Home Tags Ferie

Tag: ferie

“Min Sommer” med Anne Marie Geisler Andersen

Navn: Anne Marie Geisler Andersen
Beskæftigelse: Politiker og atlet

Hvor har du holdt din sommerferie?
I år har vi holdt ferie i Danmark, da vi næste år planlægger den helt store rejse til Ecuador. Denne sommer har vi været på Bornholm og i Nordsjælland, hvor vi fik besøgt en masse venner og familie.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Det må nok være Tall Ships, men var dog ikke selv hjemme. For mig personligt har det nok været de løb, jeg har deltaget i. Crossfit race i Esbjerg med forhindringer rundt om  i byen, et lille miniløb i Jernved på 8 km med lokalhygge, spisning og præmier.
Ja og så selvfølgelig Hjerting kanelaugs årlige dyst.


Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Det kommer lidt an på, hvor længe man er her, men nu bor jeg jo selv lige ved den dejlige natur, så jeg vil sige naturen i Marbæk, koncerterne i Byparken, havnen når det store projekt bliver færdigt og ellers er Legeborgen i Varde et godt bud på en regnvejrsdag.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Varmen, det har været skønt, men man bekymrer sig også på klimaet.

Anne Marie Geisler Andersen til Classic Race i Hjerting


“Min Sommer” med Pelle Schilling Guldager”

Navn:
Pelle Schilling Guldager

Beskæftigelse:
Professionel håndboldspiller i Ribe Esbjerg HH

Hvor har du holdt din sommerferie?
Jeg holdte min sommerferie i Esbjerg en uges tid før jeg tog med nogle gutter til Grækenland nærmere bestemt Athen, blandt andet 2 tidligere Ribe-Esbjerg HH spillere Andreas Madsen og Jacob Holm. Derefter tog jeg til Spanien hvor min kæreste Lara var. Hvis nogle skal til Spanien næste sommer kan jeg varmt anbefale at bestille Arroz Negro som er helt fantastisk spise. Efter det tog jeg videre med min kæreste til Besancon i Frankrig, hvor hun skal spille fra denne sæson, og så efter en uge tog jeg ellers hjem til Esbjerg, hvor dagligdagens træning begyndte igen.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Den bedste begivenhed i Esbjerg om sommeren er igen igen igen i år Made in Esbjerg, hvor der er masser af god musik til næsten ingen penge, i år spillede en af mine ynglings bands, der også er esbjergensiske Kellermensch, så det gjorde det bare endnu federe.

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

Hvis jeg var turist i Esbjerg ville jeg klart tage ud og få en is i det gode vejr ved hjerting strand eller tage ind og se Ribe-Esbjerg HH spille håndbold måske endda kombinere de to ting. 😉

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Jeg vil huske sommeren 2018 for en bestemt ting, og det er det spanske bryllup, jeg var til. Det foregik over 3 dage, der var helt vildt og en sjov oplevelse, specielt noget man skulle overveje at indføre i Danmark!

Pelle og Jordan 🙂

“Min Sommer” med Mark Mikkelsen

0

Navn: Mark Mikkelsen

Beskæftigelse: Indehaver af Guldægget

Hvor har du holdt din sommerferie?

Jeg har slet ikke holdt sommerferie, min sidste ferie var en skiferie i uge 7 og min næste ferie bliver formentlig i oktober.. 😊

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?

Det er helt klart vores store personale-tur i onsdags, hvor alle på Guldægget spiste og hyggede sammen for derefter at tage i Musikhuset og opleve Esbjerg Revyen. Det var fremragende underholdning sidste år og tror også det bliver i år!

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

En turist burde helt klart opleve vores fantastiske gågade med masser af lækre specialbutikker, men jeg vil altid anbefale at de kommer midt august, så de får vores festuge oplevelse med. 😊

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Sommeren 2018 vil jeg huske for et flot Tall Ship Race, en veltilrettelagt festuge og et fremragende vejr! ❤️

Min sommer

0

I den kommende tid kan du møde fremtrædende Esbjergensere, når Yesbjerg tager temperaturen på deres sommer.

Du kan bl.a. møde politikere, erhvervsledere, musikere og frivillige i byen, når Yesbjerg spørger dem én for én, hvad det bedste ved deres sommer har været i år.

Er der en speciel person, du synes Yesbjerg skal tage en snak med, så skriv en kommentar til denne artikel, så kommer det med i de fremtidige overvejelser.

Sommerferien på Fiskerimuseet

DCIM100MEDIADJI_0105.JPG

En hyldest til havet og dets folk!

Havet var internettet før internettet. Havet har gjort det muligt at udveksle
ideer, tjenester, produkter og arbejdskraft længe før internettet så
dagens lys. Men havet har ikke alene været et medium for søens folk,
det har også givet materiale og sat liv til både poesi, samfundets udvikling
og vores selvforståelse som nation.

