Home Tags Easv

Tag: easv

Lasse har fundet fodfæste i skobranchen

0

Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen på EASV søgteLasse Højlund ind på top-up uddannelsen International Sales & Marketing samme sted for at blive klogere på, hvad han ville arbejde med i fremtiden. Efter et lærerigt praktikforløb hos den international skoproducent Ecco, er han efter eget udsagn landet i, det perfekte job som salgsbackup hos Sports Connection, der distribuerer skomærket Skechers til hele Norden.

Foto: EASV

Efter at have afsluttet sin markedsføringsøkonom-uddannelse på EASV i Esbjerg stod Lasse Højlund med to muligheder. Han kunne vælge at læse videre, eller han kunne gå direkte ud i erhvervslivet og finde sig et job. Han valgte det første og fortsattepå EASV og top-up uddannelsen International Sales & Marketing.

”Efter markedsføringsøkonom-uddannelsen var jeg ikke fast besluttet på, hvad jeg gerne ville bruge uddannelsen til. For mig handlede tiden på uddannelsen International Sales & Marketing derfor om at blive klogere på mig selv og finde ud af, hvilketfagområde og hvilken branche, som gav mest værdi for mig,” siger han. 

Et internationalt aspekt

En anden grund til, at Lasse Højlund valgte at starte på International Sales & Marketing var, at han udvide sin viden ogsine kompetencer indenfor international handel og markedsføring. Han besluttede sig forholdsvis hurtigt for, at hans praktikperiode skulle foregå i en international virksomhed og tøvede derfor hellerikke et sekund med at takke ja, da muligheden bød sig for at komme i praktik hos skoproducenten Ecco.

”Allerede til praktiksamtalen kunne jeg fornemme, atvirksomheden og den specifikke afdeling havde erfaring med praktikanter. De havde forberedt et særligt introforløb for praktikanter som mig, og det gjorde det supernemt at træde ind i afdelingen fra første dag. Noget som ellers kan være udfordrende som praktikant i en stor virksomhed,” fortæller Lasse Højlund.

Under sit praktikophold hos Ecco var han tilknyttet afdelingen Men’s Category Management, der fungerer som bindeleddetimellem markederne og produktdesign for at kunne sammensætte den optimale kollektion.

”Det var et lærerigt forløb hos Ecco, og det gav mig et indblik i det internationale aspekt, som jeg var på udkig efter. Jeg oplevede også udfordringerne ved at skal arbejde på tværs af forskellige afdelinger, lande og kulturer,” fortæller han og fortsætter:

”Samtidig oplevede jeg, at Ecco faktisk anvender mange af de samme projektstyringsværktøjer, som vi havde arbejdet med i undervisningen. På den måde havde jeg virkelig mulighed for at afprøve teorien i praksis, og det var spændende.”

 

Fra et skomærke til et andet

Nu har Lasse Højlund færdiggjort sin uddannelse på EASV, og selvom det ikke endte med et job hos praktikvirksomheden Ecco, er han blevet indenfor samme branche. Han arbejder i dag som salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg, der erdistributør af det amerikanske skomærke Skechers i Norden. Atdet lige er hos Sport Connection, han har fået job, er dog ikke helt tilfældigt.

”Jeg hørte om Sports Connection i forbindelse med mit første praktikforløb på markedsføringsøkonom-uddannelsen i håndboldklubben Team Esbjerg. Direktør og hovedaktionær i Sports Connection, Peter Jørgensen, er også medejer af Team Esbjerg, så det var den vej igennem jeg fik kendskab til virksomheden. Da jeg, kort tid før jeg afsluttede min uddannelse,så, at de søgte nye medarbejdere, tog jeg chancen og søgte en stilling hos dem. Det var godt nok et job i en hel anden afdeling, end jeg sidder i nu, men efter samtalen mente Sport Connection, at jeg ville egne mig bedre til mit nuværende job, og det må jeg give dem ret i. Jeg er landet i et job, der matcher mine personlige kvalifikationer og kompetencer helt perfekt,” fortæller Lasse Højlund.

Som salgsbackup for Skechers’ konceptbutikker i hele Norden og Nordtyskland er det Lasse Højlunds ansvar løbende at have fokus på butikkernes drift og lagerbeholdning for på den måde at sikre, at butikkerne hele tiden har de rigtige produkter på hylderne tilrette tid og i rette mængde. Her hjælper den kommercielleforståelse og de analytiske kompetencer, som uddannelsen har givet ham, meget.

