Sune Rasmussen skal sætte den kunstneriske kursfor et af landets mest toneangivende spillesteder

0
333
Sune Rasmussen Tobakken 3 1


Det bliver 34-årige Sune Rasmussen, der skal sætte den kunstneriske kurs for
Tobakken og gøre det esbjergensiske spillested til et af landets største og mest
toneangivende. Sune Rasmussen, der kommer til Tobakken efter seks succesfulde år
som spillestedsleder på Tøjhuset i Fredericia, tiltræder den 1. september
Straks efter, at Esbjerg Kommune og Musikhuset Esbjerg i slutningen af maj indgik aftale
om, at Musikhuset overtager Tobakken, blev jagten på at finde en booker til spillestedet
sat ind. Og i dag kan Musikhuset Esbjerg så meddele, at et enigt ansættelsesudvalg har
valgt, at det bliver 34-årige Sune Rasmussen, der efter sommerferien tiltræder stillingen.
”Sune Rasmussen har, på trods af sin alder, stor erfaring i musikbranchen og et stor og
solidt netværk, både nationalt og lokalt. Han er vellidt og respekteret, han er strategisk
tænkende og udviklingsorienteret, og så har han leveret fremragende resultater på
Tøjhuset. Der er slet ikke nogen tvivl om, at han er den rette til at sætte den kunstneriske
kurs for Tobakken,
” siger direktør for Musikhuset Esbjerg og Tobakken Torben Seldrup.
Sune Rasmussen tiltrådte i 2018 som 28-årige som daglig leder og booker hos
spillestedet Tøjhuset i Fredericia. Her har han oparbejdet et godt samarbejde med
frivillige arrangører og lokale musikforeninger, og han har sikrer, at spillestedet er gået
fra et årligt besøgstal på omkring 14.000 til det tredobbelte i dag, blandt andet takket
være åbningen af spillestedet Eksercerhuset, som Sune Rasmussen har ledet
sideløbende siden 2021.
Nu bliver det så Tobakken, Sune Rasmussen skal udfolde sig på og være med til gære til
et af landets mest velbesøgte og toneangivende spillesteder. Målet er, at Tobakken
både skal kunne præsentere de største danske artister og internationale profilnavne, og
at spillestedet samtidig skal dyrke det smalle, det skæve og det nye. Og så er det
afgørende, at spillestedet får en stærk lokal forankring.
PRESSEMEDDELELSE Esbjerg, 02.07.2024
”Mit vigtigste fokus til at begynde med vil være på at få etableret en god kontakt til de
lokale foreninger. Der er mange i Esbjerg, der har en mening om Tobakken og en stor
kærlighed til stedet, og dem skal vi i dialog med. Så afsættet bliver lokalt, og derefter kan
vi så gå i gang med at se på bookinger af nationale og internationale artister,
” siger
Sune Rasmussen.
For Sune Rasmussen bliver det lidt som at komme hjem igen, når han tiltræder sit nye
job på Tobakken. Han er kommet på spillestedet hele sit liv, først som optrædende, da
han som barn var en del af Ribe Rockkor, siden som publikummer og fra 2009 til 2017
som ansat. Han begyndte i mesterlære som eventkoordinator og nåede i sin otte år på
Tobakken blandt andet at planlægge og afvikle massevis af koncerter, at arbejde med
fundraising og markedsføring og at være leder af De Studerendes Hus, det nuværende
Kanten.
”Jeg har søgt jobbet som booker og takket ja til det, fordi det er fantastisk at få
muligheden for at være med til at få Tobakken op at stå igen. At føre de gode traditioner
videre og være med til at skabe nogle nye, spændende ting på stedet. Esbjerg er en by,
der er rigtig glad for rytmisk musik, og der står et stort publikum på spring til at komme
ud og få nogle fantastiske koncertoplevelser igen. Tobakken er et sted, som giver alle,
der har med stedet at gøre, kærlighed i øjnene – det gælder både kunstnerne, der
optræder der, og publikum. Derfor glæder jeg mig virkelig til at komme i gang på det ny
Tobakken,
” siger Sune Rasmussen.
Det er den 1. september 2024, at Sune Rasmussen tiltræder stillingen som booker på
Tobakken. Men Sune Rasmussen har faktisk i mange år været på direktør Torben
Seldrups radar.
”Jeg bemærkede for alvor Sune, da Musikhuset og det daværende Tobakken sammen
lavede Slipknot i Blue Water Dokken i 2016. Der gik den her unge mand rundt ude i Dokken
og trak i trådene, og her tænke jeg ’okay, her er altså en ung mand, der har styr på sine
ting og som kommer til at drive det vidt’
,
” siger Torben Seldrup.
Nu er cirklen så fuld. Sune Rasmussen vender efter sommerferien tilbage til det ny
Tobakken, nu som booker og ansvarlig for spillestedets kunstneriske retning.
Sune Rasmussen er 34 år og bor i Esbjerg. Han har er uddannet som eventkoordinator
fra Tobakken og er desuden markedsføringsøkonom fra IBC Kolding.

Foto: Musikhuset

Leave a Reply