Pilotnavn udløser gavekort til en heldig familie i Esbjerg

0
789

Deltagelse i en kampagne for børns sikkerhed i bilen sikrer en heldig familie fra Esbjerg et gavekort til en ferieoplevelse.

Foto: Esbjerg Kommune

I løbet af efteråret kunne man på Facebook deltage i en konkurrence i forbindelse med kampagnen Med fly eller folkevogn, som sætter fokus på det ansvar, vi påtager os, når vi har egne og andres børn med i bilen. Bag kampagnen står Syd og Sønderjyllands Politi i samarbejde med kommunerne i politikredsen og Børneulykkesfonden.

Knap 500 Facebookbrugere har svaret på spørgsmålet i en lille quiz om, hvilket pilotnavn der kunne dannes af forbogstaverne i fornavn og bilmærke. Det gav mange morsomme kombinationer som fx Foxtrot mama, Papa luftakrobat og Tango wing-man.

Ved lodtrækning blandt de mange kreative pilotnavne blev navet på en heldig vinder fra Esbjerg udtrukket. Vinderen af gavekortet til Lalandia har fået besked, og mandag den 6. januar overraskes hele familien – og især de tre børn – med gavekortet. Det vil være formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen, som på vegne af kampagnefællesskabet, overrækker præmien.

“Jeg glæder mig meget til at præsentere mig som Tango Lydmur, når jeg overrækker hele familien det glade budskab. Kampagnen skulle netop sætte fokus på et svært emne, som kan være svært at tage op. Hvordan taler forældre indbyrdes om det rigtige sikkerhedsudstyr er i bilen, om hastighedsbegrænsningerne overholdes og om mobilen holder pause under køreturen? Det er vigtigt, at vi forventningsafstemmer, hvordan vi kører, når vi har andres børn med i bilen”, siger Søren Heide Lambertsen.

Leave a Reply