Home Tags Darum

Tag: darum

Darum Børneby får ny leder

0

Nu er der sat navn på den kommende skoleleder for Darum Børneby. Henrik Fribæk kommer fra en stilling som pædagogisk leder på Fourfeldtskolen Bohr i Esbjerg, og med sig til Darum Børneby tager han 20 års erfaring fra skoleverdenen.

Foto: privat

Den 1. december tiltræder Henrik Fribæk som skoleleder for Darum Børneby.

I oktober blev den tidligere skoleleder for Darum Børneby, Daniel Hald, ansat til at stå i spidsen for Cosmosskolen. Det blev startskuddet til en proces, der skulle munde ud i en ansættelse af en ny skoleleder for Darum Børneby.

I dag er personalet på både Fourfeldtskolen Bohr og Darum Børneby blevet orienteret om, at pædagogisk leder, Henrik Fribæk, fra den 1. december skal stå i spidsen for Darum Børneby.

Henrik Fribæk blev uddannet som folkeskolelærer fra Ribe Statsseminarium i 2002. Udover at have undervist i folkeskolen har Henrik Fribæk også fungeret som UU-vejleder på Spangsbjergskolen og Fourfeldtskolen for derefter at blive underviser og studievejleder på Rybners EUD/HG. Ledererfaringen har Henrik Fribæk med sig fra en stilling som viceskoleleder af Børne og Ungeuniverset i Hejnsvig og senest som pædagogisk leder på Fourfeldtskolen Bohr. I 2020 underbyggede Henrik Fribæk ledererfaringen med en diplomuddannelse i ledelse.

Skoleleder med fokus på den røde tråd

Skolechef Morten Mærsk Schmidt glæder sig over, at der var flere meget kvalificerede ansøgere til skolelederstillingen for Darum Børneby og sammen med et enigt ansættelsesudvalg er han meget tilfreds med at kunne tilbyde lederjobbet til en så kvalificeret og erfaren kandidat som Henrik.

”Darum Børneby samler børnehave, skole, SKO og klub i ét univers. Det stiller store krav til skolelederen i forhold til et lokalt ønske om en rød tråd, der samler tilbuddene i børnebyen i et tæt samspil med lokalsamfundet i Darum. I Henrik Fribæk fandt ansættelsesudvalget en kandidat, som værdsætter fællesskabet og det gode samarbejde og som har de menneskelige egenskaber, som vi mener, der skal til for at blive en god skoleleder for Darum Børneby – og i Esbjerg Skolevæsen”, uddyber Morten Mærsk Schmidt.

Henrik Fribæk glæder sig til at skulle stå i spidsen for Darum Børneby.

”I Darum Børneby ser jeg en unik mulighed for at arbejde nærværende og lokalt som leder, og få lov til at bidrage til børnebyens fortsatte positive udvikling. Børnebyens samlede fokus på og målsætning om en høj grad af trivsel blandt elever og personalet matcher godt med mine prioriteringer. Jeg glæder mig til at bidrage positivt bl.a. til den spændende proces omkring den projektbaserede undervisning, der udspringer af frihedsforsøget og ikke mindst det videre arbejde omkring skolens fortsatte vigtige rolle og betydning i Darum”, siger Henrik Fribæk om forventningerne til skolelederjobbet.

Privat bor Henrik Fribæk i Esbjerg med sin hustru og tre sønner.

Mød Darum Børnebys nye leder

Darum Børneby har ansat Daniel Hald som leder, og han fortsætter dermed i den stilling, hvor han har været konstitueret siden foråret. Børnebyen er glad for at bygge videre på det gode samarbejde og udviklingen af en af lokalsamfundets hjørnesten.

Daniel Hald har siden foråret været konstitueret leder af Darum Børneby og er nu blevet fastansat i jobbet. Foto: Darum Børneby
Daniel Hald har siden foråret været konstitueret leder af Darum Børneby og er nu blevet fastansat i jobbet. Foto: Darum Børneby

Siden foråret 2021 har Daniel Hald været konstitueret leder af Darum Børneby, og det har været så godt et match, at børnebyen i processen med at finde en ny leder har peget på Daniel Hald.

”Bestyrelsen har fra første dag haft et godt samarbejde med Daniel, og vi er meget glade for, at han har valgt at søge stillingen som leder af Darum Børneby. Hans erfaring og kompetencer som leder passer virkelig godt til Darum Børneby, og vi glæder os over den udvikling, Daniel har været med til at sætte i gang,” siger bestyrelsesformand Lene Baekdal.

Det betyder, at Daniel Hald sammen med Darum Børnebys ansatte og bestyrelse nu fortsætter arbejdet med at skabe gode rammer for lokalsamfundets børn. Darum Børneby er den eneste af sin slags i Esbjerg Kommune, og børnebyen lægger særlig stor vægt på helhed og sammenhæng i børnenes opvækst, så familierne oplever en rød tråd mellem børnehave, skole, SFO og klub.

Kompetencer i spil

Før Daniel Hald blev leder af Darum Børneby, var han pædagogisk leder på Kvaglundskolen Signatur, og områdechefen for Kultur & Skole, Ulla Visbech, ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.

”Jeg er rigtig glad for at få Daniel Hald med i kredsen af skoleledere. Fra sin tid som pædagogisk leder på Kvaglundskolen Signatur tager Daniel stor erfaring i ledelse og skoleudvikling med sig, og de kompetencer er allerede sat i spil i Darum Børneby. Her er jeg sikker på, at Daniel sammen med et stærkt lokalt hold kan spille positivt ind i fællesskabet omkring børnebyen,” siger Ulla Visbech.

Som skoleleder er Daniel Hald faldet godt til i Darum Børneby, og han glæder sig til at bygge videre på det arbejde, han har været en del af siden foråret.

”Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med personalet og forældrene i Darum Børneby. Darum Børneby er en central del af Darum, og det ser jeg frem styrke og videreudvikle til gavn for alle i Darum,” siger Daniel Hald.