Home Tags Lungi

Tag: Lungi

LARS Lungi ny cheftræner i EfB

0

Esbjerg fB skifter cheftræner
Esbjerg fB har besluttet med øjeblikkelig virkning at foretage en ændring på cheftrænerposten, hvor Lars ”Lungi” Sørensen overtager det sportslige ansvar fra Lars Vind.

Foto: Arkivfoto Christina Simonia Straarup


Esbjerg fB skifter cheftræner, idet samarbejdet med Lars Vind som cheftræner ophører med øjeblikkelig virkning. Lars ”Lungi” Sørensen overtager posten, og har første træning med holdet torsdag.
Adm. direktør Jens Hammer Sørensen begrunder beslutningen:

  • Vi har ikke set den udvikling og stabilitet i spillet på banen i de seneste fem kampe, som vi havde forventet og deraf blot fået fire point, og derfor har vi truffet valget om at ændre organisationen omkring førsteholdet fra dags dato, hvor Lars ”Lungi” Sørensen får ansvaret i stedet for Lars Vind.
  • Der skal i den forbindelse lyde en stor tak for indsatsen til Lars Vind, som på et vanskeligt tidspunkt for EfB trådte til, og hurtigt fik samlet truppen og etableret et nyt fundament. I efterårssæsonen leverede vi langt hen ad vejen resultatmæssigt godt, men på grund af afslutningen og den skuffende start på 2023 vurderer vi, at tidspunktet nu er inde til at foretage ændringer.
    Lars ”Lungi” Sørensen vil varetage cheftrænergerningen i den resterende del af sæsonen.
  • Der resterer 13 vigtige kampe, og vi ser i Lars ”Lungi” Sørensen en meget kompetent cheftræner, som er i stand til at få os ud af den svære periode, vi befinder os i, og glæder os til at se ham tilbage på Blue Water Arena i spidsen for EfB allerede søndag, når BK Frem kommer på besøg, siger Jens Hammer Sørensen.
    53-årige ”Lungi” har UEFA Pro Licens, og var cheftræner for EfB i 2016/2017-sæsonen.

EFB sælger gulddrengen Lungi til Premiere League klub

0

Midtbaneprofilen Jacob Lungi Sørensen skifter med øjeblikkelig virkning Esbjerg fB ud med engelske Norwich City FC fra Premier League, der har købt ham fri.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Med en god arbejdsindsats og stabile præstationer fra sin position på den centrale midtbane har Jacob Lungi Sørensen gennem flere sæsoner været et godt og vigtigt anker hos Esbjerg fB, hvilket nu resulterer i et fortjent skifte til den engelske Premier League-klub Norwich City FC.

22-årige Lungi har spillet 117 førsteholdskampe med otte mål til følge siden debuten i august 2016.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er da også glad for, det er lykkedes at sende endnu en EfB’er afsted til en stærk liga, men erkender samtidig, at salget af Jacob Lungi Sørensen bliver et sportsligt tab.

– Først og fremmest er vi glade på Lungis vegne. Han har været en god spiller for EfB i en lang periode og samtidig en fantastisk holdkammerat, så det er fuldt fortjent, at der nu venter en stor og spændende udfordring i England. Det er vigtigt, at dygtige spillere går hele vejen fra EfB Akademi til førsteholdet og derfra videre til gode adresser i udlandet, så det er en rigtig fin case for os.

– Vi ville naturligvis meget gerne have beholdt Lungi i lang tid fremover, men qua hans præstationer har interessen været støt stigende gennem en længere periode, og da vi samtidig er blevet mødt af et økonomisk attraktivt tilbud, så vurderede vi sammen, at tiden var moden til et klubskifte, siger han.

Hovedpersonen glæder sig over sit klubskifte, men begræder også afslutningen på sæsonen.

– Jeg har været i EfB siden jeg var to år gammel, hvor jeg startede til ”Små fødder” på nær et lille ophold i samarbejdsklubben Sædding/Guldager IF, hvor jeg spillede med mine klassekammerater. Jeg betegner mig som en ægte EfB’er, og man kan vist roligt sige, at det er min anden familie.

