Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Esbjerg: Alle indbydes til streetart fernisering

Img 4669 1

Lørdag den 22. juni kl. 13 er alle velkomne, når Esbjergs seneste street art værker fejres, mens der også er mulighed for at høre en artist talk. To steder i Jyllandsgade er permanente værker kommet til, mens midlertidige kunstværker pryder sommergågaden. Foto: Esbjerg Kommune

I løbet af den seneste uge er bybilledet i Esbjerg blevet forvandlet af street art kunstnere, som på tre placeringer har været i gang med at udsmykke byen. Bag projekterne står Esbjerg Byforum, Galleri GRISK, Områdefornyelsen Bymidte Vest og Kultur & Projekt.

Op af havet er en badende dreng dukket op på gavlen ved parkeringspladsen foran Jyllandsgade 21. Den anerkendte serbiske kunstner Wuper Kec står bag motivet. Værket trækker Vadehavet ind i gadebilledet på samme måde som havet er et gennemgående tema i Kongensgade.

Overfor Jyllandsgade 14D, hvor Esbjerg Bryghus holder til, udsmykker Peter Birk fra Galleri GRISK fem felter på den hvide mur. I Kongensgades vestligste del har Ratur fra Canada, Morik fra Armenien og Ruin fra Østrig skabt imponerende værker, som udstilles i gaden i de tre måneder, forsøget med sommergågaden varer.

Ved ferniseringen lørdag den 22. juni kan man høre mere om de nye værker på en guidet tur rundt til de nye værker. Turen slutter i Kongensgade, hvor der vil være en artist talk om street art, hvor man også kan tale med kunstnerne, som har udsmykket byen. Her kan man også se, hvad det lokale streetart miljø har at byde på. To unge, lokale street art kunstnere, Daniel Zukovíc Kostíc og Niklas Nielsen, har deltaget i en masterclass, hvor de malet egne værker med de professionelle kunstnere som sparringspartnere. Disse malerier bliver også en del af udstillingen i Kongensgade.

Projekterne har nydt godt af mange velvillige hjælpere, som på forskellige vis bidrager til realiseringen:

NEM Byg, A Place to Hotel, Scandic, Cabinn, Spar 2, Malerfirmaet Petersen og Hundebøl, Hulmose stilladser, Bjørnskov & Ehmsen, Kortegaards Planteskole og Entreprenør.

Program for ferniseringen: Street art og artist talk

Mødested: P-pladsen foran Jyllandsgade 21

Kl. 13.00

Velkomst og tale om alle gavlmalerierne i Jyllandsgade og Street Art Festivalen v/ Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget

Information om Wuper Kec’s gavlmaleri v/Peter Birk og Per Bank fra Galleri GRISK

Esbjerg Byforum byder på mousserende vin og kransekage

Kl. 13.45  

Gåtur til malerier i Jyllandsgade over for Esbjerg Bryghus

Information om gavlmalerierne v/ Peter Birk og evt. øvrige kunstnere

Kl. 14.15   

Gåtur til mini Street Art Festivalen i sommergågaden (den vestligste del af Kongensgade)

Kl. 14.30   

Artist talk om street art og herefter dialog med kunstnerne om værkerne

Kl. 15.30  

Stemningsfuld jazzmusik 
(der kan købes mad og drikkevarer for egen regning hos Kim Anto)

Kl. 16.30      

Tak for i dag

Esbjerg Havn optaget i international havneorganisation

0
Web Pe 1

Esbjerg Havn optaget i international havneorganisation,
som underbygger havnens internationale position
IAPH er navnet på en global organisation, der repræsenterer havnemyndigheder og operatører på
verdensplan. Esbjerg Havn har netop meldt sig ind for at styrke havnens position og bidrage til fortsat
vækst og udvikling for både havnen og dens virksomheder.


