16 kandidater stiller op til valg til ældrerådet

16 seniorer fra Bramming, Esbjerg og Ribe stiller op som kandidater til valget til ældrerådet i Esbjerg Kommune. Et råd, som skal sikre dialog og samarbejde mellem kommunens ældre borgere og byrådet.

Foto: Esbjerg Kommune

Hvem af kandidaterne der skal have en af de i alt 13 pladser i ældrerådet de næste fire år, afgøres af kommunens seniorer. Alle, som er fyldt 60 år på valgdagen og bor fast i Esbjerg Kommune, kan stemme til valget, som finder sted den 9. november 2021.

Stem til valget

Valget til ældrerådet foregår ved brevafstemning. Kommunen sender et brev med en stemmeseddel og en frankeret svarkuvert til alle, som har mulighed for at stemme.

For at stemme til valget skal man blot sætte sit kryds på stemmesedlen, lægge den i den medsendte kuvert og sende den. Portoen er betalt.

Stemmesedlen skal være modtaget på Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, senest tirsdag den 9. november 2021 kl. 11.00.

Kandidaterne til ældrerådsvalget er:

Anders Peder Pedersen – Bramming

Chris Christiansen – Esbjerg

Conni Lillian Jørgensen – Esbjerg

Dorthe Bønning Møller – Esbjerg

Egon Nielsen – Esbjerg

Erling Haugaard Winterskov – Esbjerg

Gertrud Søndergaard Hansen – Ribe

Jens Andresen Hunderup – Ribe

Johnny Beck – Esbjerg

Jørgen Engkebølle – Bramming

Kaj Emil Koman-Mejer – Bramming

Karen Margrethe Nielsen – Esbjerg

Kurt Andersen – Esbjerg

Merete Jensen – Esbjerg

Per Wiggo Larsen – Ribe

Tommy Ove Petersen – Bramming

Leave a Reply