Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Giv et godt grin i julegave

0

Efter en ren 5 stjernet succes med 10 års jubilæumsshowet “Impro Er Gud” kommer Specialklassen for første gang til Musikhuset Esbjerg d. 7 februar, med deres klassiske showform og den rene impro i deres COMEDY TOUR 2019.

Foto: Specialklassen

Specialklassen består af  Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard, som siden 2008 har improviseret sig anmelderrost igennem scener, sketches, og sange i samspil med publikum.

Intet er forberedt, men du kan være sikker på en sjov, skør, involverende, og musikalsk aften i selskab med Danmarks førende impro komikere. Om du er helt ny til Specialklassen eller en af deres faste klassekammerater, så lover vi at du nok skal få en sjov og unik oplevelse.

JIM SUHLER & ALAN HAYNES

0

LIVE @ Blue Cat Blues, er titlen på det legendariske album, som de sublime Texas Guitar Slingers, JIM SUHLER & ALAN HAYNES, sendte på gaden sammen tilbage i 2000.

Foto: Tobakken

Et album der har gjort, at det lige siden har været forsøgt at få den kompetente ‘house rockin tandem’ hevet til Europa, for at genskabe de gnistrende slidetoner, de groovy Texas shuffles og intense guitar battles.

Dog altid strandet på, at Jim Suhler er travlt optaget af at turnere som leadguitarist hos George Thorogood & The Destroyers,  mens Alan Haynes jo har været en hyppig gæst i landet de sidste knap 20 år. Men nu lykkedes det og vi er glade for at kunne præsentere: JIM SUHLER & ALAN HAYNES – LIVE @ TOBAKKEN.

De to texanere er nemlig fløjet til Europa, for at spille et par festivaler i Holland & Belgien, men har nogle hverdage fri i mellem disse festivaller.
Og som Alan Haynes siger; “I would hate to travel to Europe, without visiting all my friends and fans in Denmark…”Derfor har vi fået dem fløjet videre herop for at spille tre spontane shows i Danmark, og altså det ene på Tobakken.

Backingbandet er den magiske danske vikingduo; bestående af Henrik Poulsen og Mads ‘Tiny’ Andersen, som Alan Haynes har brugt som sin faste backing i Europa de sidste 8 år. 

Tid: 5. december kl 20.00

Sted: Tobakken

Offentlig debat med Inger Støjberg og Ulla Tørnæs

Mød Inger Støjberg og Ulla Tørnæs til debat om dansk udlændingepolitik.

Grafik: Yesbjerg

Venstre i Esbjerg By og Fanø inviterer mandag d. 3. december til debatmøde om dansk udlændingepolitik med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.

I september 2015 gik der hul på Europa. Billederne af flygtninge på de sønderjyske motorveje har brændt sig fast på nethinden hos de fleste danskere.

Regeringen reagerede prompte på flygtningekrisen og tilstrømningen mod Danmark. Takket været en fast og konsekvent udlændingepolitik er asyltilstrømningen til Danmark på sit laveste niveau i ni år. Og med finanslovsaftalen for 2019 er der aftalt yderligere stramninger.

Ved mødet vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg debattere, hvorfor det er nødvendigt med en fast og konsekvent udlændinge- og integrationspolitik, mens minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs vil redegøre for, hvordan Danmark via udviklingsbistanden hjælper flygtninge i nærområderne til kriser og konflikter og bidrager til at skabe vækst og jobs på det afrikanske kontinent, så unge afrikanere ikke fristes ud på en udsigtsløs rejse mod Europa og Danmark.

Praktisk oplysninger:

Mødet finder sted i ECH Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg, kl. 19-21. Mødet er offentligt, og der er fri entre ved mødet. Der kan købes øl og vand ved mødet.

Politisk gåtur i Kvaglund

Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) gæster Hedelundgårdparken og Petersen Consult.

Arkivfoto af Kronborg: Christina Simonia Straarup

I morgen – mandag den 3. december – gæster de to lokale folketingskandidater i Esbjerg Bykreds henholdsvis Hedelundgårdparken og Petersen Consult.

