Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Stigende boligpriser i Esbjerg får flere til at tjekke værdien af deres mursten

0
Img 6422 1

Boligpriserne i Esbjerg Kommune er steget 3,2 procent fra september 2023 til september 2024, og det har skabt en øget interesse for at få vurderet boligen. Det oplever man tydeligt hos Nybolig i Esbjerg, som er klar med intelligent boligprisberegner.

Overgangen til det nye boligskattesystem ved årsskiftet ser ikke ud til at have lagt en dæmper på handelsaktiviteten på boligmarkedet i Esbjerg Kommune. Med en stigning i kvadratmeterprisen i løbet af det seneste år på 3,2 procent er prisen per kvadratmeter nu oppe på 13.341 kroner for villaer og rækkehuse i Esbjerg Kommune. Mange af kommunens boligejere har derfor udvist en større interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd.

– Boligmarkedet har været mere aktivt end forventet den seneste tid, og det har forstærket de lokales interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd. Men uanset om man overvejer at flytte, eller ønsker at blive boende i mange år, kan det sådan set være interessant at kende værdien af ens bolig. Er værdien steget, kan det måske blive interessant med en låneomlægning ligesom en øget friværdi måske kan frigive midler til for eksempel et nyt køkken eller et sommerhuskøb, siger Jan Lennart Madsen, der er medindehaver af Nybolig i Esbjerg.

For at imødekomme den store interesse blandt boligejerne for at få beregnet værdien af deres bolig, lancerer Nybolig nu en såkaldt boligprisberegner. På baggrund af et væld af datakilder og ved hjælp af blandt andet machine learning, har beregneren mulighed for at tilnærme sig et meget præcist estimat for, hvor meget boligejerne kan forvente at få for deres bolig.

Priser forventes at stige yderligere

I løbet af de seneste ti år er huspriserne i hele landet fordoblet, og i løbet af de seneste fem år, målt fra september 2019 til september 2024, har stigningen været på 19,2 procent. 

Ifølge Nationalbankens seneste prognose vil boligpriserne i Danmark stige med i gennemsnit ti procent fra 2024 til udgangen af 2026, svarende til en årlig stigning på lidt over tre procent. For et gennemsnitligt hus på 140 kvm, som i dag koster knap 2,3 mio. kroner, vil det betyde en værdistigning på 229.000 kroner frem til 2026. 

Det står i skarp kontrast til det dyk, som boligmarkedet tog i 2022, hvor stigende renter og høj inflation var medvirkende til at boligpriserne i gennemsnit faldt med 6,5 procent. 


Boligprisberegneren er tilgængelig på Nybolig.dk. Her kan man indtaste adressen på en hvilken som helst bolig i Danmark og med det samme få oplyst den estimerede salgspris for pågældende bolig.
 Læs mere på: www.nybolig.dk/hvad-er-boligen-vaerd

 

Foto: Yesbjerg

Episk dag for Esbjerg – energi i luften

Img 6767 1

European Energy åbner første grønne brintanlæg

European Energy åbner i dag dets første grønne brintanlæg i Måde nær Esbjerg.

European Energy åbner i dag sit dets første grønne brintanlæg i Måde, nær Esbjerg. Anlægget markerer European Energys første skridt ind i storskalaproduktion af brint ved hjælp af vedvarende energi.

Bygningen af anlægget blev færdiggjort i juni 2024, og efter en vellykket idriftsættelsesfase er anlægget nu operationelt med den første elektrolyse, der er leveret af det danske firma Stiesdal. Der er allerede planer om at udvide anlægget med to yderligere elektrolyser, hvor den næste forventes installeret i 2025. Når alle tre elektrolyser er i drift, vil anlægget have en samlet kapacitet på 12 MW og en forventet årlig produktion på 1.500 tons brint.

”Med opstarten af driften i Måde kan vi levere grøn brint til markedet. Denne præstation viser, at omstillingen af vores energisystemer ikke blot er en fjern vision—den sker lige nu. European Energy er stolte af at være i et af de førende virksomheder i verden på dette område,” sagde Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy.

Den grønne brint, der produceres på Måde-anlægget, vil blive leveret til Esbjerg Havn og en verdensledende virksomhed inden for industrielle gasser. Derudover vil overskudsvarme fra brintproduktionsprocessen blive udnyttet af DIN Forsyning, det lokale varmeforsyningsselskab i Esbjerg kommune, hvilket yderligere bidrager til afkarboniseringen af kommunen.

