Home Tags Info

Tag: info

Rumænsk provinsklub er den store ubekendte i EHF Cup

0

Efter en sæsons fravær vendte Team Esbjerg i efteråret tilbage til europæisk håndbold og banede sig med to sejre over Paris 92 vej til gruppespillet i EHF Cup.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Her er modstanderne SG BBM Bietigheim, Storhamar Handball Elite og SC Magura Cisnadie, og cheftræner Jesper Jensen har i sin research fået styrket billedet af, at klubben får kompetent tysk, norsk og rumænsk modstand i gruppe A.

– Det er dygtige hold. Vi har mulighed for at gå videre til kvartfinalerne, men det kræver, at vi spiller godt. Storhamar og Bietigheim er vel på vores niveau, siger Jesper Jensen.

Søndagens modstander i Blue Water Dokken, SC Magura Cisnadie, er gruppens store ubekendte. Det er en klub stiftet i 2014 og hjemmehørende i en by i det centrale Rumænien på størrelse med Varde. Kvalifikationen til europæisk håndbold efter en tredjeplads i Liga Nationala var det foreløbige højdepunkt i den unge klubhistorie. Den blev tilføjet yderligere et par kapitler, da klubben først slog Slavia Prag og dernæst russiske Zvezda Zvenigorod og kvalificerede sig til gruppespillet.

– Rumænerne har en anden måde at spille håndbold på, mere urytmisk, mindre struktureret, og på en grynet video kan Cisnadies spil se langsomt ud. Men når man spiller mod Bukarest og Valcea i den hjemlige liga, er man et godt hold, siger Jesper Jensen.

Team Esbjerg er et meget erfarent hold med masser af landskampe og internationale klubkampe på cv’erne, og både spillere og trænerteam glæder sig til atter at deltage i et europæisk gruppespil.

– Det er sjovt, spændende og en anden spillestil. Ofte er tilskuerne med til at afgøre europæiske kampe, fordi dommerne er mere påvirkelige. Når man spiller europæisk, lægger man 10 procent mere på fysisk og ser, hvad dommerne tillader. Det går sjældent ud over hjemmeholdet. Vore tilskuere er blevet dygtige til at få lidenskaben frem og i positiv forstand lægge pres på dommerne, siger Jesper Jensen.

Med tilgangen af Line Jørgensen, der har et indgående kendskab til rumænsk klubhåndbold, inden denne sæson og senest Marit Malm Frafjord fremtræder Team Esbjerg endnu mere internationalt rutineret. Den rutine bliver der brug for i de seks kampe i gruppe A.

Team Esbjergs trup til kampen i EHF Cup, Gruppe A, mod SC Magura Cisnadie søndag den 6. januar kl. 12.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.

Transfervinduet åbner i dag

0

EfB har tyvstartet udskiftningen på holdet med følgende til og afgange.

Foto: Christina Simonia Straarup

Tilgange

Bubu Zivzivadze (Angriber)

Dinamo Tbilisi (Lejeaftale udløbet)

Lasse Mikkelsen (Målmand)

Kolding IF (Lejeaftale udløbet)

 

Afgange

Jonas Baden Jensen (Målmand)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Nikolaj Hagelskjær (Højre back)

Ukendt (Kontrakt udløbet)

Info fra Superliga.dk

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Fætter BR er erklæret konkurs

Den legendariske legetøjsbutik er gået konkurs. Firmaet Top Toy, som står bag BR og Toys R Us lukker øjeblikkeligt.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Hvad betyder det helt konkret for dig, som lige har fået et gavekort i julegave eller sidder med en masse hæfter fyldt med BR mærker.

Gavekort er uden værdi

BR-Konkursen betyder, at gavekort og værdihæfter ikke længere kan indløses.

53 butikker holder åbent januar ud

I disse udvalgte butikker kan man indtil nytår bytte julegaven til andre varer. Man kan ikke få penge retur, selvom man har kvitteringen. 

I Esbjerg holder Toys R Us åbent.

62 indbrud i julen

0

Politiet har fået anmeldelser om 62 indbrud i boliger i politikredsen fra og med den 20. december og til nu. Det er 62 for mange. Så nabohjælp.dk, tænd og sluk-ure, fake-tv, rod i stuen og indbrudshæmmende vinduer m.m. er forslaget fra politiet.

Foto/Statistik: Politiet

Oversigt over indbrud i boliger 2018

Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt.

Tallene opgøres hver dag kl. 06.00 og dækker det foregående døgn (fra midnat til midnat) – og offentliggøres første gang den 24. december og sidste gang den 27. december (for døgnet den 26. december). Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer (f.eks. kan et indbrud være sket den 24.12 og først blive anmeldt den 26.12)

I politiet opgøres et juleår fast som perioden fra 20. december til 3. januar.

