Nyt stort 4-stjernet hotel åbner i Esbjerg

Foto: Christer Holte


A Place To Hotel Esbjerg tilbyder 117 smukke værelser heraf 18 suiter. Alle værelser er rummelige, smukt indrettet og har kitchenette, privat altan og en betagende udsigt over Esbjerg by, havet, Fanø eller plantagen.


I toppen af hotellets 66 meter høje tårn, der er designet af tegnestuen BIG – Bjarke Ingels Group, ligger udsigtsrestauranten Plates med plads til over 100 gæster. Her kan man spise morgenmad med solopgangen som bagtæppe, skåle aftenen ind med en lækker cocktail og nyde en middag tilberedt med sæsonens bedste råvarer.


Adm. dir. Bo Hjorth Paarup, glæder sig til at byde de første gæster velkommen til A Place To Hotel Esbjerg:
“Når man checker ind på hotellet og kører op over 8. etage, hvor hotellets første værelser er placeret, kan man glæde sig til en fantastisk
oplevelse i indbydende rammer og fantastisk arkitektur. Gæster, der ønsker et længere ophold, vil føle sig godt tilpas i de smukke værelser og glæde sig over vores funktionelle og æstetiske løsninger som f.eks. møbler fra HAY og et kitchenette fra Reform. Så har man fuld fleksibilitet og muligheder som i eget hjem. “ siger Bo Hjorth Paarup.
Hotellet tilbyder tre forskellige værelsesstørrelser. Fælles for dem alle er den enestående udsigt og den karakteristiske altan, der inviterer gæsten til at nyde solens stråler i læ for den friske vesterhavsvind. Hotellets services inkluderer restaurant, café, vaskeri, parkering, leje- og opladning af elbiler. Alle værelser er udstyret med 50” smart-tv med fuld Netflix integration og high speed WiFi.


Esbjergs nyeste hotel er det første hotel i A Place To koncernen, der desuden tilbyder lejeboliger med køkken, bad og altan og attraktive fælles- områder. “Med et hotel i tilknytning til A Place To’s øvrige lejeboliger, kan vi tilbyde fleksible ophold af både kort og længere varighed. Esbjerg og omegn emmer af innovation, spændende historie og vild natur, så vi tror ganske enkelt på, at alle vores gæster vil få masser af dejlige minder med fra både korte og lange ophold hos os. Vi glæder os til at byde alle velkommen fra den 22. november,” afslutter Bo Hjorth Paarup.

Fakta


• A Place To Hotel Esbjerg ligger i forlængelse af boligkonceptet A Place To.
• A Place To Hotel Esbjerg tilbyder 117 værelser og suiter med altan og udsigt • A Place To tårnene er tegnet af Bjarke Ingels Group.

Leave a Reply