Spread the love

Esbjerg Streetfood Festival afslører stort program: Fire dage med mad, musik og oplevelser i hele midtbyen

Programmet byder på alt fra østersbar og streetart til Motor Mille og

Nikolaj & Piloterne – og samler Esbjerg på tværs af generationer.

Esbjerg gør sig klar til fire dage, hvor midtbyen igen bliver samlingspunkt for smag, musik og

fællesskab. Programmet for Esbjerg Streetfood Festival 2026 er nu offentliggjort, og fra den 20. til 23.

maj venter et tæt pakket program med oplevelser fra formiddag til aften.

Med over 65 retter fra hele verden, koncerter, workshops og aktiviteter for både børn og voksne

lægger streetfood festivalen op til at samle byen – ikke bare om maden, men om fælles oplevelser

midt i Esbjerg.

Program med bredde – fra streetart til stjernemusik

Programmet spænder bredt og gør det muligt at opleve noget nyt hver dag.

Allerede onsdag skydes festivalen i gang med live musik fra Bastian De Cruz, mens torsdagen byder på

både østersbar fra Ribe Østersbar, keramikcafé og live musik med Anette Bojsen Duo.

Fredag bliver en af festivalens helt store dage med streetart-workshop i samarbejde med Esbjerg

Kunstmuseum, jazzparade gennem byen, DJ på scenen og koncert med Nikolaj & Piloterne.

Lørdag er dedikeret til hele familien med cirkus, workshops og børneshow med Motor Mille – inden

aftenen rundes af med koncert med FÆTTERS.

Under hele festivalen kan gæster bevæge sig mellem madboder, oplevelser og små oaser i midtbyen,

hvor festivalpladsen emmer af liv og glæde.

Mere end mad – en oplevelse for hele byen

Hos Mad & Kultur er ambitionen klar: Esbjerg Streetfood Festival skal være noget, man mødes om.

Kristian Andersen, Partner, Salg & Udvikling i Mad & Kultur, siger:

“Med opbakningen fra Esbjerg Kommune kan vi skabe en festival, der samler byen – hvor lokale aktører

som Ribe Bryghus og Ribe Østersfestival står side om side med store oplevelser for både børn og voksne.

Programmet spænder fra vestjyske toner med FÆTTERS og Nikolaj & Piloterne til børneoplevelser med

Motor Mille. Men det vigtigste er det, der sker imellem – når mennesker mødes på tværs af byen. Esbjerg

Streetfood Festival er ikke bare mad, men en fælles oplevelse, hvor byen og området kommer til live, og

hvor alle sanser bliver sat i spil.”

Sidste år tiltrak festivalen tusindvis af besøgende, og med årets program forventes endnu flere at

finde vej til midtbyen i maj.

Fakta Esbjerg Streetfood Festival

Sted & tid: Esbjerg midtby, 20.–23. maj 2026

Åbningstider: Varierer dagligt (se program)

Indhold:

∙ +65 streetfoodretter fra hele verden

∙ Live koncerter og DJs

∙ Streetart workshops og kulturaktiviteter

∙ Oplevelser for børn og familier

∙ Pop-up østersbar og lokale smagsoplevelser

Se hele programmet her:

Det fulde program

Entré: Gratis adgang

Arrangør: Mad & Kultur

Samarbejdspartnere: Esbjerg City, Esbjerg Kommune, Esbjerg Kunstmuseum m.fl.

Pressefotos:

Motor Mille, kendt fra DR

Ramasjang, laver under-

holdning for børnene den

23. maj kl. 15 til Esbjerg

Streetfood Festival.

Nikolaj & Piloterne giver

jubilæumskoncert den 22. maj

kl. 21.30 til Esbjerg Streetfood

Festival

FÆTTERS lukker årets festival med

god musik og vestjysk charme den

23. maj kl. 21.30

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply