sidste kamp i Esbjerg-trøjen.

Foto: Christina Simonia Straarup

Agus Garcia spillede 10 kampe i den blå og hvide trøje for John Lammers’ mandskab i det netop overståede efterår, og det bliver altså de sidste i denne omgang for den spanske midterstopper. EfB og Agus har i fællesskab accepteret et skifte til Nea Salamina, der i øjeblikket indtager 5. pladsen i den bedste fodboldrække på Cypern.

EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, takker for den professionalisme, som Agus Garcia har vist.

– Agus havde et ønske om at skifte i jagten på permanent spilletid, hvilket vi ikke har ville stå i vejen for. Han har altid passet sin træning og været professionel og ikke mindst vellidt i hele klubben. Vi takker Agus for hans indsats og ønsker ham alt held og lykke fremadrettet, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

Agus Garcia nåede at spille 39 kampe i EfB-trøjen siden han debuterede i august måned 2017.

Transfervinduet åbner i dag

0

EfB har tyvstartet udskiftningen på holdet med følgende til og afgange.

Foto: Christina Simonia Straarup

Tilgange

Bubu Zivzivadze (Angriber)

Dinamo Tbilisi (Lejeaftale udløbet)

Lasse Mikkelsen (Målmand)

Kolding IF (Lejeaftale udløbet)

 

Afgange

Jonas Baden Jensen (Målmand)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Nikolaj Hagelskjær (Højre back)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Info fra Superliga.dk

Endnu en forlængelse på plads i EfB

0

Jesper Lauridsen har forlænget sin kontrakt med EfB, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Foto: EFB

Venstrebacken har i denne sæson, som den eneste spiller i EfB’s trup spillet samtlige minutter i både Superligaen og Sydbank Pokalen. Det glæder naturligvis sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, at man er nået til enighed om en forlængelse af den erfarne 27-årige venstreback.

– Vi synes Jesper Lauridsen har vist os et højt niveau, og har været ekstrem driftssikker. Jesper er vellidt i hele truppen og har nogle værdier både som spiller og mennesker, der passer rigtig godt ind i EfB, hvor han har udviklet sig til en af lederne på holdet, så det er en forlængelse vi er rigtig tilfredse med siger EfB’s sportschef Jimmi Nagel.

Jesper Lauridsen har leveret storspil i denne sæson. Syv assist er det blevet til, hvilket bringer ham op på listen, som den spiller i Superligaen med tredje flest målgivende afleveringer foran bl.a. F.C. Københavns Peter Ankersen og FC Midtjyllands Joel Anderson og det er da heller ikke gået ubemærket hen hos EfB’s sportschef.

– Han har haft stor betydning for vores succes i efteråret, hvor han som nævnt har lavet syv assist, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Samtidig kan man altid regne Jesper for en disciplineret og solid defensiv indsats, Derudover bidrager han meget til de unge på holdet siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

Hør hvad Jesper Lauridsen selv tænker om forlængelsen i videoen her:

https://youtu.be/Nv0m_Dq5ML0

EfB forlænger ikke med målmand Jonas Jensen

0

Den 33 årige målmand fra Esbjerg stopper desværre i Superligaklubben EfB. Her han af 2 omgange været ansat i klubben, henholdsvis fra 2002-2008 og igen fra 2013 til nu.

Foto: Christina Simonia Straarup

En forhandling kunne have givet Jonas Jensen en forlængelse af kontrakten med EfB, men desværre kom denne aftale ikke i mål.
Grundet forhandlingerne takkede Jonas Jensen nej tak til at blive hyldet før den sidste hjemmekamp, da han havde en forhåbning om at lande en aftale inden jul. Han er dog ikke klar til at lægge bolden på hylden endnu.

Jonas Jensen i jubel sammen med Jens Letort.

Sådan skulle det desværre ikke gå, og Yesbjerg har derfor spurgt Jonas om, hvad fremtiden skal byde på, nu hvor bolden lægges på hylden.

