Home Tags AMU

Tag: AMU

0
Img 1536 1

Trafikskolen står klar: Vi skal redde AMU-kurserne lokalt

Efter den tragiske lukning af AMU-Vest står Esbjerg nu over for en udfordrende omstilling. Lukningen er et stort tab for byen, der har mistet en vigtig uddannelsesinstitution, som i årtier har været en central aktør inden for opkvalificering af arbejdsstyrken. Men midt i denne udfordring står Trafikskolen i Esbjerg klar til at tage stafetten op og sikre, at transportuddannelserne stadig forbliver en del af byens fremtid. ”Kursister der har været tilmeldt på AMU-Vest kan vi flytte videre til Trafikskolen. Samtidig vil dem der er i gang med et amu kursus også være velkommen, så hjælper vi dem færdig” fortæller Syrak Underbjerg, Direktør for Trafikskolen. 

Foto privat: Marianne Frahm, Syrak hUnderbjerg, Adis Abaz fra Trafikskolen

Trafikskolen træder ind som ledende aktør

Som en veletableret og erfaren aktør i Esbjergs uddannelsesmiljø har Trafikskolen allerede påbegyndt arbejdet med at overtage de transportrelaterede uddannelser, som AMU-Vest tidligere tilbød. Trafikskolen har blandt andet allerede startet ADR-kurser for farligt gods og arbejder nu tæt sammen med Rybners om at placere truck- og kranuddannelserne, så de også kan forblive lokalt forankrede.

“Det er uden tvivl en trist dag for Esbjerg, at vi har mistet AMU-Vest. Men som lokal uddannelsesinstitution føler vi et ansvar for at sikre, at transportuddannelserne ikke forsvinder fra byen, eller til udefrakommende. Vi er allerede godt i gang med at ligge de samme kurser ud, og vi vil gøre alt for, at Esbjergs borgere og virksomheder fortsat har adgang til transportkurser lokalt ved os,” siger Syrak Underbjerg, direktør ved Trafikskolen i Esbjerg.

ADR-kurserne er allerede i gang

Som en af de første tiltag har Trafikskolen lanceret kurser i transport af farligt gods (ADR). Disse kurser er essentielle for chauffører, der arbejder med transport af materialer som kemikalier og brændstoffer, og de udgør en vigtig del af den lokale transportbranche.

“Vi har sat turbo på at få ADR-kurserne op at køre. Efterspørgslen er stor, og vi ser allerede nu, at både virksomheder og individuelle chauffører er glade for, at de stadig kan tage disse kurser lokalt. Det sikrer, at vi ikke mister vigtige kompetencer i Esbjerg,” udtaler Mikael Falck, kommunikationsansvarlig ved Trafikskolen.

Samarbejde med Rybners

En lokal løsning for truck og kran
Trafikskolen står klar til at hjælpe Rybners med at finde de bedste løsninger for truck- og kranuddannelserne, som AMU-Vest tidligere har stået for. Planen er at sikre, at disse kurser fortsat kan udbydes lokalt, så virksomheder og borgere i Esbjerg ikke behøver at søge udenbys for at få den nødvendige opkvalificering.

“Vi har fortalt Rybners at vi er klar til at være en del af løsning, til at placere truck- og krankurser, så de både kan afholdes i optimale rammer og forblive i byen. Sammen står vi stærkt som lokale uddannelsesinstitutioner, og vi mener, det er vigtigt at vise, at Esbjerg har kapaciteten til at tage over,” siger Syrak Underbjerg.

Et stort tab, men en stærk fremtid

Lukningen af AMU-Vest er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at støtte lokale uddannelsesinstitutioner. Trafikskolen er fast besluttet på at sikre, at Esbjerg forbliver et stærkt center for transportuddannelser, og opfordrer til, at både virksomheder, jobcentre og a-kasser i området bakker op om den lokale indsats.

