Kom til Marbækdag i Nationalpark Vadehavet

0
357

Søndag den 26. maj inviterer MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring til den traditionsrige Nationalpark-/Marbækdag. Som altid er der lagt op til en dejlig dag med natur- og kulturoplevelser i det fri.

 

MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring er klar med et spændende program til Nationalpark-/Marbækdagen søndag den 26. maj, hvor alle er velkomne til en dag fuld af udendørs aktiviteter og oplevelser for hele familien. Op mod 3000 glade gæster plejer at lægge vejen forbi det populære arrangement. 

 

Igen i år har MYRTHUE’s medarbejdere, Esbjerg Kommunes skovfolk og flere end 100 frivillige lagt sig i selen for at vise gæsterne alt det bedste fra Marbæk og Nationalpark Vadehavet, der også er på UNESCO’s liste over verdensarv.

 

Dagen byder på et væld af gode natur- og kulturoplevelser. Det vil foregå omkring gården og på den knap 2 km lange Vaderute. Langs ruten vil være aktiviteter og oplevelser for alle. Der vil fx være hygge ved spejderbålet, kunst i naturen, skovarbejdere laver fuglekasser, jægerne invitere til aktiviteter, man kan opleve, hvor ungt Vadehavet er geologisk og kan også køre en tur med naturbussen rundt i Marbæk Plantage.

 

”Nationalpark-/Marbækdagen er en god tradition, som vi ved, at mange glæder sig til og holder af, og vi ser rigtig meget frem til igen at byde velkommen i de unikke omgivelser ved Myrthuegård. Fællesskabet og den gode stemning er i fokus, og der vil være aktiviteter og oplevelser for alle aldre, så små og store kan nyde en dejlig dag sammen i det fri,” siger Dorte Vind, leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring.

 

Nationalpark-/Marbækdagen er den 26. maj kl. 10-16 ved Myrthuegård.

Leave a Reply