I denne podcast får jeg en snak med én af de frivillige i styregruppen for Stafet for livet, Vicky Andersen.
Tag: Dreyer
Mediedebat på TVSyd
Fremtiden og medierne var emnet ved et debatoplæg TVSyd inviterede til i Kolding. Jeg deltog med Yesbjerg, og det kan du høre mere om i denne podcast.
Panelet bestod af:
– MF Anni Matthiesen (V), Krogager
– MF Troels Ravn (S), Vejen
– Chefredaktør, Peter Orry, Jysk Fynske Medier, Esbjerg
– Redaktionschef, Søren Lindbjerg, DR Trekanten, Vejle
– Direktør, Betina Bendix, TVSyd, Kolding
– Studievært, Anders Køpke
Begreber du vil høre i debatten omkring medieforliget:
Public service,oplysende og ikke-kommerciel medievirksomhed, specielt inden for tv og radio, fx Danmarks Radio. Formålet er at sprede programmer ud til hele befolkningen af “alsidig, kulturel og oplysende art”, som det blev udtrykt allerede i den danske radiolov 1926.
I denne podcast taler jeg desuden med Anders Dreyer og Jakob Lungi fra EfB’s førstehold om den store hjemmebane sejr mod Nykøbing FC.
Vaart fortæller om fodbold, fremtid og familie
Rafael Van der Vaart har langt om længe skrevet kontrakt med EfB. Yesbjerg fik fornøjelsen af at stille topspilleren et par spørgsmål.
Se hele interviewet her:
EfB sælger Dreyer
EfB sælger Anders Dreyer til Premier League
Esbjergs talentfulde offensivspiller, Anders Dreyer, skifter til Premier League-klubben Brighton & Hove Albion FC.
23 mål i 48 førsteholdskampe er det blevet til for Anders Dreyer i Esbjerg-trøjen, hvilket bliver de sidste i denne omgang for det 20-årige stjerneskud fra Bramming. Han fortsætter karrieren i Brighton & Hove Albion FC, der spiller i den engelske Premier League.
Hovedpersonen har repræsenteret SFS-klubberne Bramming Boldklub og Ribe Boldklub inden han blev hentet til EfB i 2012, hvor han sidenhen har givet prøver på sit enorme potentiale og udviklet sig til en topspiller. Det viste han i sidste sæson i NordicBet Ligaen som topscorer med 18 mål samt hattricket i Playoff-kampen mod Silkeborg IF, der sendte EfB tilbage i Superligaen. Her har Anders Dreyer fortsat holdt niveauet og været en konstant trussel for modstanderne i de seneste fire Superligakampe, som han krydrede med et mål i lørdags.
EfB’s adm. direktør, Brian Knudsen, er på vegne af EfB stolt over arbejdet fra ungdomssiden og frem til nu, der resulterer i et direkte salg til en af verdens største ligaer, Premier League.
-Det er selvfølgelig altid med et blødende hjerte, at sige farvel til en af vores spillere. Men det er en del af vores strategi, at vi skal udvikle egne spillere og gøre dem klar til det næste step i karrieren. Derfor er disse salg nødvendige og afgørende, så vi fortsat kan udvikle spillere som Anders og vi er stolte af, at store europæiske ligaer har rettet opmærksomheden mod ham. Det er en stor dag for Anders og Esbjerg fB og det er endnu et blåstempel til det arbejde, der bliver udført helt tilbage fra SFS-samarbejdet og frem til førsteholdet. Samtidig vil vi takke Anders for den store indsats gennem de mange år for EfB og for den professionelle tilgang han har vist i forløbet. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden og vi vil selvfølgelig følge hans karriere på afstand, siger Brian Knudsen.
Anders Dreyer glæder sig over skiftet, som er en drøm der går i opfyldelse for den unge komet.
– Det er super spændende og det er virkelig en drøm, der går i opfyldelse for mig, at jeg nu er Brighton-spiller og skal spille i Premier League. Jeg glæder mig til at komme i gang og møde spillerne og staben omkring klubben. Det er svært at forstå lige nu, men jeg glæder mig helt vildt, fortæller Dreyer, der kun har gode ting at sige om Esbjerg fB.
– Jeg har haft mange gode år i Esbjerg og har altid haft det godt her, hvilket jeg aldrig vil glemme. Jeg har kun gode ting at sige om klubben og sådan vil det fortsætte, for det er stadig min klub. Specielt fansene skal have tak for deres støtte, de har været fantastiske. De har virkelig været de bedste, slutter Anders Dreyer om skiftet til Brighton & Hove Albion FC.
EfB vinder stort på hjemmebane
EfB sikrer sig 3 point mod Nykøbing FC med en stor 5-2 sejr på hjemmebane i dag.
Det sætter EfB på en 5. plads i Nordic Bet Ligaen med samlet 37 point.
Adrian Petre var dagens helt store helt i skysovs og blev da også kåret til kampens spiller.
Du kan høre mere til spillernes reaktioner på kampen i denne uges fredagspodcast.












En EfBtræning på hybridgræs
Der trænes grundigt op til næste hjemmekamp i NordicBet ligaen, hvor EfB søndag tager imod Vendsyssel FF.
Billederne viser bl.a. en koncentreret Nicu Carnat, Dreyer, Lund og så vækker ny klipning til Budu Zivzivadze stor misundelse 🙂





