Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Esbjerg Havn tiltrækker førende vindmølleproducent

0

En af verdens største vindmølleproducenter, Siemens Gamesa, samler nu servicering og renovering af større komponenter i den såkaldte Adwen 5.0 MW-mølle på havnen i Esbjerg.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjergs Borgmester Jesper Frost Rasmussen udtaler at det understreger Esbjergs position som energimetropol, og havnens meget centrale rolle som førende havn for udskibning af vindmøller.

Sådan skriver Business Esbjerg i dag på LinkedIn, og sikke en skøn nyhed det er for byen.

Liscevic forlader Team Esbjerg med de bedste minder

0

Team Esbjerg og den serbiske playmaker, Kristina Liscevic, er i enighed nået frem til, at samarbejdet ophører ved udgangen af denne sæson. Beslutningen beror på en afvejning hos begge parter og indebærer, at 29-årige Liscevic i sin fremtidige håndboldtilværelse rykker tættere på familie og venner i Serbien.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Det har været tre måneder med masser af spekulationer og vågne nætter. Selv om jeg har det fantastisk her, ønsker jeg at komme tættere på mit hjem og de mennesker, der betyder mest for mig, så jeg kan indlede en ny tilværelse. Team Esbjerg har hjulpet mig ved at træffe beslutningen, og nu jeg en fri spiller og kan bygge et nyt liv op, siger Kristina Liscevic.

Hun blev hentet til Team Esbjerg efter et kort ophold i den ungarske klub, Kisvárdai KC, i sommeren 2017. Da spilleren med 77 landskampe for Serbien havde fundet sine ben i Esbjerg oven på omskiftelige år, blev hun med sin legende tilgang til at spille håndbold en profil på holdet. Hendes sprælske personlighed har også uden for banen gjort hende til midtpunkt.

Cheftræner Jesper Jensen vurderer, at tiden er inde for begge parter til at skilles til sommer, men han står tilbage med indtrykket af en håndboldspiller og person ud over normen.

– ”Kiki” er på mange måder et festfyrværkeri, både som menneske og håndboldspiller, hun er en excentrisk spiller, som der skal være plads til på vores hold. I de to sæsoner, hun har været i klubben, har hun sat sit klare aftryk på holdet og vores måde at spille håndbold på. Man må ikke glemme, hvilket slutspil hun brændte af i sin første sæson, da hun måske i de tre måneder var ligaens bedste spiller. Hun har også haft perioder, hvor hun har haft svært ved at holde fokus, fordi hendes hoved var fyldt med alt muligt andet, men har hele tiden arbejdet hårdt, siger Jesper Jensen.  

Kristina Liscevic er taknemmelig for, at hun har fået mulighed for at spille i en stor håndboldnation som Danmark, og hun har knyttet varige bånd til klubben og medspillerne.

– I Serbien siger vi, at hvis det er en rigtig ven, vil han/hun være der altid. Fra min første dag i klubben har disse piger fået mig til at føle mig hjemme. Vi spiller sammen, vi lærer sammen, vi danser sammen, vi forbereder os til kampe sammen, og vi rejser sammen. De er som min anden familie. Vores arena har været næsten fuld til hver eneste kamp, og tilskuerne har bakket os op, også når vi har haft det svært. Vores mål er i år at blive mestre i EHF Cup, og jeg vil gøre alt for at hjælpe dette hold til at komme i Champions League næste år. Spillerne fortjener at være der, og den bedste afsked vil være at forlade klubben med medaljer om vores halse, siger Kristina Liscevic.  

Darumvej bliver Generationernes by

0

Det Faglige Hus og Ungdomsbo er i dialog om opførelsen af 50 familieboliger på Darumvej i Esbjerg. Det vil i så fald blive første etape i Generationernes by, en ny lille bydel med daginstitution og sundhedshus.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Samtlige kontorer i det tidligere Jobcenter på Darumvej er i øjeblikket fuldt besat med ca. 60 medarbejdere fra Det Faglige Hus og organisationens forsikringsagentur, men det er kun et spørgsmål om tid, før gravemaskiner rykker ind på en del af grunden.

”Vi købte Jobcenter og siden den tidligere Aldi-forretning med henblik på et ejendomsprojekt a la dét, som vi har sat i gang i Teglværkskvarteret, og det er jo alletiders, at der allerede nu er bud efter nogle af de 19.000 kvadratmeter, som vi råder over. Området ligger jo også tæt på rekreative arealer, indkøbsmuligheder, skole og kirke, og samtidig er man blot få meter fra en større indfaldsvej, når man skal til og fra arbejde, forklarer adm. direktør i Det Faglige Hus”, Brian Elsted Hansen.

