Home Tags Politi

Tag: politi

Printervenlig Coronaplakat

0

Politiet har lavet en grafisk opdatering af infografikkerne omhandlende coronavirus/covid-19, så de nu findes i mere printervenlige versioner.

Hvis det er muligt, anbefaler vi dig at printe dem ud og hænge dem op relevante steder.

Link til dem her: fal.cn/373Yo #covid19dk

47-årig mand skal to år i fængsel for røveri og tyverier i Esbjerg

0

Røveriet fandt sted mod et hotel i det centrale Esbjerg, mens tyverierne har fundet sted i en række butikker i byen.

En 47-årig mand fra Esbjerg er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt to års fængsel for røveri, en række tyverier og forsøg på tyverier mod butikker samt overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer.

Røveriet fandt sted den 8. oktober 2019 mod Hotel Cabinn i det centrale Esbjerg, hvor udbyttet blev elektronikudstyr, mens tyverierne og forsøgene på tyverier har fundet sted i en række butikker i byen, hvor målet har været dagligvarer, spiritus, elektronikudstyr m.m.

Den 47-årige blev anholdt i oktober, har været varetægtsfængslet frem til dommen og er fortsat fængslet, indtil han begynder afsoningen.

Den 47-årige har under sagen nægtet sig skyldig, men modtog dommen.

Over 85 procent føler sig trygge i Syd- og Sønderjylland

0

85,6 procent af borgerne i syd- og Sønderjyllands Politikreds følger sig grundlæggende trygge i deres nabolag, fremgår det af Politiets Tryghedsundersøgelse. Tallet er præcis det samme som på landsplan.

Borgerne i Syd- og Sønderjylland føler sig lige så trygge, som i Danmark som helhed.

Det fremgår af den nyeste udgave af Politiets Tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet offentliggjorde tirsdag.

Undersøgelsen dækker 2019. Og her oplyser 85,6 procent, at ”de føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag” i forhold til kriminalitet. Med nabolag menes det område, der umiddelbart dækker borgernes bopæl.

Tallet for politikredsen er nøjagtig det samme som på landsplan, der også ligger på 85,6 procent.
Og tallet for Syd- og Sønderjyllands Politi er desuden på niveau med sidste år.

Tal for kommunerne

Som noget nyt har Rigspolitiet offentliggjort tal for den oplevede tryghed på kommuneniveau.

Her fremgår det, at borgerne på Fanø ligger i top. Her føler hele 94,9 procent sig trygge i deres nabolag, mens borgerne i Varde Kommune kommer ind på en andenplads, hvor 88,8 procent føler sig trygge.

De øvrige seks kommuner i politikredsen er placeret enten over eller under gennemsnittet på de 85,6 procent, men der er ifølge Rigspolitiet ikke tale om såkaldt signifikante tal. Det vil sige, at tallene ligger uden for den statistiske sikkerhed. Og Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at udsvingene blot skyldes tilfældigheder.

For Fanøs vedkommende er der dog tale om et signifikant tal, og for Vardes vedkommende er der tendens til, at tallet er signifikant.

Borgerne på Stengårdsvej i Esbjerg har fået øget tillid til politiet

0

Hele 88,2 procent af borgerne i det særligt udsatte boligområde i Esbjerg har tillid til politiet. 
Det viser politiets nye tryghedsundersøgelse. Tallet er steget med over 10 procentpoint efter en målrettet, lokal indsats i kvarteret.

Borgerne i det særligt udsatte boligområde Stengårdsvej i Esbjerg har det seneste år øget deres tillid til politiet markant.

Det fremgår af den nyeste udgave af Politiets Tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet offentliggjorde tirsdag.

Undersøgelsen dækker 2019. Og her har hele 88,2 procent ”tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.” I undersøgelsen året før lå det tilsvarende tal på 76,5 procent

Tallet for borgerne i Esbjerg Kommune som helhed er 84,6 procent, og tallet for borgerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds som helhed er 83,2 procent.

Vicepolitiinspektør Lars Bjerregaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi glæder sig over udviklingen. 

– Stengårdsvej var over en længere periode, særligt i 2018, genstand for en bandekonflikt i Esbjerg. Det var en hård belastning for området. Og derfor var det også vigtigt, at politiet gjorde alt for at genoprette ro og fred i kvarteret og dermed øge trygheden i området, understreger Lars Bjerregaard. 