Esbjerg Havn har netop meldt sig ind i International Association of Ports and Harbors (IAPH), en global
organisation, der repræsenterer havnemyndigheder og operatører på verdensplan.
Både Esbjerg Havn, havnevirksomheder og markeder har udviklet sig betydeligt mod mere global handel
over de seneste ti år og er i dag en integreret del af et globalt logistisk netværk.
Derfor er det oplagt, at Esbjerg Havn blev en del af International Association of Ports and Harbors (IAPH).
“Det er et naturligt skridt for os, og vi ser frem til at samarbejde med andre førende havne og dele vores
erfaringer. Vi mener, at vi dermed yderligere kan udbygge Esbjerg Havns position,” siger Dennis Jul
Pedersen, havnedirektør på Esbjerg Havn.
Medlemskabet skal være med til at underbygge havnens anseelse yderligere og forventes at bidrage til
fortsat vækst og udvikling for både havnen og dens virksomheder.
Organisationen fungerer som en ikke-statslig organisation (NGO) og repræsenterer omkring 177 havne og
147 havnerelaterede virksomheder fra 84 lande.
IAPH repræsenterer havne og havnevirksomheders interesser på reguleringsniveau hos blandt andet
International Maritime Organization, World Customs Organization og International Standards Organization.
Herudover flere FN-enheder.
IAPH’s hovedaktiviteter fokuserer på tre søjler.
Klima og Energi, hvor IAPH støtter havnenes bestræbelser på at være førende inden for energiovergang.
Det drejer sig primært om dekarbonisering, emissionsreduktioner og effektivisering af dataudveksling.
Herudover arbejder IAPH med datasamarbejde, hvor organisationen fremmer samarbejde og deling af
viden om data og teknologi mellem havne.
Endelig fokuserer IAPH på risiko og modstandsdygtighed, hvor organisationen arbejder med at minimere
risici og styrke havnenes modstandsdygtighed over for udfordringer som akutte kriser og
klimaforandringer.
De tre søjler understøtter havnenes bestræbelser på at være førende inden for de tre områder.
Medlemshavnene er blandt de største og mest velansete i verden, og tæller blandt andet Esbjerg Havns
nabohavne Helsinki, Göteborg, Hamborg, Antwerpen-Zeebrugge og Rotterdam, samt toneangivende
oversøiske havne som Halifax, Los Angeles, Singapore og Mumbai.
Fordele ved medlemskab
Esbjerg Havn ser flere fordele ved at være tilknyttet IAPH. Medlemskabet giver adgang til den fremmeste
viden om den globale maritime udvikling, hvor især klima og miljø vil være et fokus for Esbjerg. Havnen får desuden direkte adgang til strategier og løsninger på pludselige forandringer i global transport i forbindelse
med kriser og pludselige forandringer i natur- og klimaforhold.
Samtidig fungerer IAPH som en platform for Esbjerg Havn til at markedsføre sig internationalt. Især inden
for den grønne omstilling og fornybar energi har Esbjerg Havn noget at byde på.
”Vi ser frem til at kunne trække på viden og erfaringer fra verdens førende havne, men vi mener også selv,
at vi har noget at byde på, så vi kommer også til at deltage med vores input til blandt andet grøn omstilling
og fornybar energi,” siger Dennis Jul Pedersen.
Esbjerg Havn forventer at deltage aktivt i debatter, arbejdsgrupper og konferencer gennem IAPH og
dermed vil IAPH også være en platform for havnen til at markedsføre Esbjerg Havn, havnevirksomhederne
på havnen og de aktiviteter, som havnen lægger rammer til.