“Det er et kæmpe tab, at AMU-Vest er lukket. Men vi skal se fremad. Hvis vi som lokalsamfund står sammen og prioriterer det lokale, kan vi sikre, at Esbjerg fortsat har stærke uddannelsestilbud. Det kræver, at virksomhederne ser værdien i at sende deres medarbejdere på kurser her i byen, frem for at søge udenbys,” understreger Mikael Falck.

Fleksible kursustilbud og fast efteruddannelse
Som led i indsatsen for at opbygge et stærkt og fleksibelt uddannelsestilbud vil Trafikskolen fortsætte med at tilbyde den obligatoriske fem-dages efteruddannelse for chauffører. Med faste opstartsdatoer hver mandag og samtidig vil der være kurser i weekend og ferier, som sikrer skolen, at alle kursister kan finde et forløb, der passer ind i deres kalender.

“Vi ved, hvor vigtigt det er for både virksomheder og individuelle kursister, at der er fleksibilitet. Derfor tilbyder vi efteruddannelse på tidspunkter, der passer til alle. Det handler om at gøre det nemt og attraktivt at vælge det lokale,” forklarer Mikael Falck.

Et klart budskab

Trafikskolen står klar til fremtiden
Med en kombination af erfaring, engagement og stærke samarbejder er Trafikskolen klar til at tage ansvar for transportuddannelserne i Esbjerg. Skolen ser det som sin pligt at sikre, at byen ikke kun bevarer, men også styrker sine uddannelsesmuligheder inden for transport.

“Vi har været her i over 30 år, og vi er her for at blive. Trafikskolen er Esbjergs AMU center indenfor transport, og vi vil gøre alt for at sikre, at transportuddannelserne forbliver i byen, ved os. Sammen med vores samarbejdspartnere og med støtte fra virksomheder og borgere kan vi bygge en stærk fremtid for Esbjerg” slutter Syrak Underbjerg.

Kompetenceudvikling kan få SOSU-medarbejdere op i tid

0

Personalemangel på social- og sundhedsområdet kan afhjælpes gennem kompetenceudvikling. Det viser erfaringer fra Esbjerg Kommune.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Velfærden kommer under pres, hvis der ikke gøres noget ved manglen på ansatte på sundheds- og ældreområdet. Det slår kommunernes interesse- og medlemsorganisation, KL, fast i forbindelse med en ny handlingsplan for øget rekruttering i kommunerne af hænder til ældre- og sundhedssektoren. En af anbefalingerne fra KL er, at kommunerne skal arbejde med at få flere deltidsansatte til at gå op i arbejdstid, og det er noget, som Esbjerg Kommune allerede har rigtigt gode erfaringer med.

Ved at spørge medarbejdere, om de kunne have lyst til at gå op i tid, og ikke mindst gennem tilbud om kompetenceudvikling er det indtil videre lykkedes Esbjerg Kommune at få 109 deltidsansatte social- og sundhedsmedarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen permanent op i tid.

Flere hænder og bedre uddannet arbejdskraft

– I Esbjerg Kommune tager vi rekrutteringsudfordringerne på ældre- og sundhedsområdet alvorligt. Vi vil også i fremtiden kunne tilbyde borgere den hjælp, støtte og pleje, de har behov for. Derfor har vi målrettet arbejdet på at få flere medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet til at gå op i tid, blandt andet ved at tilbyde de ansatte mulighed for at gå op i tid og samtidig deltage i faglig relevant efteruddannelse, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Brug tre timer på efteruddannelse uden for din normale arbejdstid, og få samtidig løn for den tid, du går i skole. Sådan lyder tilbuddet, som foreløbigt over 150 medarbejdere har taget imod. Efteruddannelsen foregår i AMU-regi på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Indholdet er tilpasset den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling f.eks. inden for demens, farmakologi, medicinhåndtering og tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Efteruddannelsen er udgiftsneutral for kommunen, idet medarbejdernes løn i de timer, hvor de deltager i uddannelse, betales af midler fra godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Når efteruddannelsen er slut, er mange medarbejdere blevet så vante til det højere timetal, at de er parate til at gå permanent op i tid. Dermed sikres både flere hænder og endnu mere veluddannet personale på sundheds- og ældreområdet.