Home Tags 112

Tag: 112

Politiet søger vidner til slagsmål i det centrale Esbjerg

0

Hændelsen fandt sted mandag formiddag i Frodesgade i det centrale Esbjerg. En person er kørt på sygehus til behandling.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i løbet af mandagen været synligt til stede i en parkeringsgård i Frodesgade nær Strandby Plads i det centrale Esbjerg.

Politiet modtog klokken 11.18anmeldelse om, at to mænd havde været i slagsmål på stedet.

En af personerne er i denne sammenhæng kørt på sygehus til behandling.

Syd- og Sønderjyllands Politi er interesseret i at høre fra vidner, der måtte have oplysninger om hændelsen. De kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Politiet har p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen om hændelsen.

Politiet efterforsker mistænkeligt forhold i Esbjerg

1

En 55-årig kvinde er indlagt på sygehuset og er alvorligt tilskadekommen, mens en 58-årig mand er anholdt i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi og redningsberedskabet modtog klokken 18.23 via 1-1-2 anmeldelse om, at en 55-årig kvinde i en bolig på Gl. Vardevej i Esbjerg havde akut brug for lægehjælp.

Den 55-årige kvinde blev indlagt på sygehus og er alvorligt tilskadekommen.

Politiet efterforsker hændelsen som et mistænkeligt forhold og har anholdt en 58-årig mand i sagen.

Anklagemyndigheden skal tirsdag tage stilling til eventuel fremstilling i grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan af hensyn til den aktuelle efterforskning i øjeblikket ikke oplyse yderligere til pressen.

Dødsulykke på gocartbane i Sædding undersøges fortsat

0


30-årig mand afgik ved døden ved ulykke på gocartbane tirsdag.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag klokken 17.07 en anmeldelse om en alvorlig ulykke på Bowl’n’Fun på Glarmestervej i Esbjerg. En 30-årig mand var kommet alvorligt til skade på centerets gocartbane og både politi, ambulance og lægehelikopter kom til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde. Der blev ydet krisehjælp på stedet til gæster på centeret.

Der blev iværksat undersøgelser af både baneforhold, køretøj og andre forhold af Arbejdstilsynet, politiet og andre myndigheder straks efter. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om ulykken, før undersøgelserne er afsluttet.

Politi efterlyser vidner til indbrud i biler

0

Syd- og Sønderjyllands politi efterforsker en stribe tyverier fra biler i Bramming og har ekstra patruljer i området

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en række tyverier fra biler i Bramming. En række bilejere i Bramming har på det seneste oplevet, at komme ud til en gennemrodet bil. Den seneste måned er der anmeldt omkring 25 tilfælde af tyverier fra biler i Bramming.

”Området er hårdt ramt lige nu og vi efterforsker alle sagerne. Vi er meget interesserede i at få sat en stopper for tyverierne og få genoprettet roen”, siger politikommissær Ole Hillerup, der er leder af den lokale efterforskning.

Fra bilerne er der blandt andet stjålet golfudstyr, punge, mobiltelefon, GPS, computer, headset og fjernbetjeninger til garager.

”Vi har modtaget videoovervågning fra flere af tyverierne, men vil også meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe med oplysninger om tyverierne”, siger Ole Hillerup.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på baggrund af tyverierne ekstra patruljer i Bramming-området i øjeblikket.

Har du oplysninger om tyverierne kan politiet kontaktes på 1-1-4.

Esbjerg Kommune, Bo trygt og Syd- og Sønderjyllands Politi afholder det digitale borgermøde mandag den 21. marts kl. 19.30 – 20.00.

0

Esbjerg Kommune, Bo trygt og Syd- og Sønderjyllands Politi inviterer til et digitalt borgermøde om forebyggelse af indbrud mandag den 21. marts kl. 19.30-20.00.

I løbet af bare 30 minutter bliver du klædt på til, hvordan du med få værktøjer kan forebygge indbrud i din bolig og skabe øget tryghed i dit lokalområde ved at være en aktiv nabohjælper.