Foto: Esbjerg Havn

    Sejl med The Nao Victoria

    0
    Banner Storie Instagram Nv Pf Esbjerg 1

    The Nao Victoria er forbundet med den største eventyr i navigationens historie: den første jordomsejling i det 16. århundrede (1519/1522).
    Den 8. september 1522 opnåede 18 mænd under kommando af Juan Sebastián Elcano ombord på Nao Victoria den største milepæl i navigationens historie. Efter mere end 3 års lidelser til søs blev disse mænd de første til at krydse de store oceaner og afsløre jordens sande størrelse.
    “Spice Army”
    Ekspeditionen bestod af 5 skibe og 243 besætningsmedlemmer, der under kommando af Ferdinand Magellan forlod Sevilla (Spanien) den 10. august 1519. Den såkaldte Armada de Especería (Spice Army) blev finansieret af den spanske krone med det formål at åbne en rute, der ved at sejle mod vest kunne nå krydderiøerne: Molukkerne (i det nuværende Indonesien).
    I løbet af tre år krydsede ekspeditionen tre oceaner og nåede Brasilien, Uruguay og Argentina for endelig at opdage Magellanstrædet. De krydsede det store Stillehav, opdagede øer og øgrupper og nåede endelig Filippinerne og Molukkerne. Fra Indonesien begyndte Nao Victoria, det eneste overlevende skib fra ekspeditionen, sin hjemrejse under kommando af Juan Sebastián Elcano. Efter at have krydset det Indiske Ocean sejlede skibet rundt om Kap Det Gode Håb, langs den afrikanske kyst og mod Spanien.
    Endelig, den 8. september 1522, ankom 18 mænd til Sevilla og opnåede den største bedrift nogensinde i navigationens historie: den første jordomsejling.

    Politi søger mistænkt til vold i Esbjerg

    0
    Img 4022 1

    Politi offentliggør billeder af mistænkt mand. Borgerne opfordres til at ringe til 1-1-4

    Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde en mistænkt gerningsmand og offentliggør i den forbindelse billeder af en mand mistænkt for vold.

    Natten mellem fredag den 26. april og lørdag den 27. april lidt før klokken 05.00 blev en mand udsat for vold på beværtningen James Bond i Skolegade i Esbjerg.Gerningsmanden beskrives som en mand på 20-30 år, der er mellem 185-190 cm høj, almindelig af bygning, med lys hud og kort, lyst hår og var iført en mørkegrøn jakke.

    Hvis du genkender manden eller har andre informationer i sagen, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

    Foto: Politiet

    Positiv undersøgelse viser glade unge mennesker

    Ba3768f7 1422 445a 95e3 Aca06ca48fe8 1

    Flere end 3000 unge i 7., 8., 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune har svaret på spørgsmål om deres liv og hverdag i Ungeprofilundersøgelsen, som netop er offentliggjort og viser flere positive tendenser.

    De ældste elever i Esbjerg Kommunes folke- og privatskoler har det godt og lever helt almindelige teenageliv med skole, venner, motion, fritidsinteresser og alt, hvad der ellers hører til et godt ungeliv. Det viser Ungeprofilundersøgelsen, som flere end 3000 lokale unge i 7., 8., 9. og 10. klasse har deltaget i. Her står det også klart, at langt de fleste unge – faktisk hele 95 procent – har et rigtig godt forhold til deres forældre, som de ovenikøbet nyder at tilbringe tid sammen med.

    Ungeprofilundersøgelsen giver UngEsbjerg et solidt datagrundlag og vigtig konkret viden til de forebyggende indsatser og det professionelle arbejde med børn og unges trivsel.

    ”Man kan i medierne godt få det indtryk, at rigtig mange unge døjer med ensomhed, angst, mistrivsel og misbrug. Hos os i SSP møder vi netop også ofte de unge, som har det svært, og man kan godt risikere at blive lidt ’fartblind’. Derfor er det vigtigt med data, som slår fast, at det store flertal trives rigtig godt. På den måde kan vi sikre, at vores indsatser og tiltag rettes derhen, hvor der faktisk er brug for dem – i stedet for at basere sig på indtryk, fornemmelser og forbigående fænomener”, siger Lise Møller Rasmussen, der er leder af SSP & Forebyggelse under UngEsbjerg.

    Dialog om unges onlineliv

    Et eksempel på et område, der har overrasket positivt i undersøgelsen, er de såkaldte ”puff-bars” – eller elektroniske engangs-e-cigaretter.

