Home Tags Kv21

Tag: kv21

Esbjerg: Sygdom udløser skift af spidskandidat i Liberal Alliance

0

Jan Harboe er valgt som ny spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i Esbjerg i 2021. Dette skete til opstillingsmøde mandag d 16. august i Esbjerg. Valget af ny spidskandidat kommer efter tidligere spidskandidat Peter Nikolajsen blev nødt til at trække sig, grundet sygdom.

Foto: Liberal Alliance

 

Jan Harboe er 33 år, født og opvokset i Esbjerg og studerer til hverdag til finansøkonom på Erhvervsakademi Sydvest. Han bor i Esbjerg centrum sammen med sin kone og to børn. 

 

”Jeg er stolt over at være blevet valgt som spidskandidat for Liberal Alliance” udtaler Jan Harboe. ”Jeg vil kæmpe stenhårdt for at sikre os en plads i byrådet, så vi kan gøre Esbjerg til en friere og rigere kommune, med en stærk kernevelfærd. Det frie valg og princippet om at lade pengene følge borgerne er afgørende for at sikre fremtidens velfærd i kommunen”. 

Yderligere udtaler Jan Harboe ”Jeg er naturligvis ked af at Peter blev nødt til at trække sig som spidskandidat, og jeg ønsker ham en god og hurtig bedring.”

 

Lasse Dahl Hansen, medlem af hovedbestyrelsen for Liberal Alliance og medlem af bestyrelsen for Liberal Alliance i Esbjerg udtaler: ”Jan Harboe er et stort politisk talent, der kommer til at stå i spidsen for et stærkt hold af liberale kandidater. Der er fortsat brug for Liberal Alliance og vi glæder os til at føre valgkamp!”

 

 

Liberal Alliance stiller ungt hold med erfaren spidskandidat

0

Liberal Alliance i Esbjerg har mandag d. 15/3 afholdt opstillingsmøde for kandidater til kommunalvalget i november. Her blev Peter Nikolajsen valgt som spidskandidat, foran Ida Madsen, Jan Harboe og Daniel Holm Hansen.
Mens Peter Nikolajsen er et kendt navn i kommunalpolitik i Esbjerg, er de øvrige kandidater nye på listen.
Peter Nikolajsen har også stået øverst på listen de seneste to valg og er helt klar på at give den en skalle mere. Han udtaler: ”Mere end nogensinde, er der brug for gode, liberal løsninger på de lokale udfordringer. Vi er klar til at udfordre det etablerede og vil arbejde stenhårdt for at sikre bedre kernevelfærd og mere frihed.”
Formand for Liberal Alliance i Esbjerg og Fanø, Marianne Mørk Mathiesen, udtaler: ”Jeg er stolt af at sætte disse 4 dygtige kandidater øverst på vores liste. De er skarpe og kommer til at tegne Liberal Alliance flot. Vi ser frem til en god valgkamp.”
Liberal Alliance er i valgforbund med resten af de borgerlige partier til valget i Esbjerg Kommune. Partiet planlægger et eller flere supplerende opstillingsmøder inden november.