Kort om programmet:

  • Fakta om antallet af indbrud i Esbjerg Kommune
  • Sådan sikrer du din bolig
  • Nabohjælp – godt naboskab med fokus på at forebygge indbrud
  • Bestiller du det næste indbrud? Undgå at købe hælervarer og gør tyven arbejdsløs

Borgermødet foregår via Teams, og du kan via chatten stille spørgsmål, som du får svar på, efter oplæggene.

– Heldigvis er der historisk få indbrud i disse år. Så det er ganske trygt at bo i Esbjerg Kommune. Men ser vi på udviklingen i forhold til andre europæiske lande, kan vi stadig bringe tallet endnu længere ned, pointerer vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion. 
  
– Det kan lade sig gøre, hvis vi hver især er bedre til at sikre boligerne mod ubudne gæster samt i fællesskab går sammen om at være aktive nabohjælpere. Det kræver ganske lidt af den enkelte, men har en stor effekt. Og ved at bruge den halve time på at deltage i det digitale borgermøde er vi allerede godt i gang, tilføjer han.

Læs mere om forebyggelse af indbrud i Esbjerg Kommune.

Obduktion dokumenterer at 47-årig kvinde er blevet dræbt

0

Politiet efterforsker bredt, blandt andet for at afdække kvindens færden forud for drabet.

Det ægtepar, der mandag eftermiddag og aften blev fundet døde i henholdsvis Oksbøl og Esbjerg, er blevet obduceret i løbet af tirsdagen.

Ifølge obduktionen står det klart, at den 47-årige kvinde er blevet dræbt.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fra begyndelsen efterforsket sagen som et muligt drab. Og politiet efterforsker i denne sammenhæng bredt, blandt andet for at afdække kvindens færden forud for drabet.

Obduktionen af den 52-årige mand har ikke dokumenteret nogen synlige, fysiske skader. Og politiet afventer derfor yderligere retskemiske undersøgelser, før den endelige dødsårsag kan klarlægges.

De pårørende er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har p.t. ikke yderligere oplysninger til pressen.

Genkender du denne gerningsmand til røveri i det centrale Esbjerg?

0

Røveriet fandt sted den 11. november ved middagstid, hvor en yngre mand stjal et mindre beløb fra forretningen Dark Rose og truede med en kniv. Gerningsmanden flygtede derefter på et el løbehjul.

Gerningsmand, Dark Rose, Esbjerg, røveri

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et røveri mod en forretningen torsdag den 11. november ved middagstid i Kronprinsensgade i det centrale Esbjerg.

Røveriet fandt sted klokken 12.36 mod forretningen Dark Rose, hvor en yngre mand stjal et mindre beløb fra et kasseapparat og efterfølgende truede en ansat med en kniv, da det blev opdaget.

Den yngre mand flygtede derefter på et el løbehjul ad Kronprinsensgade, videre ad Skolegade i østlig retning, hvorefter han drejede til venstre ad Jernbanegade, forbi butikscentret Broen, og umiddelbart efter ind i en gyde på Esbjerg Station.

Han ankom til stationen klokken 12.42 og tog toget klokken 12.56 i retning mod Niebüll Station.
Det er uklart på hvilken station på strækningen, gerningsmanden stod af.

Signalement:

  • Mand
  • Almindelig af bygning
  • Talte flydende dansk
  • Lys i huden
  • 185 – 190 centimeter høj
  • 18 – 20 år, muligvis yngre
  • Var iført sort hue, mørk jakke og mørke bukser samt hvide sko med mørke striber
  • Kørte på et el løbehjul

Borgere, der kan genkende gerningsmanden, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Politiet søger vidne til spirituskørsel

0

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne høre fra den bilist, der måtte undvige for ikke at blive påkørt på Vestkystvejen i aftes.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i går torsdag klokken 22.08 en anmeldelse om en slingrende spiritusbilist på Vestkystvejen. Bilen kørte i retning mod Billum og under kørslen måtte en modkørende bilist undvige for at undgå sammenstød.

Spiritusbilisten blev stoppet af patrulje og den 47-årige fører blev ved udåndingsprøve med alkometer testet positiv med en promille væsentlig over det tilladte. Der blev senere taget en blodprøve for endeligt at kunne konstatere promillens størrelse.

