Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Mulighed for hurtig revanche

0

Allerede fredag klokken 19.00 har Esbjerg Energy mulighed for at revanchere tirsdagens 5-2 nederlag i Herlev Skøjtehal når Herlev Eagles gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi retter som altid fokus indad. Vi har efter nederlaget haft fokus på os selv. Vi har fokuseret på, at holdets interesser kommer før individuelle interesser. Der blev truffet for mange dårlige beslutninger i Herlev tirsdag
aften, og de dårlige valg skal decimeres kraftigt i hjemmekampen fredag. Det er nøglen til succes.

Vi har internt på holdet generelle guidelines, som skal hjælpe spillerne til at træffe gode og konstruktive valg, og de guidelines har vi i trænerteamet valgt at tydeliggøre overfor spillerne. Disse guidelines skal hjælpe spillerne til at rette fokus de rigtige steder hen, nemlig på holdets interesser, forklarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy. Mark Derlargo var Esbjergs eneste målscorer og scorede begge Energy-mål i tirsdagens kamp.

Når vi har fokus på holdets interesser, følger de andre ting med. Når vi træffer de valg som gavner holdet, så influerer de positivt på spillet. Både på spillet med og på spillet uden puck. Og så gavner det samtidigt spillerne
individuelt. Det er sådan man vinder ishockeykampe.

Man kan sige, at kampen i Herlev var et ”wakeup-call” i forhold til, at man ikke må give efter for en fristelse. Man må i holdsport kontrollere følelserne og fristelserne, bevare disciplinen og arbejde loyalt for holdet og dets
interesser. Det skal forbedres, understreger Energy-assistenten.
Tirsdagens nederlag betyder, at Herlev Eagles er ligaens nummer 5 med 22 point efter 18 kampe. Esbjerg Energy er nummer 9 med 18 point efter 18 kampe.

Vi har dog forberedt os til fredagskampen mod Herlev, som vi forbereder os til enhver anden kamp. Vi har altid punkter, som vi fokuserer på, og det er trænerteamets opgave, at konkretisere og tydeliggøre dem overfor
spillerne. Sådan er det også til den kommende kamp mod Herlev.

Lidt firkantet kan man sige, at spillernes istid bestemmes ud fra spillernes evne til at bidrage og fokusere på holdets interesser. Dem som bedst formår at bidrage positivt og arbejde for holdet, dem som kontrollerer temperamentet, benytter stemningen positivt og undgår en tur i  straffeboksen. De vil få tildelt mest istid, slutter Thor Dresler.

Efterlysning af 11 årige Marc

0

Efterlysning, 11 årige Marc Bjerg Davidsen er gået hjemmefra ved midnat fra Mellerupvej i Agerskov. Han beskrives som: 168 cm høj, kort brunt hår. mørkeblå hummel jakke, mørkeblå bukser, lysebrune støvler. Har sort kugle i venstre øre. Oplysninger om Marc til 114. #politidk

opdateret klokken 8.00:

Den 11 årige fra Agerskov er lige fundet i god behold, så det var en god start på vagten. Vagtchefen. #politidk

Foto: Politiet/Privat

Endelig er det igen blevet tid til Good Music Festival!

0

Kom til Good Music Festival, der byder på intet mindre end otte timers gratis musik i et hav af genrer og variationer. Festivalen finder sted den 24. november 2018 fra kl. 17:00 i de smukke rammer på Syddansk Musikkonservatorium,  Kirkegade 61, 6700 Esbjerg.

Foto: 

Good Music Festival er en non-profit endagsfestival der årligt bliver stablet på benene af de studerende fra Syddansk Musikkonservatorium, der også selv tager del i festivalen – både på scenen og blandt publikum.

Good Music til os alle

Good Music er for alle ører. Det er musik, der laves og udføres med stor omhu, kærlighed og storslået kreativitet. Good Music handler om at samle folk på tværs af baggrunde, traditioner og musikalitet. Som Duke Ellington forklarede det: “There’s only one type of music and that’s Good Music!”

Urimelig god musik i vente

Endnu en gang har de ansvarlige stået med ansøgninger til op over begge ører fra deres medstuderende og herudover kommer Odenses helt egen sangfugl Helle Henning og giver koncert som aftenens hovednavn. Foruden sin koncert afvikler Helle Henning også en workshop i forbindelse Kulturskolens aktuelle talentcamp for musikelever på talentlinjerne i Region Syd.

