Home Tags Borger

Tag: borger

Flaskefuskere sigtet for bedrageri

0

2 kvinder på 31 og 26 år forsøgte sig som bedragere i et supermarked i Esbjerg.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Ved flaskeautomaten satte de en snor i en flaske og trak den frem og tilbage for at få pantpenge for den flere gange.

De havde lavet samme nummer i forgårs, og i dag gik den ikke længere.

Begge er sigtet for bedrageri. #politidk

Vidner til to gerningsmænds flugt i det centrale Esbjerg torsdag aften søges

0

50-årig mand blev udsat for et voldeligt overfald i lejlighed i Nørregade, nu søger politiet hjælp i offentligheden for at finde de 2 gerningsmænd.

Foto: Yesbjerg/Adobe

En 50-årig mand var i går torsdag klokken 23.34 udsat for et voldeligt overfald i sin lejlighed i Nørregade i Esbjerg tæt på Jernbanegade. Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner i sagen.

To mænd opsøgte den 50-årige i lejligheden. Han blev slået og har fået skader, der kræver hospitalsindlæggelse. De to mænd forsvandt med et par ting af mindre værdi. De løb ad Nørregade mod Jernbanegade og er sidst set i krydset Østergade/Nørregade i retning mod Jernbanegade.

De to mænd beskrives som:

A: 

Ca. 180 cm høj og almindelig af bygning.

Iført sort tøj og formentlig sort dynejakke.

B:

Ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Iført sort tøj og en jakke, hvor noget af den muligvis var lysegrønt eller gult.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med alle, der muligvis har set de to mænd enten før eller efter overfaldet. Man kan ringe på telefon 114.

Vidner til to gerningsmænds flugt i det centrale Esbjerg torsdag aften søges

0

50-årig mand blev udsat for et voldeligt overfald i lejlighed i Nørregade, nu søger politiet hjælp i offentligheden for at finde de 2 gerningsmænd.

Foto: Yesbjerg/Adobe

En 50-årig mand var i går torsdag klokken 23.34 udsat for et voldeligt overfald i sin lejlighed i Nørregade i Esbjerg tæt på Jernbanegade. Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner i sagen.

To mænd opsøgte den 50-årige i lejligheden. Han blev slået og har fået skader, der kræver hospitalsindlæggelse. De to mænd forsvandt med et par ting af mindre værdi. De løb ad Nørregade mod Jernbanegade og er sidst set i krydset Østergade/Nørregade i retning mod Jernbanegade.

De to mænd beskrives som:

A: 

Ca. 180 cm høj og almindelig af bygning.

Iført sort tøj og formentlig sort dynejakke.

B:

Ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Iført sort tøj og en jakke, hvor noget af den muligvis var lysegrønt eller gult.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne tale med alle, der muligvis har set de to mænd enten før eller efter overfaldet. Man kan ringe på telefon 114.

Next Step Challenge går egne veje

0

SE Next Step trekløveret Lisbeth Valther, Noor Meng og Søren Røn, har pr. 1. januar 2019 købt SE Next Step ud af SE og fortsætter nu virksomheden under navnet Next Step Challenge.

Foto: Next Step Challenge

De tre, som til dagligt har udgjort ledelsen i SE Next Step, ser store muligheder for at kunne gøre en forskel for virksomheder, der ønsker at vækste. Next Step Challenge tilbyder med udgangspunkt i FN’s verdensmål, at hjælpe virksomheder med at transformere forretningen og få udløst deres vækstpotentiale. Next Step Challenge driver blandt andet tre af 12 danske Scale-Up Denmark elitetræningscentre for vækstvirksomheder. Virksomheden fortsætter sine aktiviteter og ser frem til at tilføje yderligere tiltag i fremtiden.

– Vi ønsker at bygge på vores viden som specialister i vækst og derfor er det et helt naturligt step for os, at vi nu løsriver os helt fra SE og skaber vores egen forretning, der ikke knytter sig til én bestemt branche eller én bestemt samarbejdspartner. SE har været et solidt fundament for Next Step Challenge i de tidlige år, men vi har også kunnet se en udvikling, hvor vi i stigende grad har finansieret os selv og med programforløb inden for områder, hvor SE ikke naturligt har et forretningsben. Som samlet team glæder vi os nu derfor også til at kunne udnytte de muligheder for vækst, der er i Danmark. Med den erfaring vi har opbygget igennem de seneste 6 år, er vi ikke i tvivl om, at vi kan gøre en forskel – lokalt, regionalt og nationalt, siger Lisbeth Valther, CEO, Next Step Challenge.

SE Next Step har siden 2013 drevet vækstprogrammet Next Step Challenge, hvor små og mellemstore virksomheder kan få sparring til at udarbejde en 5-årig strategiplan og dermed sikre en valideret plan for deres transformation til at skabe øget omsætning og flere arbejdspladser. Siden da har 76 virksomheder fra hele verden deltaget i programmet og d. 9. januar starter et nyt programforløb op med 25 virksomheder, der kigger ind i et 5 måneders fokuseret og intenst forretningsudviklingsforløb.

