Home Tags Politi

Tag: politi

Spritituspåvirket el-løbehjulist

0

Esbjerg: En 40 årig mand tog sig en tur på sit el-løbehjul, og det er jo for så vidt fint nok. Problemet var bare, at manden var spirituspåvirket, hvorfor han måtte aflægge en blodprøve. Der venter ham nu en bøde. Vagtchefen. #politidk

Kriminaliteten daler markant i Syd- og Sønderjylland i corona-tiden

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget væsentlig færre anmeldelser, siden samfundet lukkede ned i marts, målt i forhold til samme periode af 2019. Der er især færre indbrud, færre anmeldelser om vold og færre tyverier.

Færre indbrud.
Mindre vold.
Og færre tyverier.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået væsentlig færre anmeldelser fra 13. marts til udgangen af april i år, målt i forhold til samme periode af 2019. Og noget tyder derfor på, at covid-19-nedlukningen af samfundet har haft indflydelse på kriminaliteten.

Foto: Politi.dk

Flere områder

Det markante fald gælder en lang række kriminalitetsområder, ikke mindst indbrud og tyverier, hvor der især bliver anmeldt færre indbrud i beboelser og færre tyverier fra borgere. Her har faldet været på henholdsvis 37,3 og 31,3 procent. 
Tilsvarende er antallet af voldssager dalet med hele 45,7 procent.

– Ser vi på en positiv effekt af coronakrisen, så er det, at trygheden er øget markant. Borgerne oplever færre indbrud, mindre vold og færre tyverier. Vi har haft døgn, hvor der slet ikke har været begået indbrud i hele politikredsen. Og det er naturligvis glædeligt, for indbrudskriminalitet påvirker trygheden, pointerer politidirektør Jørgen Meyer.

Ændret adfærd

Han peger på, at den dalende indbrudskriminalitet meget vel kan hænge sammen med, at mange borgere har været hjemme i dagtimerne. Og den øgede risiko for at blive opdaget, får indbrudstyvene til at holde lav profil.

I tilgift kan det store fokus på at holde afstand, når borgerne er ude at handle, betyde, at tricktyve har fået sværere arbejdsvilkår.

Endvidere holder værtshuse og diskoteker lukket som følge af coronakrisen – og på tilsvarende vis mindskes risikoen for vold og anden personfarlig kriminalitet i nattelivet.

Omvendt har politikredsen ikke oplevet en stigning i antallet af husspektakler, hvilket politidirektøren også glæder sig over.

– Og der er endnu en positiv facet i forhold til udviklingen. De lave tal i coronamånederne skal ses i sammenhæng med, at kriminaliteten i forvejen er dalet de seneste år, fremhæver Jørgen Meyer.

Hærværk på bil i Frodesgade

0

Det har generelt været en stille nat ved politiet. En vaks anmelder hjalp dog politet omkring kl. 01.44 med at finde frem til to personer, der havde begået hærværk på en bil, der holdt parkeret på Frodesgade i Esbjerg. De er blevet sigtet for hærværk. Tak til anmelder, skriver Vagtchefen.

#politidk

Nisser i Maj??

0

Esbjerg: NISSER I MAJ. Bekymret nabo kontaktede os, da der stadig er tændt juletræ og opsat julepynt i en nabolejlighed. Beboeren er helt OK – Julepynt er ikke taget ned endnu, da den ældre beboer har isoleret sig, i anden lejlighed, sammen med familie. #Covid_19 #politidk

Tyv taget på fersk gerning i Østerbyen

0

Esbjerg: I morges omkring kl. 0800 indgik anmeldelse om at der lå lamper og flød på en gade i østerbyen. Patrulje til stedet, hvor de kort tid efter anholdt en 52 årig mand. Manden har erkendt indbrud andet sted i østerbyen. Godt arbejde. Vagtchefen. #politidk

Mand med øl og økse

0

Anmeldelse om “mand med øl & økse”, der var ved at bryde ind i lejlighed i Hviding syd for Ribe. 36-årig udenlandsk mand med lommerne fulde af tyvekoster efterfølgende anholdt af patrulje. Der vil søndag blive taget stilling til evt. fremstilling i grundlovsforhør, skriver vagthavende ved Syd og Sønderjyllands politi her til aften.

