Spread the love

Boligselskabet har nu overtaget brandstedet.

Syd- & Sønderjyllands Politi frigiver nu brandstedet på Platanvej i Esbjerg, hvor en boligblok blev ramt af en omfattende brand nytårsaften. Dermed overtager boligselskabet Ungdomsbo brandstedet.

”Vi har afsluttet de brandtekniske undersøgelser og kan derfor frigive brandstedet til boligforeningen. Beboerne har de seneste dage kunnet få adgang til deres hjem via os, men det er nu op til boligselskabet, hvornår beboerne kan få adgang til lejlighederne,” siger politikommissær Morten Alslev.

Både politiets brandteknikere og brandteknikere fra det brandtekniske institut DBI har i dag gennemført en række undersøgelser på stedet. De undersøgelser er nu afsluttet.

”Der er ikke noget i dagens undersøgelser, der ændrer vores opfattelse af, at branden formentlig startede på grund af affyring af fyrværkeri på en altan. Men vi skal gennemgå resultaterne fra undersøgelserne, før vi forhåbentlig med sikkerhed kan sige, hvad der var årsag til branden,” siger Morten Alslev.

Politikommissæren venter, at der vil gå nogle uger, før resultaterne er gennemgået.

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply