Home Tags DBU

Tag: DBU

Flere piger skal spille fodbold

Esbjerg Kommune sætter sammen med DBU fokus på at styrke pigefodbold i hele kommunen. Et nyt koncept – Playmakers inspired by Disney – skal gennem sjov, glæde og boldleg motivere piger i alderen fem til otte år til at være aktive og få næste generation af piger ind i fodboldklubberne. Tarp Boldklub inviterer som den første klub i Esbjerg alle interesserede piger fra fem til otte år til at afprøve den nye og innovative træningsform, som starter den 28. april.Sjov, glæde og boldleg skal få flere piger til at snøre skoene og begynde til fodbold. Foto: DBU.

Flere piger i hele kommunen skal motiveres til at se det sjove i regelmæssig fysisk træning og fodbold. Det er baggrunden for det nye koncept, Playmakers inspired by Disney, som nu rulles ud i Esbjerg Kommune. Konceptet skaber rammerne for en innovativ introduktion til fodbold for piger i alderen fem til otte år, og det sker igennem leg og historiefortælling.

Playmakers bruger en historiefortællingstilgang med de meget elskede Disney-universer som afsæt for træningen. Kombinationen af legende fodboldøvelser og historiefortællinger giver pigerne sjove og unikke oplevelser, som kan blive startskuddet til et fodboldeventyr, hvor fodbolden vil bidrage med en masse magiske øjeblikke.

Sjov, glæde og boldleg 
I de første sessioner har playmakers fokus på at opbygge pigernes færdigheder i forhold til deres motorik, tilskynde til kreativ tænkning og styrke kommunikationen med deres holdkammerater. I de senere sessioner introduceres pigerne til grundlæggende fodboldfærdigheder, men hele vejen igennem programmet er det sjov, glæde og boldleg, der er i fokus.

– Fodbold giver god motion og skaber stærke fællesskaber. Derfor vil vi gerne medvirke til at udbrede fodbold som en sport, der appellerer til begge køn. Med konceptet Playmakers inspired by Disney bliver der skabt nye foreningstilbud og samarbejder, der baner vej for at tiltrække og fastholde flere piger i fodboldklubberne. Jeg vil gerne sige en stor tak til Tarp Boldklub, der har valgt at gå foran og på denne måde forsøge at styrke pigefodbold, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Tarp Boldklub går forrest
Tarp Boldklub inviterer som den første klub i Esbjerg alle interesserede piger fra fem til otte år til at afprøve den nye og innovative træningsform. Et Playmakers-forløb strækker sig over otte til ti træningssessioner, som foregår ugentligt ved Tarp Boldklub, Bryndumvej 16, 6715 Esbjerg N. Første gang er onsdag den 28. april kl. 16.30.

– Playmakers er for piger i alderen fem til otte år uanset niveau og fodboldviden, så længe pigerne har lyst til at udforske og opleve et fodboldeventyr, fortæller formand for Tarp Boldklub, Camilla Hansen, og hun uddyber:

– Når vi vælger at være vært for Playmakers, er det fordi, vi gerne vil have flere piger til at forelske sig i fodbold for at gøre dem sundere, mere selvsikre, skabe venskaber og lære dem livsfærdigheder. Alle er velkomne, og hvis man vil deltage, skal man bare kontakte os.

Playmakers inspired by Disney er det første europæiske UEFA-græsrodsprogram for piger. Danmark er blandt de 16 europæiske lande, der over de næste to et halvt år vil skabe resultater og vækst i pigefodbolden.

– Vi synes, det er fantastisk, at UEFA, Disney og DBU samarbejder om det første internationale græsrodsprogram for piger. Det appellerer meget bredere og vil motivere mange nye piger til at snøre skoene og begynde til fodbold. Det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om, og vi håber at se mange piger til vores første Playmaker-afvikling, slutter Camilla Hansen.

Sjov, glæde og boldleg skal få flere piger til at snøre skoene og begynde til fodbold.

Foto: DBU

DBU, DBU Jylland og Esbjerg Kommune underskriver velfærdsalliance om fodbold

I dag, onsdag den 15. januar, kl. 16.40 underskriver DBU, DBU Jylland og Esbjerg Kommune en fælles velfærdsalliance, som skal få flere borgere i Esbjerg Kommune til at være fysisk aktive og dyrke motionsfodbold.

