Home Tags 2018

Tag: 2018

The Tall Ships Races 2018

Tall Ships race på Esbjerg havn

Esbjerg havn er i disse dage fyldt med glade borgere, turister og matroser, som ivrigt kigger på skibe og nyder det gode vejr.

Yesbjerg har besøgt arrangementet for at bringe lidt af stemningen ud på nettet og det må siges at være en festlig opgave. De mange sejlskibe i havnen er et smukt syn og matrosernes sang fra de høje master bringer en helt enestående stemning til vores vestjydske hovedstad.

Her findes foruden de flotte skibe langs kajen, et hav af aktiviteter for både børn og voksne. For blot at nævne et fåtal; street dance, hoppeborge, beach volley, musik i stride strømme. Proviant er desuden heller ikke en manglevare. Der er sørget for alt, lige fra burgers og pandekager til lidt finere servering med kniv og gaffel, og naturligvis masser af kolde drikke.

Tag dig selv og familien med til Esbjerg havn én af de kommende dage – det er et besøg værd!

Fælles læserbrev

0

Læserbrev af:

Diana Mose Olsen, SF, Formand for Børn og Familieudvalget

Susanne Dyreborg, DF, Viceborgmester og medlem af Børn og Familieudvalget

Anne Marie Geisler Andersen, R, medlem af Børn og Familieudvalget

Mussa Utto, S, medlem af Børn og Familieudvalget

May-Britt Andrea Andersen, C, Formand for Kultur og Fritidsudvalget

Kenneth Nielsen, Formand for Esbjerg Lærerforening

I Esbjerg Kommune har vi en lang tradition for et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem Børn & Familieudvalget, Skoleadministrationen og Esbjerg Lærerforening. Det har efter lockouten ikke været nemt at genetablere dette samarbejde, da der var en del sår at hele; men parterne har udvist vilje til at finde en løsning, der er til gavn for elever, ansatte og forældre under de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, der er til stede.

Samarbejdet har udmøntet sig i en række aftaler, som vi ønsker at vedligeholde og udbygge. Samarbejdet er også gældende for Esbjerg Kommunes pædagogiske udvikling. Esbjerg Kommunes skolevæsen er på den måde karakteriseret af en samarbejdskultur, som vi frygter kan udfordres unødigt ved en konflikt i forbindelse med OK-18.

Derfor opfordrer vi Kommunernes Landsforening til i samarbejde med Danmarks Lærerforening at søge en løsning på de uoverensstemmelser, der skiller parterne.

Transferstatus for EfB

0

Transfervinduet januar 2018 blev for EfB en stille omgang med forholdsvis beskeden trafik i svingdøren.

Tilgang

Tim Hölscher, 22 år, skifter fra hollandske Go Ahead Eagles, hvor han har fået ophævet sin kontrakt.
Han er på kontrakt i EfB resten af sæsonen med option på forlængelse.

Ben Aziz Zagre, skifter fra Ajeb, Burkina Faso på lejeaftale med købsoption.

Afgang

Budu Zizivadze er udlejet Dinamo Tbilisi i georgierens hjemland med købsoption.

Marco Lund, 21 år, er solgt til OB

I ungdomsafdelingen har der på det seneste været et par spændende tilgange af meget talentfulde spillere fra ind- og udland. Det tegner godt for klubbens langsigtede planer omkring 2020-projektet, ligesom vinduet også for den nuværende 1. holds trup bekræfter strategien med vægt på egen avl, idet næsten halvdelen er under 23 år og af egen avl – talentmasse i det omfang, er der ikke ret mange klubber i Danmark, der kan matche.