– Jeg føler dog, at det er det rette tidspunkt at rykke videre på nu, men jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kunne være med til at holde EfB i Superligaen. Til alle de blå og hvide fans vil jeg gerne sige tak – I har altid stået bag og været med hele vejen, og det har betydet rigtig meget for mig. Jeg håber, at I vil fortsætte med at støtte op, siger Jacob Lungi Sørensen.

Lungi er tilbage på førsteholdet

0

Lars Lungi Sørensen tilknyttes førsteholdstruppen på ubestemt tid

Lars Lungi Sørensen, der er head of coaching i Esbjerg fB, vil i den kommende periode, indtil der er en permanent cheftræner på plads, assistere trænerteamet omkring 3F Superliga-holdet.

Indtil der er fundet en permanent løsning til cheftræner-posten i Esbjerg fB, har Claus Nørgård det overordnede ansvar i de kommende kampe med transitions- og assistenttræner Lars Vind ved sin side.

For at give truppen optimale forudsætninger i det daglige arbejde tilknyttes EfB’s head of coaching, Lars Lungi Sørensen, 3F Superliga-holdet som en assistance til Nørgård og Vind.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over, at Lars Lungi Sørensen, der var assistenttræner i forårssæsonen, har sagt ja til at hjælpe teamet omkring Superliga-holdet.

– Vi er glade for, at Lungi træder til og assisterer i den nuværende situation. Lungi kender spillerne fra seneste sæson, hvor han var en del af teamet, og han har værdifuld erfaring, som vi kan bruge frem mod de kommende opgaver, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

Lungi vil, sideløbende med assistenttrænerrollen, fortsat varetage jobbet som head of coaching.

Foto: EfB arkiv

Lars Lungi Sørensen bliver head of coaching

Da Lars Lungi Sørensen i vinter forlod sit job i Indien og returnerede til Esbjerg fB som assistenttræner for John Lammers, var det med udgangspunkt i, at rollen skulle være midlertidig. Således overgår Lungi til en stilling som head of coaching som aftalt ved tilbagekomsten.

Foto: Christina Simonia Straarup

Det er en erfaren talentudvikler, som Esbjerg fB i Lars Lungi Sørensen har ansat til stillingen som head of coaching. Lungi starter i sin nye rolle efter et succesfuldt halvår, hvor han som en del af trænerteamet omkring Superliga-holdet var med til at vinde bronzemedaljer.

Formålet med stillingen er at løfte talentudviklingen i EfB yderligere, og Lungi skal blandt andet skabe en blå tråd i træningen, som han får ansvaret for at gøre endnu mere tydelig og gennemgående i klubben begyndende fra U13-årgangen og opefter til U19.

 

Han glæder sig især til at kunne fokusere på detaljen blandt akademiets yngste talenter.

 

– Jeg ser meget frem til min nye funktion i EfB, og jeg er glad for, at jeg fortsat skal være en hel masse på træningsbanen i dagligdagen. Jeg brænder for at udvikle unge spillere, og jeg glæder mig til at kigge ind i, hvordan vi optimerer og forbedrer os endnu mere.

 

– Der er mange ting, man kan rykke i arbejdet med unge spillere, og aldersbestemt træning er eksempelvis et af de fokusområder, vi har. Derudover skal vi tilbyde vores talenter mere individuel træning, så vi får udviklet den enkeltes spidskompetencer, siger Lars Lungi Sørensen. 

 

Ungdomselitechef Niels Erik Søndergård glæder sig over, at det netop er Lungi, der fremover bliver tovholder på at skabe en ensartethed op igennem de yngste årgange i EfB.

 

– Med Lungi får vi en dedikeret fodboldfagmand, som er i besiddelse af den højeste træneruddannelse, man kan tilegne sig. I jobbet som head of coaching bliver han en central person, som skal sikre, at vi arbejder målrettet, således at alle trækker i samme retning. At han samtidig kender EfB indgående er et yderligere plus, og jeg er sikker på, han er den helt rette mand til opgaven, siger Niels Erik Søndergård.

 

Lars Lungi Sørensen, der er indehaver af UEFA’s P-trænerlicens, starter i sit nye job d. 1. juli 2019.

