Home Tags Dkpol

Tag: dkpol

Fælles læserbrev

0

Læserbrev af:

Diana Mose Olsen, SF, Formand for Børn og Familieudvalget

Susanne Dyreborg, DF, Viceborgmester og medlem af Børn og Familieudvalget

Anne Marie Geisler Andersen, R, medlem af Børn og Familieudvalget

Mussa Utto, S, medlem af Børn og Familieudvalget

May-Britt Andrea Andersen, C, Formand for Kultur og Fritidsudvalget

Kenneth Nielsen, Formand for Esbjerg Lærerforening

I Esbjerg Kommune har vi en lang tradition for et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem Børn & Familieudvalget, Skoleadministrationen og Esbjerg Lærerforening. Det har efter lockouten ikke været nemt at genetablere dette samarbejde, da der var en del sår at hele; men parterne har udvist vilje til at finde en løsning, der er til gavn for elever, ansatte og forældre under de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, der er til stede.

Samarbejdet har udmøntet sig i en række aftaler, som vi ønsker at vedligeholde og udbygge. Samarbejdet er også gældende for Esbjerg Kommunes pædagogiske udvikling. Esbjerg Kommunes skolevæsen er på den måde karakteriseret af en samarbejdskultur, som vi frygter kan udfordres unødigt ved en konflikt i forbindelse med OK-18.

Derfor opfordrer vi Kommunernes Landsforening til i samarbejde med Danmarks Lærerforening at søge en løsning på de uoverensstemmelser, der skiller parterne.

Brugerbetaling på tolkebistand

0

LÆSERBREV

Jeg vil hermed gerne hilse den nye finanslov velkommen med indførelse af brugerbetaling på tolkebistand for personer, der har boet i Danmark mere end 3 år.

Tidligere har flygtninge haft ret til livslang skattefinanseret tolkebistand. I Region Syddanmark bruger vi årligt 50 millioner kroner på tolkebistand blot på sundhedsområdet. Dette beløb kunne lønne mange sygeplejersker.

Når flygtninge har boet 3 år i Danmark, må man forvente, at udlændinge, som ønsker det, kan tale dansk, og gøre sig forståelig hos lægen. Som læge syntes jeg reglen er fuld forsvarlig. Det er selvfølgelig  lægens ret, at kunne kræve brugerbetalt tolkeassistance, hvis patienten ikke kan gøre sig forståelig.

I dag inkluderes flygtninge i integrationens projekter med gratis sprogundervisningen samtidig med de modtager integrationsydelse. Imidlertid udebliver 30-40 % af alle invandrere fra sprogundervisningen. Brugerbetaling vil øge incitamentet for læring af dansk. Fødsler og barselsorlov bør ikke fristille kvinder fra den nye 3 årsreglen. Det er jo især indvandre kvinder fra ikkevestlige lande med mange fødsler, der halter bagefter i beskæftigelsestatistikkerne.

Marianne Mørk Mathiesen
Læge og Medlem af Regionsrådet Syddanmark