Home Tags Ildsjæl

Tag: ildsjæl

Esbjerg Havne-Service i åben appel

0

Jan Erik Kamstrup beder i en åben appel erhvervslivet i Esbjerg om at støtte Sømandscentret, så det kan fortsætte med at give besøgende et godt indtryk af Esbjerg.

Foto: Christina Simonia

Ved siden af Fanøfærgens anlæg ligger Sømandscentret. Her er den daglige leder Jan Erik Kamstrup manden, der møder alle de søfolk, der kommer til Esbjerg, med et smil og en masse gratis tilbud.

I lokalerne i det gamle pakhus kan de søfarende benytte fitnesscentret, synge karaoke, gå på internettet, spille billard og i det hele taget bare være sig selv. Centerleder Jan Erik og de frivillige både henter og bringer gerne og kører i det hele taget de søfarende derhen, hvor de måtte ønske sig at komme hen.

Esbjerg Havn anløbes af ca. 6.000 skibe årligt. Flere af skibene er gengangere og tælles således med flere gange. Anløb af offshore-skibe og Fanøfærgen er ikke med i disse tal. Folkene fra Sømandscentret besøger ca. 1.600 skibe årligt, og på årsbasis har centret omkring 6.000 gæster.

Sømandscentret er en nonprofit organisation, der lever af de bidrag, som de modtager fra såvel virksomheder som private. Gennem de seneste år har bidragene desværre været faldende.

”Covid-19 skal ikke have skyld for nedgangen i bidrag og tilskud til Seaman Center Esbjerg & Esbjerg Havne-Service. Det, som vi har set over bare de sidste 4 år, er, at bidragene samlet set er faldet med næste 80.000 kr. Trenden har også tidligere været den samme, så de sidste 6 år har vi oplevet en nedadgående kurve. Det er derfor ikke et rent Corona-fænomen, vi står med i dag”, siger Jan Erik og fortsætter:

”Vi er supertaknemmelige for den støtte, vi får fra flere sider, men vi har brug for flere midler, hvis vi skal fastholde alle vore gode tilbud til søfolkene.”

Uden den livsvigtige økonomiske støtte kan Esbjerg Havne-Service (Sømandscentret) ikke overleve i den nuværende konstellation.

”99 ud af 100 fonde støtter ikke drift, og det er jo netop driften, som vi har behov for støtte til, da vi arbejder nonprofit og ikke selv formår at generere tilstrækkelige midler til netop driften,” fortæller Jan Erik.

Åben appel

Jan Erik Kamstrup beder i en åben appel erhvervslivet i Esbjerg om at støtte Sømandscentret, så det kan fortsætte med at give besøgende et godt indtryk af Esbjerg.
Jan Erik fremhæver, at der i henhold til Ligningsloven er mulighed for fradrag for bidrag på minimum 200 kr., og han håber, at flere vil betænke nonprofit organisationen i efteråret 2020.

“Min Sommer” med Mark Mikkelsen

0

Navn: Mark Mikkelsen

Beskæftigelse: Indehaver af Guldægget

Hvor har du holdt din sommerferie?

Jeg har slet ikke holdt sommerferie, min sidste ferie var en skiferie i uge 7 og min næste ferie bliver formentlig i oktober.. 😊

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?

Det er helt klart vores store personale-tur i onsdags, hvor alle på Guldægget spiste og hyggede sammen for derefter at tage i Musikhuset og opleve Esbjerg Revyen. Det var fremragende underholdning sidste år og tror også det bliver i år!

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

En turist burde helt klart opleve vores fantastiske gågade med masser af lækre specialbutikker, men jeg vil altid anbefale at de kommer midt august, så de får vores festuge oplevelse med. 😊

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Sommeren 2018 vil jeg huske for et flot Tall Ship Race, en veltilrettelagt festuge og et fremragende vejr! ❤️

Min sommer

0

I den kommende tid kan du møde fremtrædende Esbjergensere, når Yesbjerg tager temperaturen på deres sommer.

Du kan bl.a. møde politikere, erhvervsledere, musikere og frivillige i byen, når Yesbjerg spørger dem én for én, hvad det bedste ved deres sommer har været i år.

Er der en speciel person, du synes Yesbjerg skal tage en snak med, så skriv en kommentar til denne artikel, så kommer det med i de fremtidige overvejelser.

