Skolepatruljeelever generes af trafikanter: Ny kampagne skal skabe mere hensyn og respekt til eleverne.
Foto: Esbjerg Kommune
Når skolepatruljen stiller sig ud til skolevejen for at hjælpe andre sikkert i skole, er der nogle trafikanter, som ikke viser hensyn og dermed gør elevernes arbejde utrygt. Det er i løbet af de sidste par år dokumenteret i flere undersøgelser, som Rådet for Sikker Trafik og LB-Forsikring står bag.
I 2019 fortalte 4 ud af 10skolepatruljeelever, at de har haft ubehagelige oplevelser med trafikanter, og knap 3 ud af 10skolepatruljeelever har oplevet en farlig situation. Det kunne for eksempel være, at en trafikant er kørt for tæt på, eller at skolepatruljeeleven i sjældnere tilfælde er blevet ramt af en cyklisk eller bil.
“I al slags vejr er skolepatruljerne på plads for at hjælpe eleverne med at færdes sikkert i trafikken. De fortjener stor ros for det, som de gør. At voksne bilister ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i de situationer er under al kritik. Det nytter ikke noget, at lade frustrationer over trafikken, tiden, andre trafikanter eller noget helt andet gå ud over skolepatruljerne”, siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune.
Sidste år gav en mindre undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik et fingerpeg om, at forældrene heller ikke synes, at situationen på skolevejen er optimal. 44 % af forældrene oplever, at der ofte er trafikkaos på deres børns skolevej, og at det ofte skyldes antallet af biler og bilernes hastighed. Det skal der nu gøres noget ved.
Med den nye kampagne ”Pas på skolepatruljen” vil Esbjerg Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring minde bilisterne om, at de skal vise hensyn, når de møder en skolepatrulje på deres vej. For når der er en skolepatrulje, så er der også skolebørn, der færdes i trafikken.
“Sikkerheden omkring skoleveje er noget, som vi har stor fokus på. De sikre skoleveje skal gerne få flere elever til at ønske selv at cykle eller gå i skole, og dermed mindske mængden af biler omkring skolerne. De farlige situationer opstår ofte pga. af mange biler, hvor skolepatruljerne selvfølgelig prioriterer de børn, der skal krydse en vej for at nå i skole til tiden”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
I alt deltager 73 kommuner landet over i kampagnen.
Høj moral og ønske om at hjælpe
Heldigvis får de vrisne og utålmodige trafikanter ikke lov til at ødelægge det positive i at stå skolepatrulje for de fleste elever. I den tidligere nævnte undersøgelse fra 2019 blandt flere end 2.800 skolepatruljeelever føler langt de fleste elever, at arbejdet er meningsfuldt, og at det ansvar, som de har, er personligt udviklende. Så det er vigtigt at fremhæve, at eleverne generelt er meget glade for at stå skolepatrulje.
“Eleverne, som står skolepatrulje, er heldigvis overvejende glade og trygge ved arbejdet i langt de fleste tilfælde, og de mærker generelt opbakning fra både store og små, der krydser vejen. Kampagnen ”Pas på skolepatruljen” skal dog minde de morgentravle danskere om at finde tålmodigheden frem, mens skolepatruljen arbejder”, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
På skolerne og hos politiet gør man også en ekstra indsats for, at der bliver dæmmet op for den urimelige opførsel over for skolepatruljerne. Der er set tilfælde, hvor bilens registreringsnummer bliver noteret af skolepatruljeinstruktøren og efterfølgende bliver videregivet til politiet, som så tager affære.
Eksempler på dårlig opførsel over for skolepatruljer:
Til hver skolepatrulje er der tilknyttet mindst én lærer – kaldet en skolepatruljeinstruktør – som hjælper og vejleder skolepatruljen. Fra en undersøgelse udført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring i 2020 blandt skolepatruljeinstruktører landet over blev de bedt om at komme med eksempler på urimelig opførsel, som deres skolepatrulje var blevet udsat for. 394 skolepatruljeinstruktører deltog i undersøgelsen.
Her er tre eksempler fra skolepatruljeinstruktører på danske skoler.
- Vi har oftest problemer med cyklister, der cykler bag om skolepatruljen på fortovet eller imellem dem. I år oplevede vi en cyklist, der stoppede helt oppe ved en elev, samtidig med at hun spurgte, om de syntes, det var i orden, at hun skulle stoppe, når hun skulle på arbejde.
- Vi har haft tilfælde af råb efter skolepatruljer fra et par unge mandlige bilister, og det er også sket et par gange, at bilister har fundet på at gasse op ved fodgængerfeltet, hvor de heldigvis ikke stod på vejen, men inde på fortovet, men de unge mennesker bliver jo bange, og det kan jeg godt forstå.
- Vi har desværre flere eksempler på utålmodige bilister der dytter og kommer med tilråb. Skolepatruljen har i alle tilfælde kontaktet mig, og jeg er gået videre til det lokale politi, der er flinke til at komme og holde morgenkontrol.
Om undersøgelsen blandt skolepatruljeelever:
Hvert år foretager Rådet for Sikker Trafik en spørgeskemaundersøgelse blandt flere tusinde elever i de danske skolepatruljer, men grundet coronanedlukning og hjemsendte elever har det ikke været muligt at foretage undersøgelse i fuldt omfang i 2020 eller 2021.
Den seneste gennemførte undersøgelse er derfor fra 2019, og det er fra denne undersøgelse, at tallene herunder stammer. Eleverne blev blandt andet spurgt:
Har du oplevet en ubehagelig situation? (Du skal kun skrive ja, hvis du selv har oplevet det. Hvis en af de andre elever har oplevet det, skal du skrive nej.) n:2.850
– Nej: 62 procent
– Ja, en eller flere gange: 38 procent.
Hvilken type ubehagelig situation var der tale om?
– Med en bilist: 48 procent
– Med en cyklist: 21 procent
– Med en fodgænger: 13 procent
– Med en anden trafikant (f.eks. busser, lastbiler, knallerter): 12 procent
– Ved ikke: 5 procent
Om undersøgelsen blandt forældre:
I en mindre undersøgelse foretaget af Epinion i 2020 for Rådet for Sikker Trafik svarede 364 forældre på, hvordan de oplever afleveringssituationen ved skolen. Svarene giver en indikation på, at der er udfordringer på skolevejen i morgensituationen.
Hvor ofte oplever du, at der er trafikkaos omkring dit barns skole om morgenen?
– Altid: 18 procent
– Ofte: 26 procent
– Nogle gange: 21 procent
– Sjældent: 19 procent
– Aldrig: 9 procent
– Ved ikke: 7 procent