Esbjerg fB kan præsentere Sancheev Manoharan som ny cheftræner på en tre-årig aftale frem til 2028, og den 38-årige dansker leder holdet på træningsbanen allerede mandag, hvor forberedelserne til den kommende sæson begynder.

Sancheev Manoharan står fra mandag i spidsen for førsteholdet i Esbjerg fB som ny cheftræner,

Foto:EfB

idet den 38-årige dansker netop har sat sin signatur på en aftale for de kommende tre sæsoner

og dermed frem til sommeren 2028.

På trods af sin relativt unge alder kommer Manoharan til EfB med stor erfaring, og har senest

været cheftræner for FK Haugesund i den bedste norske række, der er rangeret som den 11.

stærkeste i Europa mod Superligaen på 16.-pladsen.

I Haugesund, hvor Manoharan samlet set har arbejdet de seneste tre og et halvt år, har han tilmed

beskæftiget sig i rollen som Head of Coaching på akademiet, ligesom han før det gennem 10 år

har været tilknyttet AGF som blandt andet U17- og U19-cheftræner, og derfor har et stort fokus

på talentudvikling, hvilket er i tråd med EfB’s strategi.

Sportschef Sebastian Brydegaard fortæller, hvorfor valget er faldet på Sancheev Manoharan som

ny cheftræner for EfB:

– Vi har i vores ansættelsesproces tilladt os at være meget dybdegående for at sikre den rette

profil som cheftræner for EfB, og det har vi fået i Sancheev Manoharan, som vi er meget glade for

at kunne byde velkommen i klubben.

– Sancheev Manoharan har dokumenterede resultater i at udvikle yngre spillere og bringe dem

på seniorniveau, hvilket han har demonstreret i Eliteserien i Norge for Haugesund, der med en

meget ung gennemsnitsalder formåede at sikre overlevelse i begge de foregående sæsoner trods

svære betingelser.

– Samtidig har Sancheev Manoharan gennem hele forløbet imponeret med faglig indsigt,

topprofessionalisme, tydelig ledelsesstil og helt klare idéer til videreudvikling af vores spillestil

med høj intensitet og strukturel afklarethed via en metodisk og systematisk implementering på

træningsbanen.

For Sancheev Manoharan, der er under uddannelse til højest, mulige UEFA Pro-licens, har

projektet i EfB tiltalt ham, og han ser det som det perfekte match.

– Jeg er meget glad for at blive en del af EfB, og ser virkelig frem til at være med til at skrive det

næste kapitel i klubbens projekt, som er ambitiøst på alle leder og kanter. Det har jeg virkelig

mærket i de mange, gode snakke, jeg har haft med Sebastian Brydegaard og Allan L. Agerholm

samt formandsskabet i EfB, og det flugter med mine tanker og ambitioner.

– Det står som et pejlemærke, at vi i de kommende år skal bygge videre på vores fundament og

udvikle os sportsligt, og det skal blandt andet ske gennem en stærk præstationskultur. Det er

altafgørende, at vi som klub og som hold stiller krav til hinanden hver dag med henblik på et

højere formål om at skabe gode resultater.

– Nu og her handler det om at komme ind i dagligdagen og lære spillere, stab og øvrige

mennesker at kende, men selvom jeg først officielt begynder dags dato, lander jeg ikke

uforberedt. I processen, som har været grundig, har jeg haft tid til at sætte mig ind i mange

aspekter, og jeg glæder mig over at være med fra første fløjt, fortæller EfB’s nye cheftræner.

Fakta:

Navn: Sancheev Manoharan

Født: D. 30. juli 1986

Tidligere klubber: AGF, FK Haugesund

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply