Home Tags Baby

Tag: baby

Esbjerg Kommune er klar til at sikre gravides trivsel på arbejdspladsen

cropped view of woman holding folders while standing near flowerpot with plants and holding belly

I det næste år kan gravide i Esbjerg Kommune få besøg af en jordemoder på deres arbejdsplads. Jordemoderen skal hjælpe med at kigge på den gravides arbejdsforhold og trivsel og dermed hjælpe med at forebygge sygefravær i graviditeten.

I dag bliver 2/3 af alle gravide sygemeldt under deres graviditet og i gennemsnit har en gravid 48 sygedage. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er højt og til gene for både den gravide og arbejdsgiveren.

I et forsøg på at nedbringe sygefraværet og sikre den gravides trivsel under graviditeten, er Esbjerg Kommune derfor i samarbejde med Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, gået med i forsøgsprojektet: ’Jordemoder på arbejdspladsen’. Her bliver de gravide tilbudt at få besøg af en jordemoder på arbejdspladsen.

”Vi vægter arbejdsmiljøet i Esbjerg Kommune højt, og derfor ser vi mange muligheder i den her forsøgsordning. Vi håber selvfølgelig, at det vil betyde, at de gravide kan blive på arbejdspladsen længere tid end ellers, men også at den gravide vil opleve større trivsel under graviditeten, fortæller Birgitte Stenderup, personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune.

Forsøgsordningen indeholder blandt andet råd og vejledning til den gravide og arbejdspladsen med fokus på tiltag, som kan forebygge smerter og gener.

Gode erfaringer fra Norge

Projektet er baseret på erfaringer fra Norge, hvor de gravides sygefravær blev nedsat.

I første omgang er det tilmeldte virksomheder, hvis gravide ansatte får tilbudt besøg af en jordemoder på arbejdspladsen. I Esbjerg Kommune er det alle gravide, der arbejder i Teknik & Miljø og i Udviklingscenter Vest i Borger & Arbejdsmarked, der bliver tilbudt ordningen. Udviklingscenter Vest dækker over kommunens bo- og aktivitetstilbud til voksne med sociale udfordringer, fysiske og psykiske handicaps.

”Vi håber, at den her forsøgsordning kan være med til at gøre graviditeten for vores ansatte mere overskuelig, og forhåbentlig kan de blive fri for en række bekymringer i forbindelse med deres graviditet og arbejde. Vi vil selvfølgelig bare gerne have, at vores ansatte trives.”.

Lise Willer, direktør Borger & Arbejdsmarked, Esbjerg Kommune

Forsøgsordningen løber frem til juni 2022.


FAKTA

Jordmoder på arbejdspladsen

Formålet med forsøgsordningen er at evaluere om råd og vejledning på arbejdspladsen har en positiv effekt på den gravides arbejdsmiljø. Ligeledes vil Region Syddanmark efterfølgende vurdere om den på sigt skal indføres, som en del af det almindelige forløb for gravide.

I Esbjerg Kommune er det gravide fra Udviklingscenter Vest* i Borger & Arbejdsmarked og gravide i Teknik & Miljø forvaltningen, der tilbydes at få besøg af en jordemoder på arbejdspladsen. Mens projektet Gravide i et Skoledistrikt fortsætter i Børn & Kultur.

Forsøgsordningen udføres af Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Arbejdsmedicinsk Klinik på Sydvestjysk Sygehus og de fire fødesteder i Region Syddanmark, og det bliver finansieret af Sundhedsstyrelsen.

*Udviklingscenter Vest er den samlede betegnelse for Esbjerg Kommunes støtte, botilbud og aktivitetstilbud til voksne med sociale udfordringer, fysiske og psykiske handicaps.

Et nyt forsøgsprojekt med besøg af jordemoderen på arbejdspladsen skal gerne øge trivslen blandt de gravide i Esbjerg Kommune – og på sigt sænke sygefraværet blandt de gravide. Foto: Colourbox

Line Jørgensen er gravid – cheftræneren tror på sit hold

0

Team Esbjerg-profilen Line Jørgensen er gravid og skal føde sit første barn, en pige, i begyndelsen af december.

– Både min mand og jeg er rigtig glade og naturligvis også spændte. I begyndelsen var vi nok lidt overraskede over, at det skulle være nu. Jeg holder pause fra spillet, men satser på at være med til det hele omkring holdet, og hidtil har jeg haft det godt uden morgenkvalme og andre graviditetsgener, siger Line Jørgensen, 30 år.

Hun har i nogen tid kendt amerikanske Brandon Myers fra Texas, som er træner for Esbjergs hold i amerikansk fodbold, Esbjerg Hurricanes, og parret er lige blevet gift. 

Line Jørgensen kom til Team Esbjerg på en treårig kontrakt i sommeren 2018 og forlængede i efteråret med yderligere en sæson til 30. juni 2022. I tiden i Esbjerg har hun føjet yderligere to nationale mesterskaber til de i alt seks, hun har vundet med FC Midtjylland og CSM Bucuresti, som hun også vandt EHF Champions League med. Hun har derudover spillet 147 landskampe for Danmark. 

Trænere for kvindehold smiler som regel med det ene øje på det personlige plan og ønsker en gravid spiller tillykke, og med det andet øjebegræder de tabet af en spiller på højt niveau i en ny sæson. Også for Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, er de ambivalente følelser dækkende.  

– Vi mister en af Europas bedste højre backs i forsvaret, og det er hårdt tab. Desto større er glæden over, at Mette Tranborg kommer, og at det ser ud til, at hun er kommet sig 100 procent over sin korsbåndsskade. Også hun er i verdensklasse i forsvaret, siger Jesper Jensen.

Line Jørgensens fravær i den nye sæson udløser ikke et behov for at supplere bagkæden.

– Vi har fem internationalt stærke bagspillere, og det er rigeligt. Når det er sagt, er vi sårbare over for skader og mangler bredde, hvilket vi i ledelsen er bevidste om. Med al respekt for Lines kvaliteter bekymrer det ikke på kort sigt, at vi er en spiller færre. Overordnet synes jeg ikke, vi har mistet kvalitet, og vi er snarere blevet stærkere med Mette Tranborg i klubben og Annette Jensens tilbagekomst, siger Jesper Jensen.

Line Jørgensen tilføjer, at hun efter fødsel og barsel vil gøre alt for at komme tilbage til sit tidligere niveau og spille håndbold for Team Esbjerg.

Læserbrev: Din baby skal vaccineres igen

0

DIN BABY SKAL VACCINERES EN EKSTRA GANG, FORDI NOGLE BØRN IKKE VACCINERES.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

I denne uge er der konstateret et mæslingertilfælde på Fyn hos en uvaccineret person. Sandsynligheden for en mæslingerepidemi er dog lille. Men startes epidemien bør alle babyer vaccineres uanset alder og igen når de er 18 mdr. gamle.

Normalt skal børn først vaccineres når de er 18 mdr. gamle.  Babyer skal altså vaccineres en ekstra gang, fordi nogle ikke vil lade deres børn vaccinere.

En epidemien kan også smitte alvorligt syge børn (cancer),som  ikke tåler vaccinationer.

Inden Danmark 1987 indførte mæslingervaccination,  døde 6 børn årligt af denne alvorlige virusinfektion.

Jeg syntes, forældre der undlader at få deres børn vaccineret, skal overveje denne beslutning endnu engang. Det kan få alvorlige konsekvenser både for deres egne og andres børn.

Marianne Mørk Mathiesen

Læge og medlem af Regionsrådet Syddanmark