Home Tags Hjemmebane

Tag: hjemmebane

Hjemmebane kan give Team Esbjerg et løft efter to uger på farten

0

Sæsonen er godt i gang, men Team Esbjerg har efter fire kampe endnu ikke spillet i de vante omgivelser i Blue Water Dokken.

Onsdag aften kommer Aarhus Håndbold Kvinder på besøg til esbjergensernes første hjemmekamp i Kvindeligaen, og det kan forhåbentligt give holdet endnu et løft.

Dette løft kommer belejligt, efter holdet desværre måtte se sig slået i et tæt opgør i Ungarn mod de forsvarende Champions League-mestre fra Györ. Nederlag gør ondt, men den bedste måde at fjerne smerten er at starte en ny sejrsstime.

Og her skal Blue Water Dokken bidrage til det. Hjemmebanen har gennem sæsonerne været et fort, og det skal det fortsætte med at være.

– Det bliver dejligt at kommer ind i Blue Water Dokken at spille og mærke stemningen derinde. Det er første gang i år, hvor størstedelen af publikummerne holder med os, og det tror jeg vil give os et løft, siger cheftræner Tomas Axnér.

Opgøret er mod Aarhus Håndbold Kvinder, der lagde ud med en smal sejr over Skanderborg Håndbold i første runde. Ligesom alle andre hold har de også hentet forstærkninger til denne sæson.

Frem for alt skal holdet have fokus på eget spil, hvis det skal blive til en hjemmesejr. Onsdagens opgør ligger som fyldet i en Champions League-sandwich med Györ og Odense som brødet. Derfor gælder det for holdet om at finde det rette spændingsniveau.

– Det er en ligakamp mellem to vigtige Champions League-opgør. Vi spillede i perioder godt i både forsvaret og angrebet i Ungarn, og det går fremad. Vi bliver bedre, og vi bliver ved med at arbejde med det, vi tror på. Vi skal gerne komme med mere stabilitet. Troen på os selv er stor, men vi skal som altid have respekt for modstanderen og deres kvalitet, siger cheftræneren.

Samtidig slår han fast, at spillerne ikke skal forvente, at det bliver en nem sejr. Svenskeren vil se holdet gå til stålet, så de kan fortsætte den fornemme stime, som klubben er inde i imod danske hold.

– Skal vi vinde kampe, skal vi ikke give noget væk. Vi skal arbejde hårdt for hver bold, og så tror jeg, at vi har gode muligheder for at vinde kampe, siger Tomas Axnér.

Holdet ser frem til at gøre Blue Water Dokken til en ny, rød fest. Det er fuldtallig trup, som cheftræneren har med til årets første kamp på hjemmebanen i Esbjerg.

 

 

 

 

 

 

 

Team Esbjergs trup til kampen i Kvindeligaen runde 2mod Aarhus Håndbold Kvinder onsdag den 11.september kl. 18.30 i Blue Water Dokken.

Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling

Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen

Streg: Kathrine Heindahl, Rikke Iversen og Kaja Kamp

Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Michala Møller, Nora Mørk, Luciana Resende Rebelo, Henny Reistad og Mette Tranborg.

Kampoptakt Esbjerg Energy

0

En vestjysk blamage skal vaskes væk mod de nordjyske pirater
Esbjerg Energy har tirsdag klokken 19.00 mulighed for at følge op på fredagens sejr i Odense, når Aalborg Pirates gæster Granly Hockey Arena, hal 2. 4-1 sejren over de fynske ”Bulldogs” kom efter tre esbjergensiske hjemmesejre i træk og var sæsonens første vestjyske udesejr
.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

  • Det, at vinde ude, var endnu en mental hurdle, som holdet kunne ”sætte et flueben ud for”. De tre hjemmesejre var vigtige, og nu kom så den første sejr på fremmed is. Vi gjorde mange ting rigtigt i Odense, så vi har meget at tage med og bygge videre på.
  • Efter at have spillet godt i perioder i de første udekampe, lykkedes det i Odense at spille godt gennem samtlige 60 minutter. Hjemmeholdet præsterede faktisk fint mod os, de arbejdede hårdt fra første til sidste dommerfløjt og fungerede som et hold, men vi var bare lidt bedre på dagen, vurderer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.
    Odense Bulldogs stillede til kampen mod Esbjerg med hjemmesejre over Rødovre og Hvidovre i de to seneste hjemmekampe.
    Felix Scheel blev dobbelt målscorer for Energy i Ret & Råd Arena, Niklas Andersen og Christian Wejse scorede hver et mål på Fyn.
  • Men nu gælder det kampen mod Aalborg Pirates og med deres 8-2 sejr over os i starten af måneden, kan man roligt sige, at de har præsteret i kampene mod os. Men nu har vi i hvert fald en mulighed for at revanchere ikke bare årets nederlag, men også sidste sæsons samlede nederlag til dem i semifinalerunden.
  • Nogle vil mene, at det er nogle uger siden, at vi tabte stort i Aalborg, men jeg kan garantere for, at ingen har glemt det seneste nederlag til dem. Det ramte os hårdt på stoltheden og vores selvopfattelse, så jeg forventer helt klart en helt anderledes indsats i den kommende hjemmekamp mod dem, understreger Mark Pederson før tirsdags-kampen.
    Aalborg Pirates er placeret på Metal Ligaens tredjeplads med 22 point efter 11 kampe. Esbjerg Energy er ligaens nummer seks med 13 point efter 10 kampe.