 

EfB præsenterede i april Claus Nørgaard, som til den nye sæson erstatter Lungi i rollen som assistenttræner for John Lammers.

Lungi er tilbage i EfB

0

Lars Lungi Sørensen ny assistenttræner i EfB.

Foto: EFB

Det bliver et velkendt ansigt, som bliver den sidste brik i trænerteamet for EfB’s Superligahold. Lars Lungi Sørensen påtager sig nemlig rollen som assistenttræner for resten af sæsonen.

Lars Lungi Sørensen vender hjem til Esbjerg, for at starte i sin nye rolle som assistenttræner for EfB resten af sæsonen. Han har nemlig underskrevet en aftale, som løber frem til sommeren 2019, hvorefter det er hensigten, at han bliver en del af ungdomsakademiet.

EfB-sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over aftalen, som han ser som et rigtig godt match.

– Vi har lavet en aftale med Lars, fordi det er den type, vi leder efter. Han har en masse erfaring og både ageret assistenttræner og cheftræner her i klubben. Det er en rigtig god mulighed, for han kender EfB og spillerne rigtig godt, og vi ved, at han har fulgt holdet tæt. Vi har haft flere kandidater, men både John Lammers og jeg har altså peget på Lars. Jeg er overbevist om, det er et godt match, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen, som også følges op af EfB’s adm. direktør.

– Det er en god situation for EfB, at vi kan ansætte end mand, som kender klubben så godt. Han kender de værdier, som vi ønsker i EfB, så det er en spændende mulighed for begge parter. Vi glæder os til samarbejdet med Lars, fortæller Brian Knudsen.

Lars Lungi Sørensen, der nu forlader sit job som både teknisk direktør og cheftræner hos indiske Kickstart FC, ser frem til at vende tilbage til EfB.

– Jeg vender jo retur fra Indien, men jeg har løbende holdt kontakten ved lige. Det er et spændende projekt, som EfB har gang i, så det har måske ikke været så svært at overbevise mig om, at det er her jeg skal være. Jeg kender jo klubben rigtig godt og værdierne her, så det er en klar fordel. Det samme gælder for mange af spillerne samt de også kender mig, så på den måde, kan vi spare tid i forhold til tilvænningen, fortæller EfB’s nye assistenttræner.

Lars Lungi Sørensen har spillet 161 førsteholdskampe for EfB inden han tog hul på trænerkarrieren.

Mediedebat på TVSyd

    0

    Fremtiden og medierne var emnet ved et debatoplæg TVSyd inviterede til i Kolding. Jeg deltog med Yesbjerg, og det kan du høre mere om i denne podcast. 

    Panelet bestod af:
    – MF Anni Matthiesen (V), Krogager
    – MF Troels Ravn (S), Vejen
    – Chefredaktør, Peter Orry, Jysk Fynske Medier, Esbjerg
    – Redaktionschef, Søren Lindbjerg, DR Trekanten, Vejle
    – Direktør, Betina Bendix, TVSyd, Kolding
    – Studievært, Anders Køpke

    Begreber du vil høre i debatten omkring medieforliget:
    Public service,oplysende og ikke-kommerciel medievirksomhed, specielt inden for tv og radio, fx Danmarks Radio. Formålet er at sprede programmer ud til hele befolkningen af “alsidig, kulturel og oplysende art”, som det blev udtrykt allerede i den danske radiolov 1926. 

    I denne podcast taler jeg desuden med Anders Dreyer og Jakob Lungi fra EfB’s førstehold om den store hjemmebane sejr mod Nykøbing FC.

    EfB vinder stort på hjemmebane

    1

    EfB sikrer sig 3 point mod Nykøbing FC med en stor 5-2 sejr på hjemmebane i dag.

    Det sætter EfB på en 5. plads i Nordic Bet Ligaen med samlet 37 point.

    Adrian Petre var dagens helt store helt i skysovs og blev da også kåret til kampens spiller.

    Du kan høre mere til spillernes reaktioner på kampen i denne uges fredagspodcast.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.

    Simonia Esbjerg Yesbjerg EFB
    Efb mod Nykøbing FC – 5-2 til Esbjerg.