Det ved jeg fortsat ikke. Jeg afsøger mulighederne, og så må vi se hvad fremtiden bringer. Håber at have en afklaring inden alt for længe. Og selvfølgelig fortsat gerne som aktiv på højeste niveau…

Jonas Jensen

Se videoen hvor Jonas hyldes af EfBs trofaste fanskare på Blue Water Arena i Esbjerg her.

Jonas Jensen var også med, da EfB kom tilbage i Superligaen

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Austin forlænger til 2020

0

Den brølstærke defensivspiller, Rodolph Austin, har netop signeret en ny aftale med Esbjerg fB. Austin forlænger dermed opholdet på Blue Water Arena frem til sommeren 2020.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Rodolph Austin har en stor andel i den stærke Esbjerg-defensiv, som John Lammers’ mandskab har vist dette efterår i Superligaen. Han har leveret den ene gode præstation efter den anden og det er ikke uvant, at klapsalverne daler ned mod jamaicaneren fra publikummet på Blue Water Arena.

De blå-hvide tilhængere får glæde af hans store kvaliteter i endnu 1,5 år, idét han netop har underskrevet en ny aftale med EfB, som løber frem til sommeren 2020. En aftale, der er meget vigtig for klubben ifølge EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen.

– Vi forlænger med Austin, fordi han har vist, at han har massere af kvalitet, som han bidrager med. Han er utrolig vigtig for basen omkring holdet og ikke mindst for de unge spillere, som vi gerne vil spille med. Han er en fantastisk person, både på banen, men bestemt også i omklædningsrummet. Vi er utrolig glade for, at vi kan forlænge med ham, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

Rodolph Austin har 34 kampe i Esbjerg-trøjen siden han debuterede i 2017.

Lungi er tilbage i EfB

0

Lars Lungi Sørensen ny assistenttræner i EfB.

Foto: EFB

Det bliver et velkendt ansigt, som bliver den sidste brik i trænerteamet for EfB’s Superligahold. Lars Lungi Sørensen påtager sig nemlig rollen som assistenttræner for resten af sæsonen.

Lars Lungi Sørensen vender hjem til Esbjerg, for at starte i sin nye rolle som assistenttræner for EfB resten af sæsonen. Han har nemlig underskrevet en aftale, som løber frem til sommeren 2019, hvorefter det er hensigten, at han bliver en del af ungdomsakademiet.

EfB-sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over aftalen, som han ser som et rigtig godt match.

– Vi har lavet en aftale med Lars, fordi det er den type, vi leder efter. Han har en masse erfaring og både ageret assistenttræner og cheftræner her i klubben. Det er en rigtig god mulighed, for han kender EfB og spillerne rigtig godt, og vi ved, at han har fulgt holdet tæt. Vi har haft flere kandidater, men både John Lammers og jeg har altså peget på Lars. Jeg er overbevist om, det er et godt match, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen, som også følges op af EfB’s adm. direktør.

– Det er en god situation for EfB, at vi kan ansætte end mand, som kender klubben så godt. Han kender de værdier, som vi ønsker i EfB, så det er en spændende mulighed for begge parter. Vi glæder os til samarbejdet med Lars, fortæller Brian Knudsen.

Lars Lungi Sørensen, der nu forlader sit job som både teknisk direktør og cheftræner hos indiske Kickstart FC, ser frem til at vende tilbage til EfB.

– Jeg vender jo retur fra Indien, men jeg har løbende holdt kontakten ved lige. Det er et spændende projekt, som EfB har gang i, så det har måske ikke været så svært at overbevise mig om, at det er her jeg skal være. Jeg kender jo klubben rigtig godt og værdierne her, så det er en klar fordel. Det samme gælder for mange af spillerne samt de også kender mig, så på den måde, kan vi spare tid i forhold til tilvænningen, fortæller EfB’s nye assistenttræner.

Lars Lungi Sørensen har spillet 161 førsteholdskampe for EfB inden han tog hul på trænerkarrieren.