#politidk

Vidner søges til massehærværk på biler

0

11 personbiler har i nat været udsat for hærværk på Sælhundevej i Esbjerg. Bilerne er alle blevet punkteret på et eller to hjul. Ærgerligt for bilejerne og vi efterlyser derfor evt. vidner til hærværket, skriver vagtchefen ved Syd og Sønderjyllands politi. Har du set noget skal du kontakte politiet på: 114. #politidk

3 mænd fra Esbjerg varetægtsfængslet

0

Tre mænd på 30,38 og 50 år fra Esbjerg og opland er i et grundlovsforhør i dag blevet varetægtsfængslet i henholdsvis 4, 4 og 2 uger. Anholdt onsdag i en større koordineret indsats på 2 adresser i Esbjerg området.

Et stort antal genstande, som vi formoder er stjålet, blev fundet under aktionen. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre. Vi har derfor i øjeblikket ikke yderligere informationer, skriver politiet.

#politidk

Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi går i dialog med de erhvervsdrivende for at undgå corona-problemer i Esbjergs centrum

0

Kommunen og politiet indskærper over for butikkerne i Kongensgade, at de skal overholde de gældende regler om placering af udstillingsstativer, så der er tilstrækkelig plads til de gående. Politiet øger desuden den tryghedsskabende patruljering.

Foto:Politiet

Samfundet er langsomt ved at åbne sig op igen, under skarp hensyntagen til, at corona-krisen endnu ikke er overstået. I tilgift er foråret godt på vej, og mange butikker genåbner i Kongensgade i Esbjergs centrum. Med andre ord er der udsigt til mere liv i bymidten, og at folk samles i klynger.

Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune er på den baggrund gået sammen for at sikre, at borgerne fortsat holder afstand, uanset om det er i Esbjerg midtby eller på andre populære steder, som for eksempel Hjerting Strandpromenade.

Politiet og kommunen har det som øverste prioritet, at forsamlingsforbuddet overholdes – og man dermed mindsker risikoen for smitte med covid-19 mest muligt.

Vigtigt at holde fast

– Borgerne har i 99 procent af tilfældene gjort det rigtig godt og fulgt myndighedernes regler og anbefalinger. Det er vi rigtig glade for, men det er utroligt vigtigt, at vi holder fast nu. De forretningsdrivende har meget brug for at kunne åbne deres butikker og forretninger igen, og borgerne glæder sig til at komme ud og handle. Det kan også lade sige gøre, bare vi står sammen ved at holde afstand. Fra kommunens side hjælper vi med tydelig skiltning og vejledning på hjemmesiden og de sociale medier, og vi har også været i tæt dialog med cityforeningen for at sikre, at butikkerne bakker 100 procent op om denne indsats, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Øget patruljering

Politiet har også sat en lang række aktiviteter i gang for at stoppe forsamlinger og en fornyet spredning af coronavirus.

– Vi ønsker at være på forkant, da vi kan forudse, at der ellers kan opstå udfordringer i Esbjergs centrum, forklarer politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

En væsentlig faktor i denne sammenhæng er at sikre, at borgerne har god plads til at bevæge sig rundt i Kongensgade.

Kommunen og politiet indskærper således over for butikkerne i strøggaden, at de skal overholde de gældende regler om placering af udstillingsstativer, så der er tilstrækkelig plads til de gående. Og myndighederne anbefaler også forretningerne, at de indskrænker brugen af udstillingsstativer mest muligt.

– Det er vigtigt, at borgerne ikke klumper sig sammen i Kongensgade, fordi de ser på de udstillede varer. Sker det, kan der hurtigt opstå udfordringer med, at der står for mange personer på et for lille område, fremhæver politidirektøren.

Politiet øger fra nu af den tryghedsskabende patruljering i Esbjergs centrum med blandt andet gående patruljer.

Mere synlig

– Både borgere og forretninger vil opleve, at vi er endnu mere synlige end tidligere. Vi vil også hurtigt være konsekvente, hvis vi kan se, at den nuværende ordning ikke fungerer. I så fald kan der blive tale om at indføre et opholdsforbud i området, pointerer Jørgen Meyer.

Vold mod et barn på 11 år efterforskes

0

En 28-årig kvinde fra Esbjerg blev kl. 13.00 i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Hun er sigtet for grov vold mod et barn på 11/2 år. Anmeldelsen modtog politiet i går tirsdag.

Kvinden blev i grundlovsforhøret løsladt af dommeren som vurderede, at der ikke var en tilstrækkelig mistanke mod hende. Hun er dog fortsat sigtet, og videre efterforskning pågår.