Helle Henning er dog kun toppen af det i forvejen imponerende program. Aftenen bliver spækket med fantastisk musik fra flere af konservatoriets studerende, der spiller alt lige fra rock, til folkemusik og helt over i techno.

Følg med på Good Music Festivals facebookside, hvor du kan se mere om de enkelte bands og følge med i det løbende opdaterede program.

Oplev blandt andet:

Helle Henning
Lau/Scott/Muff
Tedeschi Trucks Project
To Venner
AAVA
Ravdal
Sustained Climax
Let’s Die
Mensink og Vosgerau
Anna Emmeluth m/Band
Jammu
Jakob Nissen Kvartet
Luca Stereo
Meltway

Anne Linnet

0
Nostalgi og 30-års-jubilæum med Anne Linnets album Jeg Er Jo Lige Her. Foto: Musikhuset Esbjerg Jeg Er Jo Lige Her er titlen på Anne Linnets dundrende succesalbum fra 1988. Det er i virkeligheden dét album, der satte en tyk streg under Annes superstjernestatus herhjemme og var med til at definere Anne Linnets legendestatus på den rytmiske scene. Albummet har solgt mere end 400.000 eksemplarer. Det er nu 30 år siden, at albummet blev udgivet, og Anne har derfor valgt at fejre begivenheden ved at spille udvalgte sommerkoncerter og en større indendørsturne, der nu bringer hende til Musikhuset Esbjerg. Jeg Er Jo Lige Her er et helt og aldeles ikonisk album, der indeholder en stor del af de sange, som efter tiden betegnes som Anne Linnet-klassikere, såsom Tusind stykkerTabt mit hjerte og Forårsdag. Sammen med sit band tager Anne publikum med på en uforglemmelig rejse til dengang, man tabte sit hjerte på en forårsdag. Tid: Torsdag 22. november kl. 20.00 Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer butikkerne til at øge sikring mod tricktyverier før Black Friday

0

Den kommende fredag er Black Friday – en af de store handelsdage i mange byer – med tilbud i butikkerne samt særlige aktiviteter og mange mennesker i bybilledet.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Forud for den store shopping-dag opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi butikkerne til at tænke i øget sikring – og dermed være med til at sikre kunderne en tryg oplevelse, mens de er ude at handle.

Ifølge de seneste tal går udviklingen heldigvis den rigtige vej, når det gælder tricktyverier i butikker.

Efter at have modtaget i runde tal 60 anmeldelser i årets første 10 måneder af 2015 samt i runde tal 50 anmeldelser i samme periode af henholdsvis 2016 og 2017, er der modtaget 26 anmeldelser i 2018.

Fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat glæder sig over udviklingen. Den viser, at en række butikker er opmærksomme på området. Men der er stadig plads til forbedringer.

– Butikkerne og deres ansatte har et stort medansvar i forhold til indsatsen mod tricktyve. En række enkle tiltag kan således gøre det bøvlet for eksempel at aflure kundernes pinkode ved kassen, ligesom butikkerne sender et signal til kunderne om, at her taler vi ikke blot om gode kundeoplevelser. Vi gør også noget for det og øger trygheden, påpeger Chr. Østergård.

Vejleder ansatte
Butikkerne har gode muligheder for at hente inspiration.

I efteråret 2015 indrettede Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med et sikringsfirma tre dagligvarebutikker, så det blev mere sikkert for kunderne at betale – og mere besværligt for tricktyvene at aflure kundernes pinkoder ved betalingsterminalerne.

Butikkerne gjorde følgende:

Christian Østergård opfordrer i tilgift kunderne til at være agtpågivende og følge en håndfuld gode råd:

Beskyt pinkoden
Gør det svært for nogen at aflure pinkoden, når du er ude at handle eller skal hæve kontanter i en automat.

Når du er inde i en forretning, så brug kontaktløs betaling, når det er muligt. Brug en hånd til at dække over indtastningen af pinkoden. Og bed personerne bag dig i køen om at træde et par skridt tilbage, så de har sværere ved at spotte pinkoden.

Nogle kunder stiller desuden indkøbsvognen, så den er placeret ved de næste i køen ved kassen, for netop at skabe afstand.

Vær agtpågivende
Ingen tricktyve uden tricks, hvor de forsøger at aflede din opmærksomhed, så de kan stjæle dit kreditkort – og benytte din kode, som de har afluret i forvejen.

Men ved at være agtpågivende kan du undgå de langfingrede gerningsmænd.

