Esbjerg fB køber Pyry Soiri

0
833

Foto: EfB

24-årige Pyry Soiri skifter til Esbjerg fB med omgående virkning, idet kantspilleren er blevet købt fri af sin østrigske klub Admira Wacker. Den finske landsholdsspiller har underskrevet en tre-årig aftale.

 

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er glad for, at det er lykkes at tilknytte Pyry Soiri i skarp konkurrence med et felt af velkendte klubber.

 

– Pyry er en meget talentfuld spiller, som har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra mange lande. Vi er glade for, at han har valgt EfB og den plan, vi har lagt for ham, siger han.

 

Han beskriver Soiri som en teknisk stærk spiller, der er i stand til at udfordre modstanderen og skabe plads til både sig selv og holdkammeraterne.

 

– Vi har fulgt Pyry Soiri i lang tid, og vi får en ung spiller med en god teknik, som er god til at sætte medspillere op fra sin position på kanten. Både Pyry og EfB har store forventninger til det fremtidige samarbejde, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

 

Pyry Soiri, der har spillet 16 landskampe for Finland, og senest fik spilletid i begyndelsen af juni i kvalifikationen til EM i 2020, forventes at deltage i træningen i uge 26.

 

Fakta:

Navn: Pyry Soiri

Født: D. 22. september 1994

Tidligere klubber: MYPA, JäPS, KTP, VPS, Shakhtyor Soligorsk, Admira Wacker

Leave a Reply