    ”Vi har haft en fornemmelse af, at brugen af puff-bars var steget voldsomt, men undersøgelsen viser, at 72 procent af eleverne i udskolingen aldrig har prøvet at bruge puff-bars eller andre nikotinprodukter. Det er klart, at 28 procent, som har prøvet det, stadig er alt for højt et tal, som kalder på fortsat opmærksomhed, men det er ikke så højt, som vi kunne have frygtet ud fra fornemmelsen af udbredelsen”, siger SSP-konsulent Alexandra Felski, som har stået for dataindsamlingen i Esbjerg Kommune.

    Til gengæld viser undersøgelsen, at selv om de fleste teenagere oplever, at de har gode og støttende forældre, så er der nogle punkter, hvor det halter med involveringen. Det gælder blandt andet de unges færden på internettet, som f.eks. to tredjedele af eleverne i 7. klasse giver udtryk for, at deres forældre ikke interesserer sig for. Den viden gør det nemmere at italesætte den manglende involvering over for forældrene og gå i dialog med både elever og forældre om de unges onlineliv og forældrenes rolle i det.

    Om Ungeprofilundersøgelsen

    Ungeprofilundersøgelsen er gennemført i perioden fra den 1. november 2023 til den 31. januar 2024 med deltagelse af både folke- og privatskoler i Esbjerg Kommune. Den samlede svarprocent for 7., 8., og 9. klasse er 82. Undersøgelsen udbydes af BørnUngeLiv og er gennemført af UngEsbjerg.

    Politiet fortsætter tryghedsskabende patruljering

    0
    Unavngivet 2 1

    Politiet har siden et forsøg på manddrab i Esbjerg haft ekstra fokus på trygheden i byen ​

    Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter den tryghedsskabende indsats, der blev sat i værk efter et forsøg på manddrab fredag den 24. maj i centrum af Esbjerg.

    Straks efter, at en 27-årig mand ved 20.30-tiden var blevet overfaldet og stukket med kniv, indledte politiet ud over en massiv efterforskning også en omfattende tryghedsskabende indsats i byen, herunder med flere tryghedsskabende patruljer. Indsatsen blev i dagene efter fulgt op med, at politifolk var i området med den mobile politistation for at tale med borgere og svare på spørgsmål.

    ”Vi har fortsat ekstra patruljer i byen for at sikre borgernes tryghed. Man behøver ikke blive bekymret, hvis man oplever, at der er mere politi i byen end normalt. Vores tilstedeværelse skyldes udelukkende, at vi har fokus på trygheden i byen”, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov, der er leder af Områdecenter Nordvest.

    Den tryghedsskabende indsats fortsætter med tryghedsskabende patruljer i hele byen i en periode, ligesom den mobile politistation kan tages i brug efter behov.

    A for Anderledes? Esbjergs nye busnet med A-busser får premiere søndag d. 30. juni

    0
    Ba3768f7 1422 445a 95e3 Aca06ca48fe8 1

    Sidste søndag i juni sker der store ændringer i busnettet i Esbjerg Kommune, hvor bl.a. bybusserne i Esbjerg får helt nye linjer og flere afgange. Natbusser kommer til at køre hele året, og i Ribe afprøves en ny sommerrute.

    Rygraden i det nye bybusnet består af tre såkaldte A-buslinjer, som også kendes fra andre byer. Disse linjer kører hvert kvarter hele dagen, der hvor behovet er størst. Målet har været at fokusere busdriften dér, hvor der er flest passagerer, og hvor busserne kan skabe sammenhæng i den offentlige transport.

    A-buslinjerne suppleres af fire andre linjer, som går på tværs gennem byen og dermed forbinder populære rejsemål. På den måde prioriteres de steder, som flest rejser til og fra i Esbjerg by og omegn fx Esbjerg Lufthavn og Fanøfærgen.

