Alle er velkomne, når Byens Hjerte indvies torsdag den 12. september 2019 kl. 16.00.
Det sker ved krydset mellem Kirkestien og Skolevej.
Foto: Esbjerg Kommune
Kom og vær med til at fejre Tjæreborgs nye rekreative område. Efter kloaksepareringen og etableringen af regnvandsbassinet er der nu skabt et nyt grønt bytorv, hvor gadekæret genopstår i en moderniseret udgave med flere funktionaliteter.
Projektet er blevet til i samarbejde med borgere i Tjæreborg, naboer til Byens Hjerte, DIN Forsyning og andre interessenter.
Program for indvielsen
1. Velkomst ved formand for Sneum-Tjæreborg Lokalråd, Flemming Storgaard
2. Tale ved borgmester Jesper Frost Rasmussen
3. Området indvies
Efter indvielsen serveres kaffe/te/juice og kage/frugt.