Lokale ildsjæle blev hyldet

GF fejrer ildsjæle med ekstra overskud
I aftes afholdte GF forsikring i Esbjerg en overraskelsesfest for nogle af regionens ildsjæle. De indbudte vidste ikke, hvorfor de skulle dukke op, de fleste havde fået en historie om, at de kunne få en virkeligt billig forsikring i hus, hvis de dukkede op i GF huset på Gl. Vardevej i går eftermiddag kl 16.30.

Der var 14 smukke unikke mennesker, der hver især har gjort en særlig indsats for deres lokalsamfund. Blandt de nominerede var blandt andet en pigehåndboldtræner fra SGI, en receptionist fra TV SYD, et speedwayteam, Breinholtgård golfklub, en skolelærerinde fra en specialklassen på Bakkeskolen i Esbjerg, et ældre par der hvert år deler julekurve ud til værdigt trængende, en cykel klub og mange andre.

Sheila Sydbøge modtog hæder og diplom for at være en uovertruffen fantastisk kærlig, givende og omsorgsfuld skolelærer i specialklassen på Bakkeskolen. Hendes forståelse og omsorg for børn med særlige behov og hendes levende, farverige, sprudlende væsen, der altid kan gøre omgivelserne i godt humør var indstillingsgrunden for en mor til et af Sheilas skolebørn.

Breinholdtgård golfklub fik sin hæder for at være særligt gode til at skabe en ungeafdeling.
Sammen med deres diplom modtog de også en check på kr. 6000.
De to glade damer fra klubben, kan du se med deres flotte diplom herunder.

Søtrup bliver ny formand for Esbjergs populære festuge

Afgående borgmester Johnny Søtrup bliver ny formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.

Det bliver et særdeles kendt ansigt, som fra årsskiftet afløser Brian Knudsen på posten som formand for styregruppen for Esbjerg Festuge.
Johnny Søtrup har takket ja til opgaven, og Esbjergs borgmester gennem 24 år glæder sig til den:

”Det var ikke svært at takke ja, da jeg blev spurgt. Festugen er en af de bedste events, vi har i kommunen og Esbjerg by. Jeg har selv været med til at starte den op i sin tid, og det har været spændende at følge Festugens rejse og enorme udvikling”, siger Johnny Søtrup.

Festugens afgående formand, EfB-direktør Brian Knudsen, har selv været med til at pege på sin afløser.
”Johnny Søtrup er det helt oplagte valg. Gennem min tid som formand har jeg oplevet hans store engagement i Festugen; ikke bare i form af kommunens sponsorat men også i form af en oprigtig interesse og veneration for Festugen. Han har været en fremragende medspiller”, siger Brian Knudsen:

”Johnny Søtrup kender – om nogen! – Esbjerg. Han kender erhvervslivet, som er vigtigt for at kunne tiltrække sponsorer og sikre finansieringen af Festugen, og han kender byen og ved, hvordan man skal samle den”, siger Brian Knudsen.

Brian Knudsen har været meget glad for sine otte år som formand og er navnlig glad for den mangfoldighed, Festugen har udviklet sig til med over 200 arrangementer i år.
For Johnny Søtrup er det fortsættelsen af netop den linje, der er målsætningen:

”Den formel, vi har på Festugen i dag, er rigtig god. Der er noget for enhver smag, og den brede appel er en af de klare styrker, som jeg gerne vil holde fast i. Den giver samtidig plads til en løbende udvikling, som gennem årene har været med til at forandre og forme den Festuge, vi har i dag”, siger Johnny Søtrup.

Direktør Tom Nielsen fra Esbjerg Erhvervsudvikling, som Festugen hører under, glæder sig over Johnny Søtrups ja til opgaven:
”Det er en opgave, der kræver et stort netværk – og det fås næppe meget større end Johnny Søtrups! Vi skylder Brian Knudsen stor tak for otte gode år ved roret. Jeg er sikker på, at vi med Johnny Søtrup i spidsen kan fortsætte den positive udvikling, Esbjerg Festuge har været i, siger Tom Nielsen.

FAKTA:
I 2017 overtog Annette Posselt depechen som event manager for Festugen efter Bjarne Simonsen. Der er således to nye i spidsen for Festugen.

Pantholdere på Esbjergs skraldespande

0

Herunder en fin artikel i Ugeavisen af journalist Kim Westphal.

Dog må knyttes den lille kommentar, at jeg ej har opfundet selve idéen, blot har jeg viderebragt den til vores by.