Home Tags Møbler

Tag: møbler

FDB Møbler på Broen Shopping

1

Dansk design flytter tættere på Esbjergenserne, når Kvickly Broen Esbjerg i dag åbner en FDB Møbler pop-up butik.

Foto: FDB

”Vi vil tilbyde lækre kvalitetsprodukter til Esbjergenserne, designet at store danske designere, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Ikke nok med det, så bliver flere af møblerne produceret i Årre, på den anden side af Esbjerg, så støtter vi samtidig en af de lokale virksomheder.”

Morten der er souschef i Kvickly, udtaler følgende om tiltaget:

“Jeg har flere gange, oplevet kunder efterspørge muligheden for at mærke og se de lækre kvalitetsmøbler fra FDB Møbler, men det har kun været muligt i større byer som Aarhus, Odense og København. Det mente jeg ikke kunne være rigtigt. I en by som Esbjerg må der være et marked for FDB Møbler, og det skal vi have testet af!”

Pop-up butikken er åben følgende tidspunkter:
Mandag-fredag 10:00-19:00
Lørdag – Søndag 10:00-17:00

Der vil være personlig betjening på følgende tidspunkter:

Mandag 15:00 – 18:00
Torsdag 15:00 – 18:00
Fredag 14:00 – 18:00

Genkender du denne indbrudstyv?

0

Tidligt om morgenen onsdag den 28. november stjal to gerningsmænd i alt 10 cognacfarvede, læderbetrukne 7’er stole, designet af Arne Jacobsen, fra Hotel Arnbjerg i Varde. Stolene har en samlet værdi på 50.000 kroner

Foto af en af de to gerningsmænd.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et tyveri af designermøbler, der fandt sted på Hotel Arnbjerg i Varde onsdag den 28. november tidligt om morgenen.

Tyveriet fandt sted mellem klokken 05.22 og 05.24, hvor to gerningsmænd stjal i alt 10 cognacfarvede, læderbetrukne 7’er stole, designet af Arne Jacobsen, til en samlet værdi af 50.000 kroner.

Overvågningskamera

Den ene af gerningsmændene blev optaget på overvågningskamera. Og politiet opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de kan genkende gerningsmanden eller i øvrigt har oplysninger om tyveriet. Borgerne kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.