    ”Den nye omlægning tager både hensyn til økonomi og passagernes ønsker til den kollektive transport. Vi har valgt at implementere principper, som har vist sig at være succesfulde i en lang række a både større og mindre byer f.eks. Aarhus, Randers, Roskilde og Næstved. I planlægningen er der taget højde for, at A-buslinjerne skal give passagererne både kortere rejsetid og mindre ventetid,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

    Evalueringen af det nuværende busnet har vist, at passagererne synes, at nettet er svært at gennemskue og at busserne kører for sjældent. Med afgange hvert kvarter fra morgen og frem til aften på A-buslinjerne øges fleksibiliteten for passagerne. Ruteføringen bliver nemmere at overskue, fordi buslinjerne får én endestation i modsætning til nu, hvor ruterne deler sig i yderområderne.

    Natbusser hele året

    Som noget nyt bliver der i Esbjerg by hele året natbuskørsel fredag og lørdag efter kl. 24.00 på de tre A-buslinjer samt på Linje 12 til Tarp. Det har været et stort ønske fra de unge og deres forældre, at natbuskørslen kunne udvides til resten af året, og bidrage til at gøre turen hjem fra byen let og sikker.

    Ny sommerrute i Ribe

    Som et forsøg får passagerer i Ribe en ’ny’ rute 411, der forbinder mange af Ribes største attraktioner. Ruten skal gøre det mere attraktivt for turister i området at vælge den kollektive trafik til. Modsat den nuværende 411, kommer den nye version af ruten til at køre hele sommerferien, og den kan sætte turister af ved både Ribes Vikinger, Storkesøen og Vadehavscenteret.

    Fakta:

    Fra 1. juni kan du i busserne og på borgerservice i Esbjerg hente en folder om det nye bybusnet

    Alle nye køreplaner kan ses på www.sydtrafik.dk fra 30. maj

    Du kan læse mere om baggrunden for ændringerne på www.esbjerg.dk/busnet

    En printet køreplan på udvalgte ruter kan hentes på Borgerservice i Esbjerg fra 1. juni

    Albansk mand bag flere indbrud i Esbjerg er idømt fængsel og udvist af landet

    0
    Unavngivet 2 1

    Manden tilstod i retten 17 af de forhold, han var sigtet for. 

    En 43-årig albansk mand har været for retten i en sag om indbrud. De er begået primært i Esbjerg-området i november og december. 

    Manden blev stoppet på vej ud af landet den 26. december 2023, hvor politiet fandt adskillige smykker i hans kuffert. Manden kunne ikke redegøre for, hvor han havde dem fra. Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter ved retten i Sønderborg – sigtet for flere tilfælde af indbrud. 

    Politiet fremviste smykkerne og fandt på den måde gerningssteder, ligesom der i forbindelse med efterforskningen blev udtaget DNA af manden. Den DNA-profil slog ud i politiets registre i forhold til adskillige indbrudstyverier i Danmark – særligt i Esbjerg-området. 

    I retten tilstod manden 17 af de forhold, han var sigtet for, og han blev idømt en frihedsstraf på 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel, ligesom han er udvist af landet med indrejseforbud i 12 år. 

    Den dom er anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg tilfreds med: 

    ”Hjemmet er et sted, hvor man skal kunne føle sig tryg. Dommen her viser, at vi som samfund ser med stor alvor på indbrudstyveri i folks hjem,” siger anklageren i sagen.   

    Den 43-årige blev anholdt på baggrund af samarbejde internt i politikredsen – heriblandt en fremadrettet efterforskning foretaget af den proaktive efterforskningsenhed, som er en del af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest). 

    Enheden efterforsker sager om omrejsende kriminelle, der krydser landegrænsen for at begå kriminalitet.

    Iværksætterskole hjælper unge med egen virksomhed

    Img 3877 1

    Det er aldrig for tidligt at springe ud som iværksætter. Otte unge i alderen 13 – 18 år fra Esbjerg Ungdomsskoles iværksætterhold afslutter nu deres kursusforløb, og tre har allerede skabt deres egne virksomheder.

