Home Tags Film

Tag: Film

Bog, Bajer & Bio

0

Biblioteket og Den lille Biograf præsenterer film og foredrag med Amadeus af Milo Forman.

Foto: Biblioteket

“Traditionen tro er der tilknyttet et oplæg før filmen,” udtaler Lenette Anstensrud og fortsætter “denne gang kommer sanger, komponist og tidl. leder af Den Ny Opera Martin Guldberg.
Konceptet Bog, Bajer & Bio lancerede vi tilbage i efteråret 2017, hvor biblioteket ønskede at formidle litteratur og film i meget tilbagelænet stil. Vi var glade for, at den dengang nystartede Kunstbiograf i Huset ville lege med. Det er nu den 22. gang, vi afholder det. Vi har spændt lige fra Dracula, Drengene fr Skt. Petri til Vildmarken, men vi synes alligevel, tiden er moden til nu at slutte for denne omgang og gøre det med maner,” beretter Lenette Anstensrud. “Alt har sin tid,” afslutter hun.

Arrangementet starter kl. 17, torsdag den 27. februar.

Bemærk det er en helaftensfilm. Billetter á 100 kr. købes via Den lille Biograf. I prisen er der inkluderet en sandwich og en drikkevare.

Om filmen
Hvem vil ikke gerne gense den formidable film Amadeus af Milo Forman? Året var 1982, og filmen tog verdenen med storm og vandt mange priser. Ikke mindst den brillant spillende Tom Hulce i hovedrollen. Måske hans livs bedste rolle? I filmen møder vi den østrigske kejsers hofkomponist, Antonio Salieri, som beretter om hans møde med den unge komponist Wolfgang Amadeus Mozart. Salieri kunne aldrig tilgive, at han i Mozart havde mødt sin overmand. Det bliver farverigt, forrygende og hæsblæsende.

Fra Esbjerg til Sundance

Eksklusiv premiere i biografen

I dag lørdag var der  premiere på kortfilmen “Esbjerg Kriminelle Familie”, som blev vist ved et lukket arrangement i Nordisk Film Biografer i Esbjerg, hvor omkring 45 personer kom for at fejre Bilal Hussain og hans femte kortfilm.

De fire tidligere film er “Tycho Brahe, 2011”, “Raptores”, 2012, “Drug Life, 2015” og “Jessica”, 2017.

Store filmdrømme

Min drøm er at få en Oscar og en Golden Globe. Det er derfor, jeg laver film, smiler Bilal. Filmen her skal da også sendes ind til Sundance Filmfestivallen.
På et senere tidspunkt, vil du kunne se hele filmen på You-Tube, dog skal den først en tur på festival.

Bilal Hussain er  lidt en multikulturel ung fyr. Han er Pakistaner, Canadisk statsborger, bor på 16. år her i Danmark, og til oktober skal han i Pakistan giftes med sin forlovede Amna.
Drømmen var oprindeligt at blive politibetjent, men en muskelsygdom med navnet Triple-A syndrom, umuliggjorde desværre den drøm. Til gengæld handler Bilals film om politiverdenen…. også den næste film i støbeskeen kommer til at handle om en politibetjents skæbne. Til dagligt arbejder Bilal som journalist på TV Glad.

Far i hovedrollen

Edwin Barandarou spiller sammen med Dil Muhammad Akbar Hussain, som er Bilals far i det virkelige liv, hovedrollerne i filmen Criminal Family, som foregår i Esbjerg.
Jeg spurgte Bilal, hvordan det var at være instruktør for sin Far. “Det var helt fint, men også lidt specielt, jeg prøvede at være en mellemting mellem søn og instruktør, når vi indspillede”, siger Bilal.

Skuespillerne

Efter filmen spurgte jeg to af de fremmødte skuespillere, hvordan det var at se sig selv på det store biograflærred.

Edwin Barandarou, én af hovedrolleindehaverne i filmen, sagde der var svedige hænder og nervøsitet før premieren, og at det var sjovt men grænseoverskridende at se sig selv. “Super godt lavet af Bilal”, tilføjede han.
Theresa Søvig Poulsen spillede i filmen en narkohandler, der skulle likvideres, og sagde efter filmen til Yesbjerg, det var underligt men også en god oplevelse at se sig selv på det store lærred. begge var de enige om, at Bilal fortjente et kæmpe skulderklap for sin film og de 2 års blod, sved og tårer, han har lagt i at få den færdig.

Billeder og relevante links

Filmens Facebookside
Bilal Productions på You-Tube