Klokken 14.15 mødes Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) med repræsentanter for boligorganisationerne. De mødes ved Beboerhuset ved Egekrættet og går en tur i området. Bl.a. vil evt. udfordringer med ghettoplanen blive berørt.

Klokken 16.30 gæster Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) Petersen Consult i Jyllandsgade. Her vil Ulla og Anders få et oplæg af Jan Petersen om arbejdet at få unge ud af misbrug. Ulla og Anders vil også møde unge mennesker, som bliver hjulpet af Petersen Consult.

Yesbjergs bedste kollega 2018

0

Med denne flotte nominering fra kollegaen Charlotte Brammer Christensen, blev det Gitte Ringtved, der modtog prisen som årets bedste kollega. Se videoen med Gitte her, når hendes datter Tini tager fusen på hende i en bil på vej til København.

Charlotte skrev:

Yesbjergs og min bedste kollega er Gitte Ringtved 💪

Hun er en god, betænksom og hjælpsom kollega, hende der er med til at det er dejligt at komme på arbejde👍

Hun er også blivet en god ven, en af dem man både kan grine og græde sammen med, og så har hun et fantastisk stort hjerte ❤️ hun fortjener helt sikkert en lækker overraskelse fra Tendens 🌹🌿🌻🍀

Kampoptakt Esbjerg Energy

0

Energy på vanskelig opgav, langt mod nord.

Søndag klokken 15.00 gæster Esbjerg Energy Nordjyske Bank Arena, når Frederikshavn White Hawks tager imod i Metal Ligaen.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

– Man kan næsten sige, at det var lidt mod logikken, at vi ikke var helt klar i første periode af torsdagskampen mod Rungsted Seier Capital i Bitcoin Arena. Vi har nemlig ofte leveret nogle gode førsteperioder i år og vundet dem, men indsatsen i de første 20 minutter betød, at vi i resten af kampen måtte ”halte lidt efter” hjemmeholdet. Generelt kan man sige, at vi var gode mod Rungsted fem mod fem. Vi kom tilbage i 2. periode, fik reduceret til 4-2 og var tæt på at reducere yderligere, så konklusionen må være, at der er flere positive ting, som vi kan tage med i arbejdet på at opbygge holdet, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Niklas Andersen og Mark Derlago scorede for Esbjerg Energy i torsdagens 6-2 nederlag til Rungsted.

– Vi er som nævnt i en opbygningsfase, men i trænerteamet fornemmer vi fremgang. Mange af spillerne virkede tidligere frustrerede, men nu er fokus blevet mere konstruktivt og fremadrettet. Nu er fokus rettet mod holdets interesser. I Hørsholm straffede Rungsted os og scorede de fire første mål i overtal, men der var ikke tale om udvisninger taget som følge af frustrationer, fortsætter Energy-assistenten.

– Det er korrekt, at vi stadig tog for mange udvisninger, men udvisningerne virkede mere som taget i for stor iver for at nå pucken og hjælpe holdet. Tidligere har spillerne taget udvisninger, som kun kan forståes som følge af frustration. Derfor skal vi være mere smarte og finde overskud til at se klart.

Esbjerg Energy stiller til kampen i Frederikshavn med Rungsted-nederlaget i bagagen, hvorimod hjemmeholdet stiller til kampen med overskud efter en frisk sejr i det sønderjyske.

-FrederikshavnWhiteHawksspillerstruktureretogholdetarbejderhårdt. Detkrævessimpelthen,hvisman som de gjorde fredag skal vinde 2-0 i Vojens mod SønderjyskE. Igennem sæsonen har de vist, at de formår at bevare momentum og ride videre på den positive bølge.

– Frederikshavn fik en god start på sæsonen og de er fortsat, så vi skal være på tæerne. De er dygtige til at udnytte spilvendinger og spiller med en lille afstand mellem spillerne i neutral zone. Så det er vigtigt, at vi ikke taber pucken de forkerte steder, for vi skal undgå kontraer.

