SAL (Scandinavian Auto Logistics A/S) har haft fornøjelsen af besøg af 50 elever fra 5. klasse på Fanø Skole, for at inspirere og få inspiration i forbindelse med arbejdet omkring FN’s verdensmål.
Foto: SAL
Børnene fik over et par timer indgående kendskab til, hvordan SAL transporterer biler fra fabrikker rundt om i verden ud til de danske forhandlere og forbrugere.
SAL forklarede eleverne hvordan en effektiv udnyttelse afressourcer og fokus på grønne teknologier og processer er med til at skabe en miljømæssigt fornuftig infrastruktur.
”Børnene forstår problemstillingerne – de forstår, at det er en del af deres virkelighed”, siger Direktør Henrik Otto Jensen
Efter besøget skal klassen tilbage på skolen for at arbejde kreativt med bæredygtighed indenfor logistik af nye biler, og derigennemfå en bedre forståelse af FN’s verdensmål. Sammen med SAL har elevernes fokus været på verdensmål 9, der handler om den rolleindustri, innovation og infrastruktur spiller for en bæredygtig udvikling.
SALs samarbejde med klassen om FN’s verdensmål fortsætter
SAL fortsætter samarbejde med klassen, sparrer med den og giver feedback på dens kreative arbejde med konkrete ideer til at forstå og nå FN’s verdensmål for industri, innovation og infrastruktur.
SAL har delt deres viden og erfaringer med klassen og glæder sigtil at se resultatet af elevernes kreative arbejde.
”Vi giver den næste generation af forbrugere et eksempel på hvad bæredygtighed også kan være – – eksempelvis inden for transport”, siger Direktør Henrik Otto Jensen, og fortsætter ”Det er spændende at se spørgelysten hos børnene – hvorfor vi gør tingene som vi gør? Kan vi gøre noget anderledes?”
SALs samarbejde med klassen udspringer af et ønske om at støtte lokale projekter som Vervad og samtidig tage et medansvar for at klæde den kommende generation bedre på, til at forstå og arbejde FN’s verdensmål.
SAL modtager biler årligt omkring 60.000 nye biler fra Europa på Esbjerg Havn, med 155 skibsanløb i 2019. SAL som er miljøcertificeret efter ISO 14001:2015, har også fokus på at støtte Verdensmålene i vores daglige drift, og er stolte af at kunne støtte lokale projekter som VERVAD. Senere i september vil elevernes arbejde blive præsenteret for SAL.