Internettet er i dag en livsnerve for mange, men her i regionen var vores
verdensomspændende netværk stærke længe før vi begyndte at tale i
binærkode. Handelsforbindelsen med Holland er et godt eksempel
herpå. Alene på de skibe der var sejlende fra Amsterdam i 1780’erne var
der beskæftiget godt 1.800 danske søfolk fra Danmark og Slesvig-Holsten.
Deraf kom næsten fire ud af fem søfolk fra Vadehavskysten.
”Samspillet mellem mennesker, hav, energi og teknologi er under forandring.
Den måde vi omgås, bor ved og bruger havets ressourcer på ændres
konstant. For os på museet, er netop koblingen mellem mennesket
og havet det, som vi brænder for at fortælle vores gæster om. Det er for
os en evig kilde til inspiration, som vi har lyst til at omsætte til gode oplevelser
og øget erkendelse om, hvordan viden om fortiden kan bruges til
forstå nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden ” lyder det fra museumsdirektør
David Dupont-Mouritzen.

Lørdag den. 30. juni

Klæd dig som en rigtig sømand og få gratis entre lørdag den. 30. juni. Vi
taler ikke om en lille klap for øjet – vi snakker 100% indlevelse til sømandsuniformer
i striber og med saltvands-stænk. Kan du undvære at
opleve museet indefra, kan du også ”bare” hygge som en sømand på
plænen foran museets café MS Smag til sømands-lounge musik, heftige
gourmet hotdogs og noget svalende i glasset, eller smid dig i en af de
lækre hængekøjer, under træernes skygge.
Men giv agt, der skydes. Marineforeningen kommer og affyrer en kanonsalut
til ære for søens folk!

Museumsformidler Lasse Visser indbyder: ”Vi er et museum med stor
faglighed. Men samtidig er vi også en attraktion. Særligt i ferierne lægger
vi en ære i, at skabe sjove oplevelser, der giver børnefamilierne noget
at tale om – i flere dage efter. Det har den 30. juni potentiale for.
´En hyldest til havet og dets folk´ indbyder til skæg og ballade, med temaudklædning
for hele familien, kanonsalutter og krabbevæddeløb.”

Maritime fornøjelser gennem sommeren

Sommerferieprogrammet indeholder både rundvisninger i udstillingerne,
bag om akvariet, ned i magasinerne og ud på friland. Og som altid kan
du på fast dagsbasis opleve åbent laboratorie, kreative værksteder, fodringer
af fiske, sæler og fugle, foruden dissektioner af både fisk og sprutter.
I den solfyldte sælariegård ved Vadehavspavillonen afholder vi en stribe
af små gratis mad-workshops, hvor man kan konkurrere om hvem der er
den bedste kok. Råvarerne er naturligvis fra naturens eget spisekammer
i havet og det er aldrig godt at vide hvad vi smider på grillen, for vi får fat
i nye og finurlige fisk, hver eneste dag!

Arbejdende værksteder

Skibstømrerne har åbnet værkstedet op og viser deres håndværk frem.
Prøv selv kræfter med faget og kast jer ud i et mini-bådbygger projekt
med hjælp fra en skibstømrer. Inden du får båden med hjem, skal den
lige ud på en lille sjov ekspedition.
Vores rebslager er tilbage på rebslagerbanen. Mød op og vær med til at
lave dit eget stykke reb, så giver ”Steen Rebslager” et par gode historier.
Bedst i al slags vejr
Uanset om solen skinner fra en skyfri himmel, om regnen plasker ned eller
om vestenvinden suser, så har Fiskeri- og Søfartsmuseet oplevelser
der passer. I mellem kulturhistoriens udstillinger og naturhistoriens afdøde
giganter og de nulevende får, fugle, fisk, sæler er der masser af
sjov både inde og ude.

Bag de røde mursten

Vi er kendt og elsket af alle, men hvornår har du sidst besøgt os – og
ved du hvilke udstillinger vi har, helt aktuelt? Lad os introducere dem
her:
– Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen
– Danmarks Vildeste Fiskereventyr – Esbjergfiskeriet fortalt gennem
fiskeskippernes personlige microportrætter
– FiSK – fisk som ernæring, sundhed og livsstil
– Byens Gave – Jubilæumsudstillingen med højdepunkterne fra de
første 50 år
– Vadehavspavillonen – om biodiversiteten i Vadehavet. Ny sansesti.
– Sælernes univers – om sælernes levevis i vadehavet. Daglige
sælfodringer.
– Friland Havnen – Maritimt univers, arbejdende værksteder, levende
håndværk, Skibsproviantering, motorer, skibe og byens
bedste legeplads.
Endeligt er både butik og cafe MS Smag blevet en anderledes lækker
oplevelse, med fokus på kvalitet og håndværk.

Inden længe kan du finde det detaljerede dagsprogram på fimus.dk.