Centrica vil fungere som anlæggets balance- og optimeringspartner, hvilket sikrer, at energiforbrug og brintproduktion bliver effektivt styret for at maksimere produktionen og minimere omkostningerne.

Driften af anlægget vil give værdifulde indsigter i produktion og drift af grøn brint for European Energy.

”Dette anlæg er kun begyndelsen. Gennem de mange erfaringer, vi har opnået ved at designe, bygge og idriftsætte anlægget, vil vi kunne reducere omkostninger og tidsprocessen for fremtidige anlæg, samtidig med at vi forbedrer projekternes økonomi. Og dette er afgørende for at hjælpe med at dekarbonisere industrier, der er svære at elektrificere direkte,” sagde Emil Vikjær-Andresen, EVP og leder af Power-to-X hos European Energy.

European Energy er i øjeblikket i idriftsættelsesfasen af sit grønne metanol-anlæg i Kassø, som forventes at producere den første grønne metanol inden udgangen af 2024.

Foto European Energy

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør billeder af mistænkt i håb om at få identificeret bedragerimistænkt

0
Unavngivet 2 1

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør nu billeder af en person, der er mistænkt for tre kontaktbedragerier i det østlige Esbjerg. Offentliggørelse sker i håb om, at borgerne kan hjælpe med at identificere personen.

I alle tre sager blev ældre borgere onsdag og torsdag i denne uge kontaktet på deres fastnettelefon af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Bank. I forlængelse af samtalen ankom en person til deres adresser under påskud af, at deres dankort enten var udløbet eller at deres dankort havde været anvendt til kriminalitet. I den forbindelse blev de tre borgere bedt om at udlevere kontanter, kreditkort og tilhørende pinkode. 

”Vi har overvågningsbilleder af en mistænkt både fra hans ankomst til en af adresserne og fra hævning på de forurettedes kreditkort. Jeg håber, at nogen kan genkende den mistænkte person og kontakter politiet, så vi kan få stoppet gerningsmanden,” udtaler politikommissær Morten Alslev.

Har du oplysninger i sagen eller genkender personen, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

18-årig mand anholdt og sigtet for røveri mod person i egen bolig

0
Unavngivet 2 1

En 39-årig mand blev 17. juliudsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. En person yderligere er nu anholdt i sagen. 

Den 17. juli blev en 39-årig mand af flere gerningspersoner udsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. En intens efterforskning er foregået siden, og den førte senere i juli til anholdelse af flere formodede gerningspersoner. I øjeblikket sidder tre varetægtsfængslet i sagen. 

Den fortsatte efterforskning har ledt til yderligere en person, som formodes at være medgerningsmand til røveriet. Der er tale om en 18-årig mand, som derfor nu også er sigtet for røveri mod person i egen bolig. Syd- og Sønderjyllands Politi fik onsdag assistance af Københavns Politi, som anholdte manden, hvorefter Syd- og Sønderjyllands Politi hentede ham til Esbjerg. 

Torsdag klokken 9.30 fremstilles den 18-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. 

De tre varetægtsfængslede i sagen i øjeblikket er en 32-årig mand, en 29-årig mand og en 41-årig mand. Derudover er to personer sigtet i sagen ud over den 18-årige, som torsdag fremstilles. 

Vi anmoder retten om dørlukning. 

Politi: ingen grund til utryghed

0
Unavngivet 2 1

Politiet efterspurgte i går oplysninger om en hændelse i Esbjerg tirsdag aften

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu haft kontakt med den mand, som politiet torsdag efterlyste. Politiet ønskede at tale med manden efter en hændelse i Stjerneparken i Esbjerg V tirsdag den 15. oktober omkring klokken 20.50, hvor en ung pige over for en buschauffør udtrykte bekymring i forhold til en mand, som hun og to andre piger mente, fulgte efter dem.

Manden henvendte sig selv til politiet torsdag på baggrund af efterlysningen og forklarede om hændelsen. Politiet har på baggrund af forklaringen ingen grund til at tro, at manden fulgte efter pigerne eller ville skabe utryghed. Politiet vil fortsat gerne tale med pigen, men vurderer på baggrund af mandens forklaring ikke, der skal ske yderligere i sagen.

Sådan forløber Byparkens renovering

Img 6581 1

I forbindelse med den kommende renovering i Byparken er alle træer i området blevet tjekket, og fem større og fem mindre træer vil blive fældet for at sikre både parkens udvikling og de besøgendes sikkerhed. Flere nye træer kommer til.

Byparkens træer danner et flot bagtæppe, når der underholdes på scenen, fx ved de populære Sommerliv koncerter.

