Mulighed for hurtig revanche

0
876

Allerede fredag klokken 19.00 har Esbjerg Energy mulighed for at revanchere tirsdagens 5-2 nederlag i Herlev Skøjtehal når Herlev Eagles gæster Granly Hockey Arena, hal 2.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi retter som altid fokus indad. Vi har efter nederlaget haft fokus på os selv. Vi har fokuseret på, at holdets interesser kommer før individuelle interesser. Der blev truffet for mange dårlige beslutninger i Herlev tirsdag
aften, og de dårlige valg skal decimeres kraftigt i hjemmekampen fredag. Det er nøglen til succes.

Vi har internt på holdet generelle guidelines, som skal hjælpe spillerne til at træffe gode og konstruktive valg, og de guidelines har vi i trænerteamet valgt at tydeliggøre overfor spillerne. Disse guidelines skal hjælpe spillerne til at rette fokus de rigtige steder hen, nemlig på holdets interesser, forklarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy. Mark Derlargo var Esbjergs eneste målscorer og scorede begge Energy-mål i tirsdagens kamp.

Når vi har fokus på holdets interesser, følger de andre ting med. Når vi træffer de valg som gavner holdet, så influerer de positivt på spillet. Både på spillet med og på spillet uden puck. Og så gavner det samtidigt spillerne
individuelt. Det er sådan man vinder ishockeykampe.

Man kan sige, at kampen i Herlev var et ”wakeup-call” i forhold til, at man ikke må give efter for en fristelse. Man må i holdsport kontrollere følelserne og fristelserne, bevare disciplinen og arbejde loyalt for holdet og dets
interesser. Det skal forbedres, understreger Energy-assistenten.
Tirsdagens nederlag betyder, at Herlev Eagles er ligaens nummer 5 med 22 point efter 18 kampe. Esbjerg Energy er nummer 9 med 18 point efter 18 kampe.

Vi har dog forberedt os til fredagskampen mod Herlev, som vi forbereder os til enhver anden kamp. Vi har altid punkter, som vi fokuserer på, og det er trænerteamets opgave, at konkretisere og tydeliggøre dem overfor
spillerne. Sådan er det også til den kommende kamp mod Herlev.

Lidt firkantet kan man sige, at spillernes istid bestemmes ud fra spillernes evne til at bidrage og fokusere på holdets interesser. Dem som bedst formår at bidrage positivt og arbejde for holdet, dem som kontrollerer temperamentet, benytter stemningen positivt og undgår en tur i  straffeboksen. De vil få tildelt mest istid, slutter Thor Dresler.

Leave a Reply