Home Tags Jazz

Tag: jazz

Jazz i verdensklasse på Spillestedet Termansens

På fredag, d. 27.november, kl. 19.30 gæster den amerikanske jazzpianist Champian Fulton spillestedet Termansens.

Foto: Presse

Fulton har bjergtaget publikummer på New Yorks fineste jazzklubber og i koncertsale verden over, ligesom hun har gæstet et utal af jazzfestivaler og optrådt med jazzikoner som Lou Donaldson, Frank Wess og Buster Williams.
Aftenen byder på jazz af international klasse: Fulton er bl.a. blevet kåret til ‘Female Jazz Vocalist of the Year’ af Jazz Magazine, og The New Yorker kalder hende: “An assured vocalist with a galvanizing presence”, mens Detroit Free Press kalder Fulton for sin generations mest talentfulde jazzsangerinde. I disse dage turnerer hun i Skandinavien, og at hun også lægger vejen forbi Termansens er lidt af et scoop for Ribe.
Allerede fra barnsben var Champian Fulton omgivet af jazz. Hendes far, jazztrompetist Stephen Fulton, var nær ven af jazzmusikere som Major Holley og Clark Terry, der inspirerede den unge Fulton. Som blot 10-årig havde Champian sin professionelle debut ved Terrys 75-års fødselsdagsfest, og siden er det kun gået fremad for det unge jazztalent fra Oklahoma.
Du kan derfor godt glæde dig til at opleve Fulton dykke ned i den amerikanske sangskat og give sine personlige og stærkt charmerende fortolkninger. Hun er ikke alene et lysende talent som sangerinde og pianist – hun er også en særdeles medrivende performer.
Der er begrænset plads, så billetter skal købes på forhånd af hensyn til covid-restriktioner.

Du kan købe billetter her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/gidfrgpijb


Få en forsmag på Champian Fultons optræden her: https://www.youtube.com/watch?v=DE5vicjJtjo


Line-up:

Champian Fulton – vokal/piano

Hans Backenroth – bas

Kristian Leth – trommer

Cæcilie Norby giver koncert i Esbjerg

0

Danmarks største jazzsangerinde, Cæcilie Norby, giver koncert med sine fabelagtige jazzsøstre.

Foto: Norby

Cæcilie Norby har siden begyndelsen af 1980’erne været en del af jazzscenen, og hun har opnået international anerkendelse for sin fantastiske stemme. Nu har hun samlet et hold af kvindelige musikere fra den europæiske jazzelite, som hver især har markeret sig som toneangivende innovatør på hver deres instrument. Sammen har de netop udgivet albummet Sisters in Jazz.

Jazzsøstrene, som Norby tager med sig i Musikhuset, er den italienske pianovirtuos og komponist Rita Marcotulli, som blandt andet har indspillet med Chet Baker, det er den polske trommeslager og komponist Dorota Piotrowska, bassisten Lisa-Rebecca Wulff fra Tyskland og den danske saxofonist Pernille Bévort.

Med sig har Cæcilie og de prominente damer både nye numre og en række spændende fortolkninger af numre fra kvindelige stjerner som Nina Simone, Joni Mitchell, Kate Bush, Rickie Lee Jones, Abbey Lincoln og Carla Bley.

Tid: Tirsdag den 26. februar, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Køb billetter

DR BIG BANDET ‘MERRY CHRISTMAS, BABY’ Solister: Szhirley & Bobo Moreno, Vært: Jens Jacob Tychsen

0

DR Big Band byder endnu engang på jazzet julestemning i på Tobakken sammen med to af landets bedste sangere og croonere. Glæd dig til et populært og velsmurt show, hvor julestemningen garanteret stiger et par grader med solistparret Szhirley og Bobo Moreno i front.

Foto: Tobakken

Misteltenen er strategisk placeret og julebarometeret kommer helt op i det røde felt, når DR Big Band inviterer til årets julekoncert – fyldt af blues, inderlig jule-soul og råswingende klassikere fra bl.a. bandets to albums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas.

På programmet står sikre julehits. Selv de mest frosne julehjerter skal bare komme med, for stemningen bliver med garanti steghed og swingende.

Årets “Merry Christmas”-vært er skuespilleren Jens Jacob Tychsen, kendt fra bl.a. Badehotellet og Rejseholdet, og sammen med sangerne Bobo Moreno og Szhirley byder han og DR Big Band velkommen til en koncert, der garanterer swingende julestemning!

Tid: Torsdag 6. december kl. 20.00

Sted: Tobakken

The Electric Nomads

0

Musikhuset præsenterer jazz-funk i verdensklasse, når Chris Minh Doky og resten af The Electric Nomads spiller i Teatersalen.

Foto: Musikhuset

The Electric Nomads er tilbage med alle de oprindelige jazzverdensstjerner. Udover en af dansk jazz’ største stjerner, bassisten Chris Minh Doky, består bandet af Dave Weckl (trommer), Dean Brown (guitar) og George Whitty (piano).

At bandet igennem årene har været et enormt succesfuldt liveband er ikke så underligt. Det intense sammenspil, spilleglæden og de dybe grooves er noget af det, deres mange fans beskriver som kernen i dette ægte liveband.

Pressen hæfter sig ved alle de Grammy’er, legendariske indspilninger, legender og bands, der er repræsenteret på scenen, når dette unikke band er samlet. For bandet selv er The Electric Nomads stedet, hvor de blandt venner lader musikken føre dem, hvor end øjeblikket og inspirationen leder dem – om det så er jazz, funk, rock eller RnB.

Tid: 31.oktober kl. 19.30
Sted:Musikhuset Esbjerg, Teatersalen