Kampen er vigtig, for næste kamp er altid den vigtigste, og her skal fokus være. Men selv om pointene er vigtige er spillernes oplevelse af succes om muligt endnu vigtigere. Derfor kigger vi ikke meget på tabellen, slutter Thor Dresler.

Ny mand på holdet

0

Energy forstærker truppen med en skøjtestærk canadisk back

Esbjerg Energy henter endnu en canadisk back. Den 25-årige Brady Austin kommer til Vestjylland efter 277 kampe i American Hockey League og et kort visit i NHL, hvor det blev fem kampe for Buffalo Sabres.

– Vi har haft vores fokus på backs i de seneste uger, og Brett Bellemores navn dukkede op. Ham fik vi lavet en aftale med, og vi glæder os til at se ham i kamp. Vi kigger altid efter flere muligheder og her dukkede Brady Austins navn også op, fortæller cheftræner og sportschef Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Vi vurderer, at Brady Austin passer ind på vores hold og matcher vores behov. Han var ledig og han er helt klart en stærk spiller, som vi tror kan styrke os på flere måder. Derfor håber vi, at han med sine kvaliteter er i stand til både direkte at styrke holdet, men også gøre de øvrige spillere bedre.

Brady Austin repræsenterede i perioden 2014 til 2017 Rochester Americans, og har herefter spillet for Cleveland Monsters og Stockton Heat.

– Der er visse fysiske ligheder mellem Brett Bellemore og Brady Austin, men der er også forskelle. De er begge store og fysisk stærke spillere, men Austin er fem år yngre og dygtigere og hurtigere på skøjterne. Når Austin er bedre på skøjterne er der chancer for, at han kan profitere af de større danske baner og så er han generelt en mere offensiv back.

– Brady Austin havde et fint år i sidste sæson, og han spillede tre sæsoner for Rochester Americans i AHL, men i år vi fik chancen for at hente ham, da han besluttede sig for at tage til Europa. Så det er klart, at vi håber, at han kan træde i Wade Bergman, Kodie Curran, Carson McMillan og Phillip Bruggissers fodspor, understreger Energy-coachen.

Den nye Energy-back er fra den lille by Bobcaygeon i den canadiske provins Ontario. En by med omkring 3.500 indbyggere.

– De dygtige skøjteløbere, som eksempelvis Brady Austin kan ofte profitere af de store europæiske baner, som dem vi har i Danmark. Flere af vore spillere er kommet videre til større europæiske ligaer, men nu kan vi i hvert fald glæde os over Brady Austin i den resterende del af sæsonen, slutter Mark Pederson.

Johnny Mølby stopper i EfB

0

Mølby fortsætter trænerkarrieren i belgiske K.A.A. Gent.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Johnny Mølby stopper med øjeblikkelig virkning i EfB, da sidstnævnte har imødekommet assistenttrænerens ønske om et skifte til den belgiske storklub, K.A.A. Gent, hvor han skal assistere cheftræner, Jess Thorup.

I sommers kunne EfB annoncere, at Johnny Mølby blev sidste brik i trænerteamet omkring Superligaholdet. Siden har assistenttræneren ydet en flot indsats med Esbjerg-trænerteamet, der har ført stor succes med sig. Den netop overståede match mod AaB bliver dog den sidste i denne omgang for 49-årige Mølby, der med øjeblikkelig virkning stopper i EfB.

Det sker efter, at Johnny Mølby har underskrevet en kontrakt med den belgiske storklub, K.A.A. Gent i Jupiler League, hvor han allerede lørdag tiltræder i sin nye rolle som assistenttræner i den nordlige del af Belgien.

Allerede ved kontraktens indgåelse i sommers, blev det aftalt at begge parter kunne blive løst fra aftalen med forholdsvis kort varsel. EfB er selvfølgelig ærgerlig over, at Johnny Mølby nu stopper i EfB. Samtidig vil klubben ikke stå i vejen for en så unik mulighed, som det er tilfældet og EfB glæder sig i stedet på Johnnys vegne.

