Jan Erik tager årligt mod godt 1200 skibsanløb i Esbjerg Havn. Sammen med sit team af 12 frivillige, driver han Sømandscentret, der nu har til huse i det gamle pakhus ved Fanøfærgen.
Foto: Yesbjerg
I november 1964 slår en række søfartsinteresserede kimen til Esbjerg Havneservice eller Esbjerg Internationale Sømandscenter, som er en selvejende non-profit institution, der gør alt for at gøre det godt for søfarende at komme til Esbjerg.
Jan Erik står ved kajen, når skibene kommer ind, og så snart losen går fra borde, så er Jan Erik klar til at fortælle om alle de tilbud, der er fra Sømandscentret, og det er vel og mærket gratis services, der tilbydes.
I lokalerne i det gamle pakhus kan de søfarende benytte fitnesscentret, synge karaeoke, gå på internettet, spille billiard og i det hele taget bare være sig selv. Jan Erik og de frivillige både henter og bringer gerne i deres bus, og kører i det hele taget gerne de søfarende, hvor de end ønsker at komme hen. De fleste vil gerne ud at se de 4 hvide mænd, og så er det også et hit at få fat i en magnet til køleskabet.
Der er i Esbjerg Havn ca. 6000 anlæg årligt, flere heraf er gengangere og tæller således flere gange. Offshore og Fanøfærgen tæller ikke med i disse tal. Sømandscentret besøger ca. 1600 af disse årligt og på årsbasis har centret ca. 6000 gæster.
Hvis du vil støtte Esbjergs non-profit Sømandscenter, så kan du tage kontakt til Jan Erik Kamstrup på telefon 29244986.