Byparkens karakteristiske store, gamle træer indrammer området og udover at være smukke renser træerne luften for støv og reducerer CO2. De giver ly for vinden, og de sænker temperaturen i de varme sommermåneder. Vigtigst af alt bidrager træerne til parkens identitet som et grønt åndehul mellem by og havn – et indtryk, der vil blive bevaret efter renoveringen.

Renoveringen tager højde for at beskytte og fremme biodiversiteten, og her spiller Byparkens smukke træbestand en absolut hovedrolle. Derfor er der gennemført en vurdering af træernes tilstand og stabilitet. Resultatet er at fem større og fem mindre træer vil blive fældet i slutningen af oktober for at skabe plads til faciliteterne i den nyrenoverede park og af hensyn til sikkerheden.

”Vi strækker os langt for at sikre bytræerne en lang levetid, og i forhold til Byparken kommer vi til at plante langt flere end der nu bliver fjernet. Det regnestykke bliver en fordel for de besøgende, som stadig skal kunne nyde en flot grøn park”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.  

Når der plantes nye træer i Byparken, lægges der vægt på at finde steder med gode vækstbetingelser, som kan sikre træerne en lang levetid. Samtidig vælges der arter, som er hjemmehørende, har lav risiko for sygdomme og som tiltrækker insekter og fugle.

Renoveringen af Byparken forventes at være afsluttet ved udgangen af 2025.

Foto: Esbjerg Kommune

0
Unavngivet 1

​Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet syv personer efter affyring af fyrværkeri ved arresten i Esbjerg torsdag aften

Syd- og Sønderjyllands Politi fik torsdag aften klokken 20.25 en anmeldelse om, at der blev affyret en del fyrværkeri ved arresten i Jyllandsgade i Esbjerg.

Politiet rykkede ud og anholdt syv personer. Da en del af fyrværkeriet under anholdelsen havde retning mod politiet, blev de syv personer både sigtet efter Fyrværkeriloven og straffelovens paragraf 119 B, der handler om angreb mod personer i offentlig tjeneste. Det er kun tilladt at affyre fyrværkeri fra den 27. december til og med den 1. januar. Ingen kom til skade under hændelsen.

Efterfølgende ransagede politiet flere adresser med henblik på at beslaglægge eventuelt yderligere fyrværkeri. Under ransagningerne fandt politiet en ulovlig peberspray, en mindre pakke med doping og en mindre mængde amfetamin og hash. Fundene har medført sigtelser for overtrædelse af våbenloven, lov om forbud mod visse dopingmidler og lov om euforiserende stoffer.

De anholdte er syv mænd fra 24-43 år, der efterfølgende forklarede, at de ikke havde til hensigt at skræmme nogen med fyrværkeriet. Alle syv mænd blev løsladt fredag efter endt afhøring. Sigtelserne er opretholdt og sagen efterforskes.

Foto lavet med AI

Efterårsferien byder på gratis løjer på Musikhuset

Img 6428 1

Masser af spændende, gratis oplevelser venter i Musikhuset Esbjerg i efterårsferien.

Musikhuset skruer ned for lyset og inviterer indenfor til masser af spændende mørkeoplevelser for både børn og voksne i uge 42.

Programmet er en del af VadehavskystensExperience in the Dark, og en stor del af arrangementerne er lavet i samarbejde med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Det unikke mørke danner rammer om en masse oplevelser i efterårsferien i Musikhuset – både bogstavelig talt og i overført betydning.

En stor del af arrangementerne bliver til i samarbejde med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium (SDMK), og arrangementerne er blevet lavet helt særligt til rammerne i Musikhuset Esbjerg. Ugens program er desuden blevet til i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum og danse- og yogaunderviser Henriette Nørgaard, der driver bevægelsesstudiet Miintaka.

Et væld af oplevelser med noget for alle aldre 
Der er koncerter med lysende talenter fra SDMK. Her kommer du helt tæt på musikerne – koncerterne finder nemlig sted på scenen i Koncertsalen, hvor man som publikummersidder i sofaer og liggestole. Hele to gange i løbet af efterårsferien er der dobbeltkoncert med musikere fra SDMK. Læs mere her

Der er også mulighed for at bevæge kroppen, når scenen i Musikhusets store sal danner rammer om Fri dans med live DJ og yoga med liveguitar. Her bliver spotlightet slukket, og Musikhusets lysteknikere skaber en stjernehimmel, som er den perfekte ramme til både dans og yoga. Læs mere her