– Johnny har fået en mulighed, der er unik for en dansk træner, og han havde et ønske, om at prøve sig af på trænerposten på den udenlandske scene. Han har leveret et kæmpe stykke arbejde i EfB, og han har haft stor betydning for de sportslige resultater sammen med Lammers og det øvrige trænerteam. Han har virkelig givet udtryk for, at han vil forfølge den her enestående mulighed, og derfor har vi naturligvis fundet en løsning. Vi vil gerne takke ham for hans loyale og ikke mindst gode indsats, og ønske ham alt det bedste fremadrettet i det belgiske, fortæller konstitueret sportschef hos EfB, Jimmi Nagel Jacobsen.

For hovedpersonen selv, så har han følt sig hjemme i Esbjerg, men erkender, at denne mulighed er for stor til at sige nej.

– Jeg har været super glad for at være i EfB. Den måde, jeg blev modtaget på, da jeg kom til i sommers var helt fantastisk. Jeg har følt mig hjemme, og alle folk i og omkring klubben har taget godt imod mig. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med trænerteamet med John i spidsen og har også et godt forhold til spillerne, så jeg kigger tilbage på min korte tid her med stor glæde. Det har været fantastisk og jeg vil helt sikkert komme til at savne klubben og de fantastiske fans her, siger Mølby, der nu glæder sig til at efterleve drømmen i udlandet.

– Jeg er rigtig glad for, at EfB viste mig stor tillid i sommers. På nuværende tidspunkt er jeg ligeså taknemmelig for, at de forstår mit ønske, for det er en rigtig stor og spændende mulighed, jeg har fået. Jeg har selv haft et eventyr i udlandet som aktiv spiller og nu venter der et nyt på trænersiden, hvilket jeg ser utrolig meget frem til. Jeg kommer til at arbejde sammen med Jess Thorup, der er nytiltrådt cheftræner, og han var også en stor faktor i beslutningen.

Johnny Mølby har skrevet under på en aftale, der gør sig gældende frem til sommeren 2021 med K.A.A. Gent. EfB er nu i gang med at finde en ny assistenttræner til Esbjerg-trænerteamet.

Die Herren

0

Lørdag 1. december kl. 21.00 gæster DIE HERREN Tobakken.

Siden starten i 1991 har Die Herren altid haft det ultimative mål, at gøre hver koncert til noget specielt.

Få coverbands, har som Die Herren, haft evnen til hele tiden at forny sig, villige til gå et skridt længere og altid virke veloplagte, velforberedte og yderst velsmurte. Uden U2’s forunderlige sangskat, ikke noget Die Herren- i næsten 40 år har det irske verdensnavn gjort det nemt for Die Herren at vælge og vrage imellem de mange perler og lave de ultimative sætlister til det altid talstærke og vedholdende publikum som har været med igennem årene. Die Herrens nye show ”ROCKU2” bliver Die Herrens måde at udtrykke en stor og dybtfølt tak til både U2 og deres trofaste publikum, og showet bliver med alle de største U2 sange fra de sidste 40 år, pakket ind i Die Herrens specielle humor, drive og musikalitet.

Foto: Tobakken

Banderelateret mand fra Esbjerg i retten

0

En 28-årig mand fra Esbjerg med relation til en bandegruppering i byen blev kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Manden blev anholdt torsdag aften uden dramatik.

Manden er sigtet for grov vold jf. straffelovens §245 stk. 1 i forbindelse med et knivstikkeri den 11. august ved Fyrparken i Esbjerg. Her blev en 23-årig mand såret af knivstik.

I sagen er der i forvejen to varetægtsfængslede sigtet for samme forhold. Anklagemyndigheden anmoder om lukke døre ved grundlovsforhøret.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor i øjeblikket ikke yderligere oplysninger eller kommentarer i sagen.