Han peger i den forbindelse på, at politiet satte flere tiltag i gang for at skabe gode forhold i området:
• Tryghedsskabende patruljering
• Øget fokus på anvendelse af nærbetjente, der har til huse i bydelsbygningen Krydset på Stengårdsvej
• Hård kurs mod de personer og grupper, der laver kriminalitet i området. Her har de daglige patruljer, efterforskerne i forhold til narkokriminalitet samt en særlig specialpatrulje, der arbejder i området på alle tider af døgnet, spillet en central rolle. 
• Forebyggende færdselsindsatser i området, da særligt hurtige knallerter og biler skaber utryghed i kvarteret.

I tilgift pointerer vicepolitiinspektøren, at der har været tale om en fælles indsats, hvor også Esbjerg Kommune og boligforeningen på Stengårdsvej har spillet en stor rolle.

– For at følge op på politiets indsats i området har Esbjerg Kommune etableret et Team Fælles Forebyggelse, hvor vi også indgår. Formålet med Team Fælles Forebyggelse er bl.a. at forhindre, at børn og unge bliver en del af det kriminelle miljø. I politiet sætter vi stor pris på det arbejde, Esbjerg Kommune har sat i gang, da et tæt samarbejde mellem kommune og politi er det bedste middel til at opnå øget tryghed i et boligområde, fremhæver Lars Bjerregaard.

Den oplevede tryghed på Stengårdsvej og i Hedelundgårdsparken i Esbjerg Kommune lå i 2019 ifølge undersøgelsen på henholdsvis 70,7 procent og 64,4 procent, hvilket er på niveau med året før.
Tallene er dog fortsat lavere end i Esbjerg Kommune som helhed, hvor tallet i 2019 lå på 86,1 procent.

Overgreb på 5 årig i retten i dag

0

Sydjyllands politi efterforsker i øjeblikket en anmeldelse om seksuelt overgreb af en 5-årig pige. Pigens far, en 39-årig mand fra Esbjerg, blev anholdt den 23. februar og er p.t. varetægtsfængslet. Efterforskningen har yderligere bestyrket mistankegrundlaget, og den sigtede bliver i dag klokken 11.00 fremstillet i et retsmøde ved Retten i Esbjerg med henblik på forlængelse af varetægtsfængslingen. @AnklagerSJYL vil begære lukkede døre.

#politidk #anklager

Blotter anholdt

0

25-årig kvinde udsat for blotter i Esbjerg. Ud fra signalement lykkedes det kort efter for patruljen at udfinde og anholde en mistænkt, der nu er sigtet i sagen. #politidk

2 brødre lavede falske pengesedler

0

To brødre blev fundet i besiddelse af 17.500 falske kr. foran Retten i Esbjerg. Den ældste bror på 24 år fik i dag 1 års fængsel og blev udvist for at have skaffet og forsøgt at udgive pengene samt et røveri. Hans bror på 21 år fik 6 mdr. fængsel for medvirken. Begge tiltalte ankede på stedet, skriver Anklager Sydjylland.

Politiet beder børn og unge være forsigtige online

Politiet opfordrer børn og unge til at være skeptiske når de færdes på sociale medier på nettet.

Budskabet kommer i forbindelse med, at Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi for nyligt har rejst tiltale mod en 34-årig mand, bosiddende i Esbjerg Kommune, i en omfattende sag om grooming.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod 34-årig mand i omfattende sag om grooming

Den 34-årige er blandt andet tiltalt for i 129 tilfælde at have udsat drenge, primært i alderen mellem 10 og 15 år, for forsøg på voldtægt, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og anden seksuel omgang end samleje via sociale medier.
Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 34-årig mand, bosiddende i Esbjerg Kommune, i en omfattende sag om grooming.

Den 34-årige er blandt andet tiltalt for i 129 tilfælde at have udsat drenge, primært i alderen mellem 10 og 15 år, for forsøg på voldtægt, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og anden seksuel omgang end samleje via sociale medier.

I tilgift er den 34-årige også tiltalt for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn og unge via internettet, ligesom han også er tiltalt for besiddelse af børneporno.

Der har været tale om en meget omfattende efterforskning, hvorunder over 100 drenge fra hele landet er blevet afhørt af de lokale politikredse – langt hovedparten på video.

Sagen kommer til at køre som nævningesag med tre juridiske dommere og seks lægdommere over 30 retsdage ved Retten i Esbjerg. Sagen begynder i august, og retsmøderne strækker sig over 10 uger.

40-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse

0

40-årig kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse mandag kort før kl. 16 på Skoleparken i Esbjerg, hvor yngre mand blottede sig foran hende. Beskrives som: ca. 20 år, 180 cm og spinkel med mørkt hår. Iført sort jakke og blå Addidas bukser. #politidk