Økonomiudvalget har indstillet til Esbjerg Byråd, at boligforeningen Ungdomsbo får kvoter til at opføre 50 familieboliger på arealet, og der pågår en tæt dialog mellem Ungdomsbo og Det Faglige Hus om dette.

Landsformand Johnny Nim oplyser, at Det Faglige Hus har fået udarbejdet skitser for et projekt for hele Jobcenter- og Aldigrunden med titlen Generationernes By. Bag skitserne står arkitektfirmaerne Effekt og Lolk, som også tegnede Teglværkskvarteret, og som Det Faglige Hus har rigtig gode erfaringer med.

”Når vi går ind i projekter som dette, er det for at sikre en god forrentning af medlemmernes penge. Vi skal ikke eje og udleje boliger, men blot opkøbe jord og udvikle attraktive projekter, som andre køber sig ind i, siger Johnny Nim.

Som navnet antyder, skal der i Generationernes By være plads til børn, voksne og ældre, og Brian Elsted Hansen peger på, at der meget gerne må være et mix af ejer- og lejeboliger. På sigt skal der opføres 300 boliger i området, og der vil til den tid være tale om en investering i omegnen af 700 millioner kr.

”Vi tilstræber ligeledes, at der ikke blot kommer boliger, men at der også opføres en daginstitution samt et sundhedshus med topmoderne faciliteter for praktiserende læger, men ex. også tandlæge, fysioterapi og fodpleje. Når dette bliver realiseret, vil det være oplagt, at der også opføres ældreboliger på en del af arealet”, siger Brian Elsted Hansen.

 

Team Esbjerg optakt

0

Magura Cisnadie i forstærket udgave skal overvindes.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Rumænske SC Magura Cisnadie omgærdes med stolthed i den lille by i Transsylvanien midt i landet, og holdet holder fast i en tredjeplads i den bedste liga, dog langt efter topklubberne Ramnicu Valcea og CSM Bucuresti. Men i den første sæson i EHF Cup har den godt fire år gamle klub haft det hårdt.

Søndag formiddag tager Magura Cisnadie i sin sidste hjemmekamp imod Team Esbjerg, en kamp mellem et pointløst bundhold og gruppe A’s tophold. Så enkelt ser den danske cheftræner, Jesper Jensen, ikke på kampen.

– Vi ved, at det ikke bliver en kamp som den første i Esbjerg. Cisnadie har fået flere spillere tilbage, og holdet førte over Storhamar efter 45 minutter. Men rumænerne har ikke den samme fysik og mulighed for at skifte ud som os, og vi skal holde tempoet og presse dem hele kampen. Det er en opgave, vi skal kunne klare, så vi er sikre på at kvalificere os til kvartfinalen, siger Jesper Jensen.

Magura Cisnadie havde ikke den montenegrinske skytte, Jasna Boljevic, på banen i Esbjerg, og meget af ansvaret lå på 35-årige Adriana Moldovans spinkle skuldre. Team Esbjerg vandt kampen med 41-18.

Præmissen er forholdsvis klar i Cisnadie. Et point vil være ensbetydende med kvalifikation til kvartfinalen i EHF Cup, idet Storhamar Håndball Elite og SG BBM Bietigheim mødes indbyrdes senere søndag og ikke begge vil kunne nå op på otte point med to spillerunder tilbage. Vinder Team Esbjerg, og Bietigheim får point i Hamar, er førstepladsen sikret inden den sidste kamp mod Storhamar i Blue Water Dokken næste søndag.

– En udfordring i Rumænien bliver, at vi ankommer ret sent lørdag og spiller tidligt rumænsk tid søndag. Derfor når vi kun at lave lette øvelser på hotellet ved ankomsten. Og så ved man aldrig, hvad der venter af dommere og publikum på udebane, siger Jesper Jensen.  

Afgangen mod Hamborg er kl. 7.00 lørdag morgen, og derfra hedder lufthavnene München og Sibiu inden busturen til Cisnadie, hvor byens indendørsarena har en kapacitet på 1.254 tilskuere.

Team Esbjergs trup er uændret i forhold til den seneste EHF Cup-kamp mod Bietigheim.

