Et samarbejde mellem ladeoperatøren E.ON Drive og Esbjerg Havn sikrer mere opladning til elbiler i Esbjerg. Laderne bliver tilgængelige for alle, der har brug for strøm til bilen, uanset om man skal handle i byen eller på en dagstur til Fanø.

Foto: Presse

Inden året går på hæld, vil både borgere og turister i Esbjerg få adgang til 16 nye ladepladser med både lynladere (300 kW), hurtigladere (50 kW) og effektive byladere (22 kW). Ladestationerne er en del af E.ON Drives udvidelse af netværket med over 1.000 ladepunkter inden udgangen af 2023.

Ladestanderne vil være tilgængelige for alle og bliver placeret på Esbjerg Havn.

 

”Vi har længe villet forbedre infrastrukturen og udvide netværket med endnu flere ladestationer i Esbjerg. Derfor er vi meget tilfredse med samarbejdet med Esbjerg Havn, der ejer lokationerne. Sammen kan vi tilbyde lettere adgang til opladning her i byen til gavn for alle, der kører elbil,” udtaler Anders Krag, Managing Director i E.ON Drive Infrastructure.

 

For Esbjerg Havn har det være helt oplagt at supportere E.ON Drive med de nye ladestationer ved at stille areal til rådighed. Ud af Esbjerg Havns 28 køretøjer er 11 elbiler, der i 2022 tilsammen kørte 49.715 kilometer. De første elbiler blev købt tilbage i 2012. 

”Det giver altid mening for os, når vi kan være med til at fremme elektrificeringen på Esbjerg Havn. Vi er allerede frontløbere i den grønne omstilling og går forrest i omlægningen til eldrevne køretøjer. Samtidig ser vi, at flere og flere af vores kunder skifter til elbiler. Derfor synes vi, det er en virkelig god ide med flere ladestandere på havnen, som vil komme både byens borgere, turister, os selv og vores kunder til gode,” siger Jesper Bank fra Esbjerg Havn.

 

De 16 kommende ladepladser har forskellig effekt, så de kan dække de fleste behov for opladning i byen. Alle kan lade på standerne, hvor der kan betales enten med kreditkort eller et E.ON-ladekort.

Laderne på Britanniavej skal levere lynladning til dem, der er på farten og skal bruge hurtig strøm til bilen. Dokvejs ladepladser kan levere op til 22 kW byladning til for eksempel til Fanøboere, der har elbilen stående i Esbjerg. Ved Hulvejens standere vil man kunne parkere max to timer og blive ladt helt op med min. 50 kW i timen – ideelt til en halvhurtig shoppetur i byen.

Leave a Reply