Home Tags Retssag

Tag: retssag

Virksomhed tiltalt for uagtsomt manddrab efter gocartulykke

0

Retssagen er berammet til at finde sted den 28. august ved Retten i Esbjerg.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod virksomheden Bowl’N’Fun i Esbjerg for uagtsomt manddrab.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale efter en ulykke den 28. juni 2022, hvor en 29-årig mand afgår ved døden på en gocart-bane i Esbjerg, der ejes af virksomheden.

Anklagemyndigheden ønsker med straffesagen at gøre selskabet ansvarlig for, at gocart-banen ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt og efterset forud for ulykken, hvor den 29-årige bliver ramt af et metalrør og efterfølgende afgår ved døden.

Retssagen er berammet til at finde sted den 28. august ved Retten i Esbjerg.

Revideret tidsplan i omfattende retssag om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder

0

Retten i Esbjerg forventer dom i sagen den 9. december.

Syd- og Sønderjyllands Politi sendte den 23. september 2020 en pressemeddelelse ud om en omfattende retssag ved Retten i Esbjerg om grooming og digitale sexkrænkelser af piger og kvinder.

Den tiltalte er en 22-årig mand fra Varde-området, og anklageskriftet omfatter i alt 196 forhold.

Sagen blev indledt tirsdag den 20. oktober og er berammet til at vare 30 dage. 

Retten har nu truffet beslutning om sagens afsluttende forløb og revideret tidsplanen. 

Forløbet ventes at blive følgende:

Mandag den 23. november 2020
Afhøring af vidner og afspilning af videoafhøringer

Onsdag den 25. november 2020
Afhøring af vidner, dokumentation og procedurer vedrørende erstatningskrav fra bistandsadvokater, hvis klienter ikke er indkaldt

Onsdag den 2. december 2020
Procedurer

Torsdag den 3. december (og formentlig mandag den 7. december)
Votering

Onsdag den 9. december (forventet)
Afsigelse af dom

Drabssag fra Esbjerg for retten i begyndelsen af 2020

0

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod to mænd for drab på en 76-årig mand i Esbjerg. Sagen vil blive behandlet ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg. 

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod to mænd på 45 og 20 år, begge fra Esbjerg, for drab på en 76-årig mand på Tinghøjs Allé i Esbjerg, begået i september 2018.

Den 45-årige blev anholdt den 14. september 2018, og den 20-årige blev anholdt den 25. oktober 2018. Begge har været varetægtsfængslet siden anholdelsen.

Sagen vil blive behandlet ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg. 

Sagen er berammet til den 17/1, 21/1, 23/1, 28/1, 29/1 og den 4.-5/2 2020.

28-årig mand varetægtsfængslet i sag om afpresning og frihedsberøvelse

0

En 28-årig mand fra Vejen-området blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for afpresning, frihedsberøvelse, vold, blufærdighedskrænkelse, trusler samt for at have udsat andre for nærliggende fare for liv eller førlighed.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Fandt sted i weekenden

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen tirsdag formiddag, men ifølge den 27-årige kvinde, som er anmelder, fandt hændelsen sted i weekenden på deres fælles bopæl.

Den 28-årige blev anholdt tirsdag klokken 15.39 nær bopælen.

Den sigtede nægter sig skyldig og har taget forbehold for kære i forhold til kendelsen om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden og politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til sagen på grund af den fortsatte efterforskning.