Da SE etablerede vækstprogrammet, var der et særligt fokus på, at de mindre virksomheder i tæt samarbejde med SE skulle skabe merværdi af den digitale infrastruktur i SE’s forsyningsområde. Men de resultater som Next Step Challenge skabte, inspirerede Regionerne til at etablere ’Scale-Up Denmark’ som et nationalt erhvervsfremmeinitiativ. Siden 2016 har Next Step Challenge derfor været drevet som en del af Scale-Up Denmark. Nu er tiden så kommet, hvor Next Step Challenge tager det fulde skridt og bliver 100% uafhængige af SE.

– Vi har født noget godt med SE Next Step. Der var noget rigtigt for os i at stimulere regional vækst og innovation i forhold til vores DNA. Next Step er gået fra at være et Esbjerg-projekt til et landsdækkende projekt, derfor er tiden er inde nu til at give videre. Vi har været fødselshjælpere og det er positivt, at projektet er lykkedes og blevet internationalt anerkendt. Det er lykkedes at skabe et innovativt miljø som globale virksomheder har lyst til at være en del af. Og vi kan kun kippe med flaget for, at det nu er vores eget ledelsesteam, der tager over, lyder det fra Niels Duedahl, CEO, SE-koncernen.

Next Step Challenge skaber et særligt samarbejde mellem store etablerede virksomheder og SMV’ere i Advisory Boards for de mindre virksomheder. Her bidrager de etablerede virksomheder bl.a. med deres industrividen og kan dermed understøtte en validering af de mindre virksomheders strategi for de kommende år. De mindre virksomheder kan til gengæld inspirere de store virksomheder, f.eks. i deres agilitet, den måde de arbejder med deres kunder eller helt nye forretningsmodeller for afsætning af deres produkt/service.

– Vores fokus for forretningen er at tilbyde virksomheder, der arbejder inden for FN’s verdensmål, hjælp til at transformere deres virksomhed til en højvækstvirksomhed. Særligt fokus har de virksomheder, der arbejder inden for at støtte den grønne omstilling og fremme innovation, digitalisering og bæredygtig infrastruktur”, fortæller Noor Meng, CFO, Next Step Challenge.

 

Jeppe Schultz udlejes til FC Sydvest

0

EfB sender Jeppe Schultz på leje i 2. divisionsklubben FC Sydvest frem til sommer. Her skal det 20-årige forsvarstalent bygge videre på en god periode og forøge kampformen.

Foto: EfB

Jeppe Schultz er tilbage i EfB efter endt lejeophold hos Kolding IF, hvor forsvarsspilleren har haft en god periode træningsmæssigt efter et længere skadesforløb.  Nu sender EfB defensivspilleren på et nyt ophold i 2. divisionen frem til sommer.

FC Sydvest tilknytter nemlig talentet på en lejeaftale, hvor han skal fortsætte med at vokse og gro erfaring på seniorniveau.

– Jeppe har altid vist et stort potentiale på ungdomssiden og vi ved, han har nogle spændende kvaliteter, men nu handler det om, at han skal tage det næste skridt og få løftet sit spil. Vi har et godt samarbejde med FC Sydvest, hvor Hans Henrik Andreasen er cheftræner, så det er en rigtig god mulighed for alle parter. Vi er selvfølgelig alle interesserede i, at Jeppe får spillet mange kampe henover foråret, fortæller ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård.

Jeppe Schultz håber ligeledes, at han kan fortsætte den gode periode, få en masse minutter i benene og stå skarpere for enden af lejeopholdet.

– Det er altid spændende at prøve noget nyt og møde nye mennesker, så det ser jeg selvfølgelig frem til. Nu har jeg haft seks gode måneder uden skader og trænet godt, men jeg mangler at bygge på i forhold til kampformen, siger Schultz.

Næsbjerg-knægten er på kontrakt i EfB frem til sommeren 2020.

På billedet ses EfB’s ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård, Jeppe Schultz og Jørgen Kristensen, der er en del af FC Sydvests sportslige udvalg.

 

Team Esbjerg på pointjagt

0

Inden Bietigheim skal der hentes vigtige point i Aalborg.

De næste uger vil for Team Esbjerg veksle mellem vigtige opgør i EHF Cups gruppespil og kampe mod hold fra den nederste halvdel af HTH Ligaen, og den kombination kan mentalt være giftig nok.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Det med, at den næste kamp altid er den vigtigste, kan i perioder være lidt svært. Det kan vise sig, hvis nogle spillere ser på vigtigheden af EHF Cup-kampen mod Bietigheim på lørdag og på, at vores kommende modstander, EH Aalborg, ligger nederst i tabellen. Men kampen i Aalborg skal tages seriøst og spilles, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Afhængig af udviklingen i kampen onsdag aften kan det være, at flere spillere ikke får samme spilletid som normalt, men desto vigtigere er det at præstere, når man er på banen.

