Home Tags Drab

Tag: drab

Drab i Esbjerg på 71 årig kvinde

0
Unavngivet 1

Det ved vi nu om mordet på Kingovej i Esbjerg.

Vi efterforsker fortsat for at afklare de nærmere omstændigheder omkring drabet på en 71-årig kvinde i Esbjerg. De to anholdte mænd er 55 og 84 år og er fra lokalområdet. De er begge sigtet for drab, skriver politiet. #politidk

22-årig mand anholdt for forsøg på manddrab

0
Unavngivet 2 1

Endnu en mand anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Esbjerg fredag aften. Politi søger vidne med gul jakke, kasket og solbriller ​

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt tirsdag over middag endnu en mand i forbindelse med fredagens knivstikkeri i Esbjerg. Den anholdte er en 22-årig mand fra Esbjerg Kommune.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik klokken 20.28 fredag aften en anmeldelse om et knivstikkeri, hvor en 27-årig lokal mand var blevet stukket med kniv i Frodesgade i centrum af Esbjerg og blev indlagt i kritisk tilstand. Den 27-årige mand er nu uden for livsfare.

Politiet indledte straks fredag aften en omfattende efterforskning, der førte til anholdelse af ni personer, der alle er fra Esbjerg Kommune. To af mændene blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab. De øvrige anholdte blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet for forsøg på manddrab.

Den 22-årige, der blev anholdt tirsdag, er blevet sigtet for forsøg på manddrab og fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 10.30 ved Retten i Esbjerg.

Politiet beder fortsat om, at man tjekker videoovervågning fra området i tidsrummet mellem klokken 20.15 og 20.45 fredag aften, ligesom politiet fortsat gerne hører fra vidner til overfaldet, der fandt sted omkring Frodegade nummer 150. Politiet er især interesseret i at få kontakt med en mand, der cyklede forbi gerningstedet på gerningstidspunktet iført en gul jakke, kasket og solbriller. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Politiet fortsætter efterforskningen og har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.

Obduktion dokumenterer at 47-årig kvinde er blevet dræbt

0

Politiet efterforsker bredt, blandt andet for at afdække kvindens færden forud for drabet.

Det ægtepar, der mandag eftermiddag og aften blev fundet døde i henholdsvis Oksbøl og Esbjerg, er blevet obduceret i løbet af tirsdagen.

Ifølge obduktionen står det klart, at den 47-årige kvinde er blevet dræbt.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fra begyndelsen efterforsket sagen som et muligt drab. Og politiet efterforsker i denne sammenhæng bredt, blandt andet for at afdække kvindens færden forud for drabet.

Obduktionen af den 52-årige mand har ikke dokumenteret nogen synlige, fysiske skader. Og politiet afventer derfor yderligere retskemiske undersøgelser, før den endelige dødsårsag kan klarlægges.

De pårørende er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen.

33- årig mand varetægtsfængslet i sag om uagtsomt manddrab

0

Den sigtede erkender delvist.

En 33-årig mand fra Nordjylland blev mandag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for spirituskørsel i forbindelse med færdselsuheld og for uagtsomt manddrab.

Den sigtede erkender delvist og har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Hændelsen fandt sted søndag den 14. juni 2020 klokken 13.14 på Tarp Byvej tæt på Kibsgårdsvej i Esbjerg, hvor en 63-årig mandlig cyklist blev påkørt af en bil og afgik ved døden.

Politiet søger stadigt vidner til trafikdrab

0

Den dræbte er en 63-årig mand fra lokalområdet.

Den sigtede er en 33-årig mand fra Nordjylland. Han er sigtet for spirituskørsel i forbindelse med færdselsuheld, for at hensætte en person i hjælpeløs tilstand og for uagtsomt manddrab.

Anklagemyndigheden skal mandag tage stilling til fremstilling i grundlovsforhør.

Politiet bliver opmærksomme på den mistænkte på baggrund af en borgerhenvendelse om hasarderet kørsel i området.
Køretøjet bliver spottet på motorvejen og bragt til standsning ved afkørslen Vejen Ø.