Vær ekstra opmærksom hvis nogen støder ind i dig eller forsøger at distrahere dig – for eksempel ved at insistere på at vise dig nogle smykker, vedkommende vil sælge, eller ved at de insisterer på, at du skal hjælpe dem med at finde vej.

Det sker, at tricktyve lægger en pengeseddel på gulvet i en forretning ved kasselinjen og spørger, om det er din – for at aflede din opmærksomhed. Vær ekstra opmærksom på dine værdier i sådanne situationer.

Energy fritstiller svensk back

0

Esbjerg Energy fritstiller den 25-årige svenske back Victor Björkung. Det oplyser assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy:

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi har fritstillet Victor Björkung. Trænerteamet har haft en længere dialog med ham og på den baggrund konkluderer vi, at det er den bedste løsning for såvel Victor som for Esbjerg Energy.

Vi har set hvad Victor præsterede i Hvidovre i sidste sæson, men det er ikke
lykkedes for os, at forløse det fulde potentiale. Derfor ophæves samarbejdet i gensidig forståelse. Dette betyder også, at det vil være muligt for Victor at sikre en ny start i en anden klub, assistenttræneren.

Victor Björkung nåede at spille 16 kampe for Esbjerg Energy, hvor han scorede et mål og leverede to oplæg til scoringer.

Vi vil gerne takke Victor for hans indsats i klubben og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, slutter Thor Dresler.

Løvet falder men nodebladene blomstrer

0

Syddansk Musikkonservatoriums studerende sætter fra den 19. til den 24. november nodebladene i blomst og lader musikken tage favntag med efterårets sansebombardement, når de inviterer publikum til konservatoriets Efterårsfestival. Her får publikum mulighed for at opleve et bredt udsnit af de klassiske studerendes aktuelle projekter ved ikke mindre end 14 koncerter.

Foto: Syddansk Musikkonservatorium

En af dem finder sted i Vor Frelsers Kirke i hjertet af Esbjerg d. 22/11 kl. 19.30

Festivalens fortættede program og de mange møder med publikum er af stor værdi for de studerende, fordi de her får mulighed for at lære at udtrykke sig så naturligt og professionelt som muligt med få timer mellem koncerterne . Det betyder uendelig meget for konservatoriets studerende og lærere at have et inspirerende og engageret publikum. Det daglige, vedholdende arbejde med at afprøve, gennemtænke og indlære de utallige funktioner, en musiker eller sanger har brug for – tekniske, klanglige, rytmiske, dynamiske, udtryksmæssige, notationsmæssige, kropslige, sproglige – holder vi for os selv i øve- og undervisningslokalerne. Det er foran publikum der for alvor er noget på spil”, siger Niels Ullner, der har tilrettelagt festivalprogrammet.

Der er fri entré ved alle festivalens koncerter!

Koncerter

19/11 kl. 19.00                             Åbningskoncert, klassisk         ODEON (Konservatoriets koncertsal)

20/11 kl. 17.00                             Klassisk kirkekoncert                SANKT HANS KIRKE (Odense)

21/11 kl. 09.30 og 10.45          Skolekoncerter                          ODEON (NB!  Ingen ledige pladser)

21/11 kl. 16.00                             Klassisk koncert                          BORGERNES HUS (Odense)

21/11 kl. 19.00                             Rytmisk koncert                          ODEON (Konservatoriets koncertsal)

21/11 kl. 19.30                             Klassisk koncert                         FODERSTOFFEN (Rudme)

22/11 kl. 12.00                             Frokostkoncert, klassisk          CAMPUSTORVET, SDU (Odense)

22/11 kl. 19.00                             Klassisk Sangaften                     ODEON (Konservatoriets koncertsal)

22/11 kl. 19.30                            Klassisk kirkekoncert               VOR FRELSER KIRKE (Esbjerg)

22/11 kl. 19.30                             Klassisk koncert                          FAABORG MUSEUM

23/11 kl. 16.00                             Kammermusikkoncert             ODEON (Konservatoriets koncertsal)

23/11 kl. 19.30                             Kammermusikkoncert             ODEON (Konservatoriets koncertsal)

24/11 kl. 11.00                             Brunchkoncert, klassisk           CAFÈ ODEON SOCIAL

Få målt din lungefunktion

0

Alt for mange danskere går rundt og mister pusten og slår det måske hen med dårlig form eller alder. Men åndenød kan være et tegn på en kronisk lungesygdom. På Lungedagen 21. november 2018 kan du, som bor i Esbjerg Kommune, få målt din lungefunktion i Ribe, Bramming eller Esbjerg.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Omkring 600.000 danskere har en lungesygdom, og alt for mange ved det ikke. Det fremgår af tal fra Lungeforeningen. De typiske tegn på lungesygdom er længerevarende åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, jo hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med rygestop, medicin og træning. Derfor tilbyder Esbjerg Kommune i samarbejde med Lungeforeningen alle interesserede borgere at få et lungetjek på Lungedagen, onsdag den 21. november 2018.