– Et godt eksempel er Estavana Polmans præstation i hjemmekampen mod det rumænske hold, Magura Cisnadie, hvor hun scorede fem mål på kort tid og derefter fik mulighed for at restituere sig til de næste kampe. Kampen i Aalborg skal vindes, og vi vil også gerne vaske pletten fra Storhamar af og vise, at vi spillemæssigt er, hvor vi skal være på nuværende tidspunkt. Vi vil arbejde med at få nogle grundspilsprincipper, for eksempel rytmen i angrebsspillet, til at fungere, hvad det ikke gjorde mod Storhamar, siger Jesper Jensen.

EH Aalborg har som ventet haft det svært i den første sæson i HTH Ligaen. Med tre point på sidstepladsen må holdet formentlig kæmpe med Ringkøbing Håndbold om at undgå direkte nedrykning. Holdet mistede inden denne sæson den norske profil, Siri Seglem, og syv andre spillere, og Esbjerg-pigen Anne Brinch-Nielsen og fem andre kom til.

Team Esbjerg møder lørdag kl. 13.00 i Blue Water Dokken SG BBM Bietigheim fra Tyskland i den tredje kamp i gruppe A i EHF Cup, og her er den foreløbige førsteplads på spil.

Men forinden gælder det ligakampen i Aalborg, hvor Team Esbjerg er uden Rut Jónsdóttir, der har problemer med den ene fod, som hun tidligere har døjet med. Holdet vandt det første opgør mod EH Aalborg med 34-25 i september i Blue Water Dokken.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod EH Aalborg onsdag den 16. januar kl. 19.30 i Nørresundby Idrætscenter:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Læserbrev af regionsrådspolitiker Marianne Mørk Matthiesen

0

REGIONSPOLITIKERE ER BLOT BUTIKSBESTYRERE.

Danmark er opdelt i 5 regioner med hvert sit regionsråd. Hvert regionsråd har 41 folkevalgte politikkere. Regionsrådets primære opgave er at administre sygehuse og det primære sundhedssystem. Men regionsrådspolitikere har ingen magt.

Det er folketinget, der beslutter, hvor stor et beløb regionen har til sin rådighed og hvilke opgaver der skal udføres. I princippet er regionspolitikere blot butiksbestyrere.

Det er da heller ikke regionspolitikerne, der skaber nytænkningen. For ca. et år siden beklagede jeg mig over, at jeg som regionspolitiker, ikke kunne få punkter og idéer på dagordenen i egne udvalg. Regionens næstformand gennem flere valgperioder stod på åben skærm og benægtede dette faktum. Reglen er efterfølgende ændret. Men næstformanden har åbentbart ikke på noget tidpunkt haft behov for at få et punkt på eget udvalgs dagorden.

I denne måned modtager han en ridderorden.

Luk du blot regionsrådet, Lars Løkke.

Ingen vil opdage det.

Store visioner for Esbjerg Lufthavn

0

Borgmester Jesper Frost Rasmussen har været på virksomhedsbesøg i Esbjerg Lufthavn. Her har han snakket med ansatte i lufthavnen og fået en rundvisning. Der blev også luftet visioner for fremtidens lufthavn og ville det ikke være dejligt, at kunne tage et charterfly direkte fra Esbjerg, i stedet for at skulle over den p.t. nærmeste lufthavn i Billund?

Borgmesteren udtaler således efter sit besøg: “Lufthavn spiller en helt afgørende rolle i forhold til både olie/gas- og vind-aktiviteterne i Nordsøen, men det er også en komplet lufthavn, som kan håndtere passagerfly – også de store. Derfor arbejdes der ihærdigt på at tiltrække mere flytrafik til lufthavnen, som både vil være til gavn for lokalområdet og for lufthavnens økonomi.”

Foto: Yesbjerg/Adobe

14 årig har sovet trygt på politigården

En 14-årig knægt faldt i søvn i toget og endte i Esbjerg – han skulle have være stået af på Fyn. Nu giver vi ham husly på politigården indtil hans fader afhenter ham. Der er sørget for lidt godt og varmt til knægten i ventetiden 🙂 Vagtchefen. #politidk

Foto: Yesbjerg/Adobe

14 årig har sovet trygt på politigården

En 14-årig knægt faldt i søvn i toget og endte i Esbjerg – han skulle have være stået af på Fyn. Nu giver vi ham husly på politigården indtil hans fader afhenter ham. Der er sørget for lidt godt og varmt til knægten i ventetiden 🙂 Vagtchefen. #politidk

Foto: Yesbjerg/Adobe