Politiet mangler fortsat af få afdækket det egentlige hændelsesforløb. Og af samme årsag søges vidner til ulykken.

Påkørte cyklist erklæret død

0

Den påkørte cyklist erklæret død som følge af uheldet. Politiet har underrettet de pårørende. Ved Vejen er en bil og fører standset og anholdt. Denne er mistænkt for at have forvoldt uheldet.

Yesbjerg opdaterer dig, når der er yderligere nyt omkring dagens triste trafikdrab.

49-årig kvinde varetægtsfængslet i fire uger for drab på 62-årig mand i Esbjerg

0

Foto: Mads Frahm MF Media

Kvinden nægter sig skyldig, men har ikke kæret afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.

Foto: Mads Frahm, MF Media

En 49-årig kvinde blev mandag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab på en 62-årig mand.

Hændelsen fandt sted søndag aften på Vædderens Kvarter i Esbjerg.

Den 49-årig kvinde blev anholdt på stedet kort efter politiets ankomst. Anmeldelsen blev modtaget klokken 20.56.

Kvinden nægter sig skyldig, men har ikke kæret afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.

Gerningsmanden og den dræbte kendte hinanden, men politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om personernes indbyrdes relation eller giver yderligere oplysninger om sagen.

Foto: Mads Frahm, MF Media

Politiet var tidligere mandag til stede med den mobile politistation på Vædderens Kvarter som et led i en tryghedsskabende indsats. 
I runde tal 20 borgere var forbi i de to timer, politistationen var på besøg. Borgerne var glade for vores tilstedeværelse. Og vi takker for de oplysninger, borgerne er kommet med i forbindelse med sagen, ligesom vi også takker for de vidnehenvendelser, vi har modtaget søndag aften.

Foto: Mads Frahm, MF Media

Tryghedsskabende politi i Sønderris efter drab i aftes

0

Den mobile politistation er til stede på Vædderens Kvarter i Esbjerg i dag mellem klokken 11.00 og 13.00 for at skabe tryghed efter drabet på en 62-årig mand og anholdelsen af en 49-årig kvinde, der er sigtet i sagen.

Borgerne er velkomne til at henvende sig til betjentene, hvis de har noget på hjertet, lige som politiet også gerne vil i dialog med personer, der muligvis har set noget af interesse for efterforskningen #politidk

Tiltale mod 20-årig mand for drab og brandstiftelse

0

Hændelsen fandt sted i maj 2019 i et hus i Blåvand, hvor en 61-årig mand blev dræbt, og hvor en 85-årig kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand på ejendommen.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 20-årig mand, tysk statsborger, i drabssagen fra Blåvand.

Hændelsen fandt sted tirsdag den 28. maj 2019 i et hus på Bytoften, hvor en 61-årig mand blev dræbt, og hvor en 85-årig kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand på ejendommen.

Den 20-årige er tiltalt for at have dræbt den 61-årige mand, tiltalt for usømmelig omgang med liget samt tiltalt for kvalificeret brandstiftelse, der førte til, at den 85-årige kvinde afgik ved døden, og at der skete omfattende skader på bygningen.

Sagen er berammet ved Retten i Esbjerg som nævningesag fra den 28. april og kommer til at køre over seks retsdage.

45-årig mand idømt 13 års fængsel for drab i Esbjerg

0

Drabet fandt sted i 2018, og den 45-årige blev dømt i henhold til anklageskriftet.

En 45-årig mand fra Esbjerg blev tirsdag ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg idømt 13 års fængsel for drab på en 76-årig mand på Tinghøjs Allé i Esbjerg. Drabet blev begået i september 2018.

Specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen, Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi, er tilfreds med dommen og straffens længde, da den 45-årige blev dømt i henhold til anklageskriftet.

En 20-årig mand, der ligeledes var tiltalt i sagen, blev frifundet af retten. Og anklagemyndigheden skal nu nærlæse dommen og overveje, om frifindelsen skal indstilles til anke.