    Et udsnit af de seje, unge iværksættere, som sammen med en af deres mentorer og Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker har arbejdet hårdt på at sætte fart i mange forskellige idéer og få gjort iværksætterdrømme til virkelighed.

    Foto: SilasFilm

    Innovation og handlekraft er en del af Esbjergs DNA. Det gælder også hos de otte unge i alderen 13 – 18 år, som lige nu er i færd med at afslutte et forløb på Esbjerg Ungdomsskoles iværksætterhold. Alle bobler de af gode idéer, initiativ og ægte entreprenørånd, og tre har allerede startet deres egen virksomhed.

    Siden de unge mennesker for to måneder siden startede på iværksætterforløbet, er nye idéer blevet udtænkt, mens andre har fået hjælp og sparring til at finpudse en idé, som de allerede var godt i gang med. Alt sammen godt hjulpet på vej af oplæg fra lokale erhvervsfolk og andre iværksættere, vejledning fra mentorer, som selv er selvstændige, og af Esbjerg Kommunes erhvervsplaymaker.

    Stor succes 

    – Det har vist sig, at de unge mennesker har super meget potentiale, men har brug for at mødes, så de kan få støtte og hjælp til at få svar på de spørgsmål, som man ellers ikke lige kan finde svar på som ung iværksætter. Holdet har været så stor en succes, at vi forsætter med at udbyde det til næste år, siger Julie Skals, erhvervsplaymaker ved Esbjerg Kommune.

    De unge iværksættere er blandt andet blevet klogere på opsætning af hjemmesider, websalg, fotoredigering, udvikling af logo og produktion af markedsføringsmateriale som f.eks. t-shirts, klistermærker og plakater. Samtidig har de haft mulighed for at sparre med hinanden og sammen videreudvikle deres idéer.

    Tre nye virksomheder

    Iværksætterforløbet er foreløbigt resulteret i tre nye virksomheder:

    18-årige Silas, som elsker at lave mad, har efter måneder med at lære om kunstig intelligens og app-udvikling skabt appen MisterMealMate. Med den er det nemt at finde opskrifter baseret på de ingredienser, man allerede har derhjemme i køleskabet.

    I en alder af blot 15 år har en anden Silas fra Esbjerg skabt sin egen virksomhed, Silasfilm, som specialiserer sig i droneoptagelser. Med sit skarpe øje og sin passion for teknologi laver Silas optagelser af alt fra hoteller og kirker til sommerhuse og supermarkeder.

    Endelig har Nicklas som blot 15-årig etableret sin egen virksomhed, der specialiserer sig i fitnessshakere (GymShaker).

    Da han selv trænede i fitnesscenter, oplevede han et stort problem med de traditionelle shakere, som ofte efterlod klumper i shaken. Det inspirerede ham til at udvikle en innovativ løsning, der gør shakes klumpfri på under 15 sekunder.

    Mød de unge iværksættere

    Pressen er velkommen, når iværksætterholdet samles for foreløbigt sidste gang til et oplæg om revision og et Løvens Hule-pitch torsdag den 30. maj 2024 kl. 16.00 – 19.00 hos UngEsbjerg, Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N.

    22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab

    0
    Unavngivet 2 1

    Endnu en mand anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Esbjerg fredag aften. Politi søger vidne med gul jakke, kasket og solbriller ​

    Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt tirsdag over middag endnu en mand i forbindelse med fredagens knivstikkeri i Esbjerg. Den anholdte er en 22-årig mand fra Esbjerg Kommune.

    Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri, hvor en 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Den 27-årige mand er nu uden for livsfare.

    Politiet indledte straks fredag aften en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. To af mændene blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. De øvrige anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

    Den 22-årige, der blev anholdt tirsdag, er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg.

    Politiet beder fortsat om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45 fredag aften, ligesom politiet fortsat gerne hører fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150. Politiet er især interesseret i at få kontakt med en mand, der cyklede forbi gerningstedet på gerningstidspunktet iført en gul jakke, kasket og solbriller. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

    Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.