Team Esbjergs trup til kampen i EHF Cup, Gruppe A, mod SC Magura Cisnadie søndag den 3. februar kl. 11.30 (kl. 10.30 dansk tid) i Polyvant Hall Magura:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Frederik Bloch Münster

    0

    Konservativ, ung og lovende politiker med stærke rødder i Esbjerg. Frederik Bloch Münster stiller op til Folketingsvalg, og valgplakaterne er klar.
    Lyt med på podcasten og bliv klogere på, hvem Frederik er, og hvad han kæmper for.

    Esbjerg Energy vil vinde

    0

    Energy skal sikre årets første hjemmesejr, når Blue Fox kommer på besøg.

    Esbjerg Energy tager fredag klokken 19.00 imod Herning Blue Fox i Metal Ligaen på vestjydernes hjemmebane, Granly Hockey Arena, Hal 2.

    Foto: Yesbjerg / Adobe

    – Vi er nu næsten færdige med en atypisk januar måned, med masser af ”luft” i kampprogrammet. I december spillede vi så ofte, at det var en udfordring at træne så meget, som vi gerne ville. Det har vi så foreløbigt haft rig mulighed for i det nye år, forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

    – Men det betyder så, at vi er yderst velforberedte og sultne til Herning-kampen. Der er detaljer, som vi har ønsket at justere på. Det har vi haft mulighed for og gjort i de perioder, hvor vi ikke har spillet kampe. Så nu glæder vi os, og er helt klar til fredagens hjemmekamp mod Herning.

    Energys seneste kamp var den 22. januar, hvor esbjergenserne besejrede Herlev Eagles med 2-1 i Esbjerg.

    KRONBORG: Fantastisk resultat til Socialdemokratiet og DSU i forbindelse med skolevalget

    Den lokale socialdemokratiske folketingskandidat, Anders Kronborg, mener det er et rigtig godt rygstød frem mod et kommende folketingsvalg, at Socialdemokratiet er blevet det største parti blandt de unge i forbindelse med skolevalget 2019. Med 24,8 procent bliver Socialdemokratiet det største parti i Esbjerg Kommune. Det giver gejst frem mod folketingsvalget.

    Foto: Christina Simonia Straarup

    (arkivfoto fra de nye busruters åbning)

    – Det er en fornøjelse, at så mange unge kan diskutere synspunkter i en ordentlig og respektfuld tone. Ungdomspartierne er gået op i skolevalget med liv og sjæl, og deres håndtering og debattone skaber en enorm respekt om det ungdomspolitiske arbejde, siger Anders Kronborg, som er socialdemokratisk folketingskandidat i Esbjerg Bykreds.

    I Sydjylland har Socialdemokratiet fået et enormt flot valgresultat. Anders Kronborg roser indsatsen fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

    – Man kommer ikke sovende til et godt valgresultat. Man skal være velforberedte til debatterne, have forberedt en god kampagne og være tydelige i sine synspunkter. Jeg synes DSU har sat en stærk dagsorden til dette skolevalg, og det giver os en god indignation om, at de socialdemokratiske værdier vinder gehør blandt ungdommen, siger Anders Kronborg.

    Anders Kronborg synes især, at Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har været tydelige omkring klimaet og ulighedsspørgsmålet. Det støtter formanden i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Sydjylland op omkring.

    – Jeg synes DSU har været meget tydelige omkring en offensiv klimadagsorden. Det er en utrolig vigtig dagsorden, hvor flere vindmøller, flere elbiler og en løsning, der kan redde kloden, optager de unge, siger Mads Hvidbjerg Kristensen, som er formand for DSU i Sydjylland.

    Mads Hvidbjerg Kristensen tilføjer:

    – Og når vi i disse år ser, at uligheden stiger, så er det dejligt, at de unge vil en anden vej, for DSU har tidligt kommunikeret, at Socialdemokratiet vil et mere lige samfund med mere fællesskab, og hvor vi tager hånd om de svageste i samfundet.

    EfB lejer Carlo Holse ved FCK

    0

    Esbjerg fB lejer det 19-årige stortalent Carlo Holse ved F.C. København. Offensivspilleren har skrevet under på en lejeaftale, som løber for resten af sæsonen.

    Foto: Yesbjerg/Adobe

    EfB har nyt skyts klar til offensiven, idet 19-årige Carlo Holse tilknyttes EfB på en lejeaftale for resten af sæsonen. EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, ser frem til at gøre brug af Carlo Holse, der har sin foretrukne position på kanterne.