Oversigt over indbrud i boliger 2017

Opgørelse over antal anmeldte indbrud i bolig (villa, lejlighed, værelse og landejendom) registreret efter anmeldelsestidspunkt. Tallene dækker et døgn (fra midnat til midnat).

Der tages forbehold for efteranmeldelser og efteropdateringer mht. tal for 2018 (f.eks. kan et indbrud være sket den 24/12 (gerningstidspunkt) men først være anmeldt den 26/12 (anmeldelsestidspunkt).

Austin forlænger til 2020

0

Den brølstærke defensivspiller, Rodolph Austin, har netop signeret en ny aftale med Esbjerg fB. Austin forlænger dermed opholdet på Blue Water Arena frem til sommeren 2020.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Rodolph Austin har en stor andel i den stærke Esbjerg-defensiv, som John Lammers’ mandskab har vist dette efterår i Superligaen. Han har leveret den ene gode præstation efter den anden og det er ikke uvant, at klapsalverne daler ned mod jamaicaneren fra publikummet på Blue Water Arena.

De blå-hvide tilhængere får glæde af hans store kvaliteter i endnu 1,5 år, idét han netop har underskrevet en ny aftale med EfB, som løber frem til sommeren 2020. En aftale, der er meget vigtig for klubben ifølge EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen.

– Vi forlænger med Austin, fordi han har vist, at han har massere af kvalitet, som han bidrager med. Han er utrolig vigtig for basen omkring holdet og ikke mindst for de unge spillere, som vi gerne vil spille med. Han er en fantastisk person, både på banen, men bestemt også i omklædningsrummet. Vi er utrolig glade for, at vi kan forlænge med ham, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

Rodolph Austin har 34 kampe i Esbjerg-trøjen siden han debuterede i 2017.

Travl indbrudstyv

0

Esbjerg: Indbrudstyv anholdt med tyvekoster i favnen. 38 årig mand tiltvang sig adgang til lejlighed og stjal kontanter og hævekort fra mand i kørestol. Det må man ikke så nu venter et retsligt efterspil. Tillige sigtet for hærværksforhold begået tidligere i dag. #politidk

Foto: Yesbjerg

Undgå politiets fotovogn

0

Læg mærke til skiltet her, dette står ved vores fokusstrækning, hvor vi holder med fotovognen, oftere end andre steder, også i julen.

Foto: Politiet

Vi vil så gerne have at alle kommer sikkert frem og så billigt som muligt. #atkdk #politidk

Sådan undgår du tricktyve

0

Jule-trick-tyve derude i forretningerne! Så hjælp dine jule-kunder med at undgå afluring af pinkoden! #politidk

Foto: Politiet

Politiet advarer mod tricktyve i supermarkeder

0

Politiet har modtaget flere anmeldelser om tyve og tricktyve i supermarkeder.

Foto: Yesbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer både butikspersonale og handlende til at være særligt opmærksomme, efter at politiet har modtaget flere anmeldelser om tyverier og tricktyverier i supermarkeder.

Hændelserne er primært gået ud over ældre borgere. I flere tilfælde distraheres borgeren, mens tyveriet begås af en eller flere gerningsmænd i fællesskab.

Otte gode råd

Syd- og Sønderjyllands Politi peger på otte gode råd, som er nemme at huske og som samtidig gør det sværere at være tyv og tricktyv:

• Efterlad ikke din pung eller taske i indkøbsvogn eller kurv.

• Brug kontaktløs betaling, når det er muligt.

• Brug en hånd til at dække over indtastningen af pinkoden.

• Bed personerne bag dig om at træde et par skridt tilbage, så de har sværere ved at spotte pinkoden.

• Vær opmærksom på personer, der virker til at være mere interesserede i din betaling end i varerne på hylderne nær kassen.

• Lad være med at have tegnebog/betalingskort i en yderlomme. Og kan du lyne eller lukke lommen med værdierne, så gør det.

• Vær ekstra opmærksom hvis nogen støder ind i dig eller forsøger at distrahere dig.

• Det sker, at tricktyve lægger en pengeseddel på gulvet og spørger om den er din – for at aflede din opmærksomhed. Vær ekstra opmærksom på dine værdier i sådanne situationer.

Hvis tyven har været på spil…

Anmeld hurtigst muligt tyveriet – også hvis tyven ikke er lykkedes med sit forehavende.

Ring 1-1-2, hvis tyveriet er i gang, eller det netop er sket.

Ring 1-1-4, hvis der er gået et stykke tid.

Er dit betalingskort blevet stjålet, så få det spærret ved at ringe til dit pengeinstitut eller NETS på telefon 4489 2929.