BLÅ BOG

Lasse Højlund

Alder: 24 år

Bopæl: Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som markedsføringsøkonom og professionsbacheloren i International Sales & Marketing 

Job: Salgsbackup hos Sports Connection ApS i Esbjerg

Ny uddannelse har kickstartet en helt ny karriere for Amanda

Der er et stort spring fra servicebranchen til energibranchen, men 26-årige Amanda Urup Jensen har taget det alligevel.

Efter at have afsluttet serviceøkonom-uddannelsen på EASV i Esbjerg valgte hun at gå en lidt utraditionel vej og læse videre på top-up uddannelsen i International Sales & Marketing. Den har hun nu afsluttet og har fået job hos den internationale virksomhed Semco Maritime i Esbjerg.

Da Amanda Urup Jensen afsluttede sin uddannelse som serviceøkonom på EASV i Esbjerg sommeren 2020, kunne hun mærke på sig selv, at servicebranchen ikke var en branche, hun skulle arbejde i resten af sit liv. Derfor besluttede hun at skifte spor og søgte ind på professionsbachelor-uddannelsen i International Sales & Marketing, som ellers henvender sig mest til studerende med en baggrund som markedsføringsøkonom. 

”Jeg var ikke direkte kvalificeret til at blive optaget på International Sales & Marketing, så jeg ventede med spænding på,om jeg kom ind. Det gjorde jeg heldigvis,” fortæller hun og fortsætter:

Ingen erfaring med salg og marketing

”Jeg havde de seneste seks år arbejdet i servicebranchen og havde ingen erfaring med de fag og områder, jeg nu blev undervist i på International Sales & Marketing. Jeg gik derfor i gang med at søge alle de studiejobs i Esbjerg, der havde bare den mindste smule med salg og marketing at gøre.”

Amanda Urup Jensen blev tilbudt en stilling som Student Assistant i Procurement hos Semco Maritime. Og at det lige blev Semco Maritime, hun endte med at søge job hos, var ikke helt tilfældigt.

”På uddannelsen have vi på et tidspunkt en gæsteforelæser fra netop Semco Maritime inde i undervisningen. Det var her, jeg sådan rigtig fik øjnene op for virksomheden. Indtil da troede jeg udelukkende, at der arbejdede ingeniører og meget specialiserede faggrupper hos Semco Maritime, men jeg blev meget klogere efter den forelæsning, og det var det, der gjorde, at jeg søgte jobbet hos dem,” siger hun.

Studiejob bliver skiftet ud med fuldtidsjob

Oveni studiejobbet fik Amanda Urup Jensen også mulighed for at tage sit praktikforløb hos Semco Maritime og skrive sin afsluttende bacheloropgave i samarbejde med virksomheden. 

”Semco Maritime er en international ingeniør- og entreprenørvirksomhed inden for energisektoren. En meget kompleks branche, som jeg slet ikke havde noget kendskab til,inden jeg blev ansat. I en stor international virksomhed som Semco Maritime foregår alt på engelsk, så at skulle bruge et fremmedsprog og så ovenikøbet indenfor en branche med termer og begreber, jeg ikke kendte, var lige noget jeg skulle vænne mig til,” fortæller hun.

Alligevel har hun fra første dag følt sig velkommen hos SemcoMaritime, der gør meget ud af, at nye medarbejdere bliver godt etableret i virksomheden. Nu har det endda resulteret i, at hun har sagt ja til en stilling som Global Procurement Performance Leadhos virksomheden, som hun starter i få dage efter, at hun dimitterer fra EASV.

”Da jeg startede på uddannelsen International Sales & Marketingpå EASV håbede jeg, at uddannelsen ville give mig et godt springbræt til en helt ny verden udenfor servicebranchen, ogsamtidig klæde mig godt på til et fremtidigt job i en helt ny branche. Det må man sige, at uddannelsen har gjort, og jeg glæder mig til at starte min fremtidige karriere hos en virksomhed, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling,” siger Amanda Urup Jensen.

BLÅ BOG:

Navn: Amanda Urup Jensen

Alder: 26 år

Bopæl: Hjerting i Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som serviceøkonom og professionsbachelor i International Sales & Marketing

Praktikvirksomhed: Semco Maritime i Esbjerg

Foto: EASV