    – Det er en spændende tilgang, som er et godt match til vores trup. Vi har fulgt ham i flere år og kender ham derfor rigtig godt. Vi ser frem til at få glæde af Carlo i foråret og gøre brug af de åbenlyse kvaliteter, han har. Han er teknisk dygtig og en meget boldsikker spiller, som vil bidrage med kreativitet til vores offensiv. Yderligere, så har han et godt venstreben og et godt øje for sine medspillere, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

    Carlo Holse har 29 førsteholdskampe for F.C. København, heriblandt syv optrædener i UEFA Europa League. Han er også et velkendt ansigt i den rød-hvide landsholdstrøje, hvilket 28 U-landsholdskampe fastslår.

    Holse er fløjet direkte fra F.C. Københavns træningslejr i Dubai og er stødt til Esbjerg-truppen i Tyrkiet, hvor han træner med fra i morgen.  

     

    Sandra Toft træffer svært valg og søger ud i Europa

    0

    Den danske landsholdsmålvogter, Sandra Toft, forlader Team Esbjerg ved udgangen af denne sæson efter to år i klubben. Hun har udnyttet en option i sin kontrakt og har underskrevet en aftale med en europæisk topklub gældende for den nye sæson.

    Foto: Yesbjerg/Adobe

    – Det fremgår af min kontrakt med Team Esbjerg, at jeg kan købes fri, men det har været en enormt svær beslutning, og jeg har været i vildrede. På den ene side elsker jeg at være i klubben, og på den anden side er det tillokkende med et nyt udlandseventyr, siger Sandra Toft.

    Cheftræner Jesper Jensen betegner det som vildt ærgerligt, at Sandra Toft har valgt at skifte klub midt i en spændende opbygningsfase på vej mod nye mål.

    – Sandra er et stort håndboldnavn, og hun fylder meget i Team Esbjerg. Sandra har en vindermentalitet, som kun ganske få er i besiddelse af, og hun vil efterlade et tomrum som både målvogter og menneske, siger Jesper Jensen.

    Han har kendt til beslutningen i nogle dage og oplyser, at klubben allerede har en kandidatliste med yderst spændende emner til at afløse den karismatiske målvogter.

    – Det er store håndboldsko, der skal udfyldes, men vi bestræber os på at finde en målvogter på samme niveau – landsholdsklasse, siger Jesper Jensen.

    Sandra Toft, der har spillet 103 A-landskampe for Danmark, kom til Team Esbjerg i sommeren 2017 fra de daværende norske mestre, Larvik HK, hvor hun spillede i tre sæsoner. Forinden spillede hun i syv sæsoner i Team Tvis Holstebro, nu TTH Holstebro.

    Allerede i efteråret 2017 forlængede hun aftalen med Team Esbjerg til 2021, men med mulighed for at opsige samarbejdet efter to sæsoner i klubben.

    – Det kan blive et ”vi ses!”, for Team Esbjerg vil være i toppen blandt mine favoritklubber, når tiden i udlandet er forbi. Det er en klub, hvor man som spiller føler, at alt fungerer, en på samme tid professionel og varm klub, som en stor familie. Derfor har det være en vemodig beslutning, siger 29-årige Sandra Toft.

    Hendes mål med den foreløbig sidste tid i Team Esbjerg er meget simpelt: To titler, EHF Cup og DM – nu om muligt endnu mere end før.

    Svend, Knud og Valdemar

    0

    Figaros er tilbage med en hæsblæsende sjov modernisering af en klassiker

    Foto: Musikhuset

    Peter Fristrups farce Svend, Knud og Valdemar om kongemordet i Roskilde har holdt sig på repertoiret siden premieren i 1887 og har igennem alle årene fornøjet publikum. Især DR-udgaven fra Riddersalen i 1970 bliver sendt igen og igen og huskes og elskes af mange.

    Nu kaster Figaros og Den Ny Opera sig over denne perle og giver den en moderne makeover. Vi følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules.

    I den nye udgave tilføjes ekstra sangnumre fra både opera, operette og musical, og når Figaros tilsætter sin særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.

    Alle rollerne spilles af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller og sanger Kristian Jensen. Orkestret er Figaros faste husorkester OneBigMan Symphony Orchestra i skikkelse af pianist m.m. Allan Dahl Hansen.

    Tid: fredag den 1. februar kl. 19.30 og lørdag den 2. februar kl. 16.00

    Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

    Billetter: https://www.mhe.dk/program/svend-knud-og-valdemar/