I Esbjerg Kommune prioriterer vi borgernes sundhed højt. Vi vil gerne understøtte, at borgerne kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Derfor bakker vi op om Lungedagen med tilbud om lungetjek, og jeg håber, at mange vil gøre brug af tilbuddet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Et lungetjek eller en lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler, hvor meget og hvor hurtigt man kan puste luft ud af lungerne. Målingen kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

Her kan du få målt din lungefunktion den 21. november:

Kl. 9.30 – 11.00 på Ribe Sundhedscenter, Tangevej 6, Ribe

Kl. 12.00 – 14.00 i Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Allé 8, Bramming

Kl. 15.00 – 18.00 i Bilka Esbjerg, Stormgade 157, Esbjerg N

I Ribe og Bramming er det nødvendigt at bestille tid, hvis du vil have testet din lungefunktion. Ring til tlf. 76 16 32 75 på hverdage kl. 9 – 11.

Alle tre steder kan du også få en snak om lungesygdommen KOL og de tilbud, der findes til borgere med KOL i Esbjerg Kommune, f.eks. en app, som du kan bruge derhjemme til at få overblik over dine KOL-målinger i hverdagen.

Jonah Blacksmith

0

Få en unik musikalsk og visuel oplevelse i Musikhuset Esbjerg med Jonah Blacksmith Filmkoncert.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det bliver en enestående totaloplevelse, når Jonah Blacksmith gæster Musikhuset med deres filmkoncert, der redefinerer oplevelsen af en klassisk rockkoncert. Det bliver en vekselvirkning mellem filmmediet og den traditionelle koncertform, der spiller på alle strenge.

Sangene fra Jonah Blacksmith binder de levende billeder sammen. Filmene handler om Alstrup-brødrenes opvækst og om bedstefaderen Johannes, som gav drengene spilleglæden. Vi kommer forbi jagtfællesskabet og naturen i Thy, hvor bandet stammer fra.

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vider og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. 

Tid: Torsdag den 15. november 2018 kl. 20.00 

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen.

Julekunstkaos

0

Almindeligvis er det dialoger omkring kunstværker, man kan høre i udstillingssalene på Esbjerg Kunstmuseum, men lørdag d. 17. november summer en helt anden snak. Her drejer det sig om gode handler,  gaveindpakning, nysgerrige spørgsmål om tilblivelsesprocesser og skæve idéer, papirklip, børnetøj, strik, keramisk glasur, industrielt design og meget mere.

Foto: Esbjerg Kunsmuseum

Traditionen tro stiller en lang række dygtige kunsthåndværkere og designere denne dag deres boder op i museets sale og lader en særlig stemning brede sig. I år deltager:

MONA THY / THYDESIGN – tekstil, læder og beton
MARIA SVENDSEN / BYPIPPIP – smykker og tekstil
LOUISE MAAGAARD – porcelæn
JESPER SAND – industrielt design og kunsthåndværk
JYTTE LYSGAARD – keramik
MARIANNE FARUP-HANSEN – smykker og sælskind
SVÆRT FINT / NINA UNA KNUDSEN – bæredygtigt børnetøj
BIBI HANSEN – keramik
GITTE FRANDSEN – strik
MIA JENSEN – porcelæn
RANDI PLATZ – keramik
LOUISE JOHANSEN / LULU DESIGN – tekstil og børnetøj
KAREN SEGALL – illustration og tekstil
BETINA LETH TRAMPEDACH – illustration og klip
DORTE LAUSTEN – smykker

Museets juleklippeværksted for både børn og voksne er åbent og bemandet hele dagen. Med udgangspunkt i farverige kunstplakater og anderedes materialer kan man få inspiration til at lave sit eget personlige og funky julepynt. Klokken 14.30 synger Westcoast Gospel Voices en koncert med et drys af jul, og Restaurant Kunstpavillonen serverer sandwiches, gløgg og æbleskiver mellem kl. 12 og 15.

Kunsthåndværk- og designmarked på Esbjerg Kunstmuseum lørdag d. 17/11 kl. 10 – 16

Fri entré hele dagen