På grund af promillens størrelse er førerens køretøj blevet konfiskeret ifølge reglerne om vanvidskørsel. Derudover er førerens kørekort blevet administrativt inddraget. Føreren kan nu se hen til et retsligt efterspil.

Syd og Sønderjyllands politi efterlyser en bilist, der kørte på Vestkystvejen i modsat retning af spiritusbilisten. Vidnet måtte undvige for ikke at blive påkørt af spritbilisten. 

Har du oplysninger i sagen så ring til politiet på 114.

Appel til unge og deres forældre: Skru op for samtalen og ned for musikken

0

Sommerfornemmelserne melder for alvor deres ankomst i denne uge, hvor flere børn og unge går på sommerferie. Syd- og Sønderjyllands Politi og Esbjerg Kommune ønsker god ferie med en appel til de unge og deres forældre: De unge skal huske at tage hensynet til andre med, når de mødes i festligt lag, og der er brug for, at forældrene er tydelige om, hvordan man fester og er sammen under åben himmel.

Sprøde sommerhits på soundboksen. Hænge ud med vennerne. Godt vejr. For mange er det opskriften på en god sommeraften i parken, på stranden eller hjemme i haven. Det er dog langt fra alle, der sætter pris på den festlige stemning.

”Når festen flytter udenfor, bliver naboerne ufrivilligt en del af den. Henvendelser til Syd- og Sønderjyllands Politi vedrørende støj, larm og høj musik tager til i takt med, at temperaturen stiger og flere holder ferie”, siger Christian Østergård, vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

Mange af de henvendelser kunne være undgået, hvis de unge var opmærksomme på hensynet til naboer i kvarteret og andre, som måtte være påvirket af lyden fra selskabet og de unges opførsel.

Dialog før festen begynder

I stedet for at det i yderste konsekvens er Syd- og Sønderjyllands Politi, der skal på banen og fortælle de unge, hvordan de skal opføre sig, er det langt bedre, hvis forældrene tager snakken med de unge, inden festen begynder.

”Tydelige voksensignaler er et af de bedste redskaber, der findes, både når det gælder den enkelte unge og når det gælder deres fællesskaber. Som forældre skal man både søge dialogen med den unge, men også med de andre forældre rundt om de unges fællesskaber. En fælles linje gør det meget nemmere for de unge”, siger Vibeke Stage, Leder af SSP Forebyggelse & Vejledning i Esbjerg Kommune.

Den retning, som forældrene udstikker, skal være meget konkret, lyder anbefalingen. Det gælder tidspunkter for, hvornår man skal være hjemme, lydniveau, opførsel over for hinanden og andre og hvordan, man efterlader et offentligt område efter en festlig sammenkomst.

Fem gode råd til festen under åben himmel

  • Skru ned for musikken efter kl. 22 i hverdagene og kl. 23 i weekenden
  • Ryd op og efterlad området lige så pænt, som da I kom
  • Alle skal være trygge ved festen
  • Hav klare rammer om festen
  • Søg dialogen med forældre, unge og naboer – inden festen begynder

Nye regler for peberspray træder i kraft i dag

0

Regler for anskaffelse, opbevaring, anvendelse og indlevering af peberspray. Den 1. februar 2021 træder en ændring af våbenlovgivningens bestemmelser om peberspray i kraft. Ændringen betyder, at du skal have politiets tilladelse til at købe og have en peberspray.

Har du anskaffet dig en peberspray før 1. februar 2021, skal du enten ansøge om tilladelse til den eller aflevere den til politiet i perioden 1. februar – 31. marts 2021.

VÆRD AT VIDE

Hvor og hvornår kan jeg aflevere min peberspray?

Hvad er en peberspray?

Hvem kan få tilladelse til peberspray?

Hvordan ansøger jeg om tilladelse til peberspray?

Hvad må jeg, hvis jeg får tilladelse?

I hvilke situationer må jeg bruge peberspray?

Hvordan skal jeg opbevare peberspray?

Må jeg købe peberspray i udlandet?

Må jeg lave min egen peberspray?