Tobias Kippenberger om årets festival:
“Jeg vil gerne sige tak til de 25.000 gæster, som var med til at gøre den tredje udgave af Suset til en uforglemmelig fest. Upåagtet lørdagens lunefulde vejr holdt de både humøret og energien høj. Det har især været en fornøjelse at opleve publikum give Suset liv ud i alle kroge og hjørner af vores nye plads. Og så vil jeg gerne sige tusind tak til vores mange frivillige. Deres bidrag til Suset er fuldstændigt uvurderligt, og det er rørende at opleve, at så mange frivillige har lyst til at være med. Der skal selvfølgelig også lyde en kæmpe tak til alle medarbejdere, leverandører og artister, som har været med til at skabe denne helt særlige festival.”
Suset vender tilbage den 20.-21. august 2027på Esbjerg Havn og i Byparken. Et begrænset antal Afterburner-billetter er gået i salg nu og kan købes indtil søndag den 30. august kl. 23.59 – eller til udsolgt – via dette link: https://www.ticketmaster.dk/event/12958646?language=da-dk&brand=dk_livenation
Afterburner-billetter er almindelige partoutbilletter, som sælges i en begrænset periode til en lavere pris end både standard og under 25-partoutbilletter.


