Home Tags Esbjergenergy

Tag: esbjergenergy

Esbjerg Energy forstærker defensiven

0

-med den 28-årige back Simon Grønvaldt.

Foto: Yesbjerg

Simon Grønvaldt er født i Rødovre og spillede i den lokale klub, inden han i sommeren 2008 rejste til Canada, hvor han spillede i Ontario Hockey League. Her spillede han frem til 2012.

– Vi har jo ligesom mange andre set Simon Grønvaldt i Metal Ligaen, senest i kvartfinalerne mod Frederikshavn, og vi har bemærket at han er en solid og yderst stabil back, der har spillet mange minutter for sit hold pr. kamp. Han var en vigtig del af det hold, der sendte os på tidlig sommerferie i foråret. Her blev vi senest overbevist om, at han spiller på et højt niveau og han kan med sine defensive kompetencer matche modstandernes første- og andenkæder, forklarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Simon Grønvaldt har siden 2012 spillet i Metal Ligaen, hvor han har repræsenteret Rødovre Mighty Bulls, Aalborg Pirates, Odense Bulldogs og senest Frederikshavn White Hawks.

– Simon Grønvaldt har udviklet sig og benytter dygtigt sin størrelse i spillet. Han formår at placere sig rigtigt på isen, og er dygtig i spillet i hjørnerne. Vi forventer ikke at have hentet en ”hard-hitter” til Esbjerg, men glæder os til at integrere en disciplineret, defensiv back, som tilfører holdkammeraterne ro og tryghed i spillet, fortsætter Energy-assistenten.

Simon Grønvaldt har spillet mere end 400 kampe i Metal Ligaen. Endvidere har den 188 cm høje back optrådt i Champions Hockey League og han har repræsenteret Danmark ved U18- og U20-VM.

– Rutine er en af de kvaliteter, som vi har søgt. Hos Esbjerg Energy har vi et ungt hold, med mange sultne spillere. Vi har med Simon Grønvaldt fået en rutineret spiller, som skal guide de unge spillere, ikke bare i hverdagen på og udenfor isen, men særligt i de afgørende kampe med et stort pres. Erfaringerne fra specielt andre lande, gør spillere mere komplette, både som ishockeyspillere og som mennesker. Erfaringer som tilfører spilleren en menneskelig og ishockeymæssig modenhed og karakter. Man kan sige, at Simon Grønvaldt har samlet erfaringer fra mange forskellige kulturer. Disse erfaringer og kvaliteter håber vi at Simon kan tilføre truppen. Vi tror, at han er i stand til ikke bare selv at profitere af erfaringerne, men også bidrage til at de videreformidles til resten af truppen, slutter Thor Dresler.

Simon Grønvaldt har vundet den danske pokalturnering to gange, og kunne sidste år glæde sig over en bronzemedalje med Frederikshavn.

Canadisk forward med potentiale

0

Foto: Yesbjerg

Den 25-årige canadiske forward Brett Welychka forstærker Esbjerg Energy i den kommende sæson.

– Vi har fået rigtig gode referencer på Brett Welychka. Han er hurtig, har ”gode hænder” og han formår at læse spillet klogt og dygtigt. Men samtidigt bed både cheftræner Mark Pederson og jeg også mærke i de mål han scorede i kampene, som vi har set med ham. De var gode, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

– I det defensive spil agerer Brett Welychka sikkert og solidt. Her benytter han sin evne til at læse spillet godt, uanset om han benyttes som center eller wing. Vi har i de seneste sæsoner set mindre spillere have succes. Det tror vi også Brett Welychka vil få i Esbjerg. Brett Welychka er fokuseret og ambitiøs. Han kommer til Esbjerg med en klar målsætning om at gøre det godt, så han kan avancere til større og bedre ligaer. I trænerteamet er vi overbeviste om, at han har forudsætninger og redskaberne til at opnå målene, fortsætter Energy-assistenten.

Brett Welychka er 178 cm høj og vejer 85 kg. Han er fra den canadiske by London, der er beliggende i provinsen Ontario. Byen har godt 400.000 indbyggere og ligger mellem Detroit og Toronto.

– Det er tydeligt for os, at Brett Welychka har et højt niveau. Han gik direkte ind i American Hockey League, hvor han repræsenterede Manitoba Moose og senest Rockford Icehogs. Og så er Brett Welychka en spiller med tydelige lederegenskaber.

– Lederegenskaberne er vigtige på et ungt hold, som Energy-mandskabet. Her er mange spillere, som har vist viljen og kompetencerne på bl.a. U20-landsholdet. Brett Welychka er ikke uvant med rollen som kaptajn, og kan være med til at vise vejen for holdet, fortsætter den 40-årige assistenttræner.

Den 25-årige canadier har fungeret som kaptajn, både som juniorspiller og for Charleston University.

– I trænerteamet mener vi, at Brett Welychka har demonstreret et stort potentiale og vilje til at gøre det fornødne for at nå sine og holdets mål. Vi har på et omfattende videomateriale set mange gode ting og alle taler godt om ham. Når Brett Welychka så samtidigt er dygtig i undertalsspillet og stærk i overtal, er vi i trænerteamet overbevist om, at vi med signingen tilfører truppen mange kompetencer og bidrager til en god vinderkultur. Spillere, som gør sig fortjent til spilletid i ”special teams”, er altid en gevinst for holdet, slutter Thor Dresler.