Børnene kan komme med på en spændende lydrejse ind i regnskovens magiske lydunivers, når Chiin, studerende ved SMDK, med musik og kulisser skaber en regnskov, hvor sanserne bliver vækket. Læs mere her

I Teatersalen er der ligeledes urpremiere på Havfrueklange – magisk musikeventyr, hvor der gennem klassiske havfrueklange og fortællinger fra H.C. Andersens Den lille havfrue skabes en dragende og sansende lytteoplevelse i mørket – udelukkende fortalt gennem stemme og klaver. Læs mere her

I samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum inviteres både voksne og børn med ind i Skyggeland, som er et univers af lyd, lys og mørke, tusch og eksperimenter. Ambitionen er, at alle, der deltager, sammen skaber et stort, fælles skyggeværk. Læs mere her

En del af Experience in the dark
I 2024 blev Mandø certificeret som Dark Sky Park, hvilket gør det til et ideelt sted at opleve nattehimlens storslåetheduden lysforurening. Som en del af dette vil Experience in the Dark skabe unikke aktiviteter i hele området, hvor du kan udforske mørket på en helt ny måde – og det gælder i særdeleshed også i Musikhuset Esbjerg, hvor hele uge 42 er pakket med mørkeoplevelser for både børn og voksne.

Det hele er gratis at deltage i, og det kræver ikke nogen tilmelding. Læs mere her

Foto Musikhuset

Børn med sultne hjerner

0
Videnskabsklubben Lars Svankjær6 1

NU varer det ikke længe, før nysgerrige børn i Esbjerg igen kan prøve at forske i deres fritid.

Lige efter efterårsferien starter der videnskabsklubber for børn i 4.-6. klasse op på Esbjerg Gymnasium, og tilmeldingen for at være med er åben!

Man skal dog ikke vente alt for længe med at tilmelde sig, da pladserne sædvanligvis ryger hurtigt. Vi oplever lange ventelister mange steder i landet, og i Esbjerg var der også venteliste for at være med sidste år.

Det er 3. år i træk, at Videnskabsklubben vender tilbage til Esbjerg.

Foto: Videnskabsklubben

Kom på jobmesse og se mulighederne indenfor transportbranchen

0

I år er det 2. gang at Trafikskolen afholder jobmesse for hele syd- og vestjylland. Jobmessen er den 10 Oktober fra klokken 15 – 16:30 og der er støtte fra hele lokalområdet, når der åbnes for den eneste jobmesse indenfor transport i hele Esbjerg og omegn. 

Til den årlige jobmesse kan man gratis deltage og se, møde og snakke med forskellige arbejdsgivere og andre interessenter indenfor branchen. Dagen er opsat for at hjælpe lokale virksomheder med at finde chauffører, til en branche med stor mangel på chauffører. 

Mød lokale arbejdsgivere

Trafikskolen har modtaget henvendelser fra flere forskellige parter der ønskede en jobmesse indenfor transport i Esbjerg. Ofte er det nemlig en win/win situation for både arbejdsgivere og de kommende medarbejdere at mødes ansigt til ansigt. Det er i dag blevet for nemt at slette en mail med en ansøgning, eller komme til at smide en ansøgning ud. Her kan du komme – stille dig foran arbejdsgiverne og fortælle om dig selv, samtidig med at de kan fortælle om branchen og arbejdet ved dem. 

Vi glæder os til at holde jobmesse ved Trafikskolen. Efter sidste års succes med mange der kom hjem med arbejde, så ved vi at det virker. Dørene er åben for alle virksomheder og der er altid plads til flere – så de arbejdsgivere der er lidt langsomme, de er også velkomne, fortæller Mikael Falck der er kommunikationsansvarlig på Trafikskolen. 

Bred opbakning sidste år

Sidste år var der meget i tvivl om det var en messe, som Esbjerg manglede. Selvom Esbjerg ofte bliver glemt at de store spillere indenfor kulturlivet, så har Esbjerg trods alt Karrieremessen, som er lavet af Business Esbjerg og Jobdating ved Jobcenter Esbjerg. 2 store messer, hvor der altid er mange deltagere og så er de begge indenfor 2 uger før Jobmessen ved Trafikskolen. Trods det var der stort fremmøde sidste år af deltagere på jobmessen og i år er der lært af sidste års fejl og sygdom, så Trafikskolen har lovet, at det bliver endnu bedre denne gang. 

Arrangementet foregår som åbent hus

Torsdag den 10 Oktober 2024 på Trafikskolen klokken 15:00 – 16:30

Adressen er Ravnevej 7, 6705 Esbjerg Ø