Esbjerg Revyen 2019

0
78

Efter to forrygende sæsoner i Musikhuset er EsbjergRevyen selvfølgelig på banen igen i 2019.
Med 5000 begejstrede publikummer i ryggen i 2018 er der grobund for, at revyen for alvor er kommet for at blive, og revyens bagmænd Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius glæder sig til endnu en sæson i Teatersalen i Musikhuset.

Foto:  Esbjerg Revyen

Se sidste års anmeldelse her

Holdet i 2019 er igen et top-professionelt hold bestående af både nye og velkendte navne. Den gamle Esbjerg dreng Jan Svarrer er med igen for tredje gang, Kasper Gattrup, der fejede benene væk under Esbjerg i 2018, er selvfølgelig atter med på holdet, og Farshad Kholghi, er efter en kort pause tilbage igen. Ene høne i kurven er ikke hvem som helst, men derimod Årets Revykunster 2017 – Anne Karin Broberg, der er en erfaren dame udi både revy, Melodi Grand Prix og meget andet.
Kapelmester er igen Peter Bom, og til at samle trådene er Michel Castenholt på banen som instruktør. Michel er også kendt som den cerut-rygende Vera fra DR’s børneunderholdning, men det er altså Michel og ikke Vera, der skal være instruktør. Jens Frausing, der også er gammel Esbjerg-dreng, skal atter stå for scenografien, som har imponeret publikum de sidste år, ved at være både flot, rå og meget ”esbjergsk”.

Sjov og ballade med vid og bid tilsat lokalkolorit
”Vi har fundet en form, som publikum har taget gevaldigt godt imod, nemlig at revyen udover den nationale satire, også har et lokalt islæt, som alle kan være med på, men som for folk i området giver et ekstra grin, så det er klart den form, vi også vil dyrke i 2019” siger Hanne Bjørnskov. Og med både Leif Fabricius og Jan Svarrer som lokale tekstforfattere, er den side af sagen i de bedste hænder, ligesom forfatterduoen Vase og Fuglsang har lovet at bidrage med tekster. Så der er igen lagt op til en sprudlende, satirisk, musikalsk, gagget og fremfor alt hyleskæg revy.

Revyen spiller 12 forestillinger i perioden 22. august – 7. september 2019. Der vil igen være en eftermiddagsforestilling, hvor det er muligt at forudbestille kaffe og kage, ligesom der vil være mulighed for at bestille spisning til alle forestillinger. Flere af forestillingerne i år blev hurtigt udsolgt, og mange blev forbavset, da de ville købe deres billetter i august og ikke kunne få pladser, så vi kan kun opfordre til at købe billetterne i god tid.

Billetsalget start er den 3. december via Musikhusets hjemmeside www.mhe.dk

Spilleperiode:
22. august – 7. september 2019

Medvirkende:
Anne Karin Broberg, Jan Svarrer, Kasper Gattrup, Farshad Kholghi, Kapelmester Peter Bom
Instruktør Michel Castenholt
Scenograf Jens Frausing

Sted:
Teatersalen i Musikhuset Esbjerg

Yderligere info/Billetsalg:
www.esbjergrevyen.dk
Kontakt Hanne Bjørnskov, hanne@esbjergrevyen.dk, mobil 26 79 05 58

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here