Velfærdsalliancen gælder fra 2020 til 2023, og i de fire år vil parterne sammen med lokale fodboldklubber arbejde for at udvikle og gennemføre en række fodboldindsatser i kommunen.

Underskrivelsen markeres med taler af borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune, og formand for DBU Jesper Møller m.fl. Piger fra Ribe Boldklubs U16-liga 1 vil samtidig træne på kunstgræsbanen ved Ribe Boldklub, Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe.

EM-forberedelse mod England i Esbjerg

0

Det danske U21-landshold møder den 20. november England på Blue Water Arena i Esbjerg som led i de første forberedelser frem mod EM, der spilles næste sommer i Italien og San Marino. Kampen bliver til i et samarbejde mellem DBU, EfB og Esbjerg Kommune. 

De danskeU21-talenter, der i oktober sikrede sig en EM-billet for tredje gang i træk,kommer ikke til at hvile på laurbærrene.

Allerede inovember venter nemlig de to stærke nationer Spanien og England, når NielsFrederiksens tropper tager hul på EM-forberedelserne frem mod slutrunden, derspilles i Italien & San Marino fra 16.- 31. juni.

De ungedanske talenter møder altså Spanien ude den 14. november og England hjemme den20. november. EfB og Esbjerg Kommune samarbejder med DBU om værtsskabet forkampen. 

“England er jo en stærk modstander, der altid stiller med rigtig meget fart og rigtig meget fysik. Holdet her er U20-verdensmestre og det er en kamp, hvor vi skal ramme vores topniveau for at få et resultat. Det er jeg ikke i tvivl om – og det så vi jo også sidst vi mødte englænderne forud for EM. Så jeg er glad for,vi kan give danskerne sådan en kamp på hjemmebane,” siger
Niels Frederiksen

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup fra kampen mod Randers 22/4-2014

Niels Frederiksen vender tilbage til Blue Water Arena med kampen mod England sammen med tre af de danske spillere Anders Dreyer, Philip Billing og Daniel Iversen, der ligesom landstræneren har en fortid i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

“Blue Water Arena er jo et fantastisk fodboldstadion og kan skabe en fantastisk stemning. Jeg havde nogle fantastiske oplevelser i Esbjerg. Og så er det jo en stor fodboldby, så jeg håber, at vi vil se rigtig mange esbjergensere på stadion og se nogle af de bedste U21-talenter i Europa,” 

Niels FrederiksenOgså iEsbjerg ser man frem til at lægge hjemmebane til de danske U21-talentersforberedelse frem mod slutrunden næste sommer:

“Hele kommunen er klar at fungere som vært og dermed levere den bedst mulige hjemmebane for det danske U21-hold. Esbjerg er en by med stolte traditioner både i forhold til fodbold og talent udvikling, og mange vil se frem til at opleve et brag af en kamp med de unge talenter på Blue Water Arena. Selvom vi er vant til blå og hvide farver på stadion, så er de røde og hvide farver meget velkomne,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

HvemDanmark skal møde til selve EM-slutrunden afgøres ved lodtrækning i Bologna den23. november.Informationer om billettertil den kommende U21-landskamp i Esbjerg vil blive offentliggjort påU21-landsholdets Facebook-side snarest.

Esbjerg stiller ingen spillere til det alternative landshold

0

Sådan kan DBUs udmelding med det alternative landshold lige nu forståes. DBU holder nu kl. 19.00 live pressemøde omkring det alternative landshold som primært består af 2. divisionsspillere.

Foto: Christina Simonia Straarup

2. divisionsholdet Avarta stiller med to spillere.

John Faxe Jensen bliver den nye landstræner, mens Åge Hareide er sendt hjem på ferie.

Jeg ved ikke om nogle af spillerne er blevet kontaktet. Jeg har i går udleveret skrivelsen fra DBU til de danske spillere og selvfølgelig ladet det være optil dem, hvorvidt de ville reagere eller ej, siger adm. Direktør i EfB Brian Bo Knudsen i dag til Yesbjerg.