Bakkeskolen har Danmarks bedste skole-Esports-hold inden for spillet CS2, det spil, som mange tidligere kendte som CS:GO. For anden gang i træk vandt et hold bestående af fem elever fra Bakkeskolens CS-linje skolemesterskaberne i Esport.

Holdet har siden efteråret deltaget i skolemesterskaberne, som fredag skulle afgøres i FINAL 8 i Fredericia Idrætscenter.

Her vandt holdet uden de store udfordringer både kvartfinalen, semifinalen og finalen. Holdet var så suverænt, at det vandt de to maps (runder) i finalen med 13-1 og 13-2.


CS2-holdet fra Bakkeskolen er et voldsomt stærkt og homogent hold, som i fællesskab har været i en vild Esportslig udvikling. Spillerne er hver især meget talentfulde, og to af disse spillere fortsætter jagten på en professionel Esportskarriere, da de i næste skoleår skal fortsætte deres skolegang på Danmarks førende CS2-efterskole.


Det var en meget stolt træner, Lasse Papsø Andersen, ”Twoodz”, der fredag aften fejrede trumfen sammen med holdet. ”Jeg har arbejdet med spillerne på holdet, siden de begyndte på CS-linjen. Jeg er imponeret over deres udvikling og seriøsitet. Jeg syntes i den grad, at de fortjener titlen som vinder af skolemesterskaberne,” siger Lasse og tilføjer: ”De er ikke alene nogle dygtige CS-spillere. De er også nogle rigtig gode drenge, som har et positivt fællesskab og som spreder enorm positiv energi omkring sig.”


Skoleleder på Bakkeskolen, Christian Varming, var ligeledes super begejstret over holdets præstation. ”Jeg vil gerne rose hele holdet for deres vedholdenhed og engagement. Der er ingen store resultater, der kommer af sig selv. I dag kan spillerne fejre guldet og dermed forsiden af medaljen. Jeg har kendt spillerne, siden de begyndte på skolens CS-linje i 7. klasse. Så jeg har set den store indsats, der gemmer sig på bagsiden af medaljen. Det er den, der har bragt dem så langt. Det er godt gået.”


Holdet består af Victor ”Palerider”, Storm ”Be1er”, Frederik ”Prism”, Viktor ”Wiktor” og Jan ”Mach272”. Alle fantastiske gode repræsentanter for Esporten.


Holdet havde taget klassekammeraterne med til dagens finalestævne, som på fornemste vis bakkede holdet op igennem hele finalestævnet.

Fotos Christian Varming

 

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply